Den franske centrum-præsident, Emmanuel Macron, står til en historisk sejr, når parlamentsvalgets sidste runde afsluttes på søndag.

Ifølge meningsmålingerne står hans bevægelse, La République en marche (LRM), og deres allierede, Mouvement Démocrate (MoDem), til at indtage mellem 440 og 470 sæder ud af i alt 577.

Det er langt over de 289 mandater, der kræves, for at opnå et absolut flertal. Hvis meningsmålingerne holder, bliver LRM og MoDem den største gruppe i det franske parlament siden 1958, hvor republikken i dens nuværende form blev grundlagt. Macrons succes har været destruerende for ikke mindst de franske socialdemokrater, som spås at få mellem 20 og 35 mandater.

Bevægelsen LRM er kun godt et år gammel. Og for blot tre år siden var Macron stort set ukendt i den franske offentlighed.

Hvad skyldes den bemærkelsesværdige succes?

Netavisen Pio peger her på fem mulige grunde.

 

1: Macron = nye tider

Frankrig har længe været ramt af massiv politikerlede. Korruptionsskandaler, brudte valgløfter, massiv arbejdsløshed og sorte økonomiske prognoser har begrænset landets magtposition og ridset franskmændenes selvbillede.

Macron har derfor præsenteret sig selv som noget nyt. Han startede med at lægge afstand til François Hollandes regering, da han trådte af som økonomiminister i august 2016. Han understregede dengang, at han var stolt af den tid han havde fungeret som minister, men at han havde mærket ”begrænsningerne i det politiske system”.

Efter den erkendelse har han sprængt den gamle højre-venstre logik i fransk politik – og er sprunget ud som ”social-liberal” leder, der vil skabe vækst i den franske økonomi, men uden at glemme behovet for et socialt sikkerhedsnet.

Centrumpositionen er egentlig ikke ny i Frankrig. Men med den retorik slipper han for at bære byrden af tidligere regeringers fejlslagne politik.

2: Macron er optimismens stemme

Macron har formået at skabe tiltro til fremtiden. Han lægger vægt på, at der skal ske fornyelse i Frankrig, men lover til gengæld, at det hele nok skal gå godt, hvis alle er klar til at bidrage.

Hans relativt optimistiske retorik har øjensynligt tiltrukket en bestemt type af vælgere, i hvert fald viser en analyse foretaget i april, at hele 72% af hans støtter er optimistiske, hvad angår Frankrigs fremtid, hvorimod 71% af den højrenationalistiske Marine Le Pens støtter er pessimistiske.

3: Macron er en global leder

Emmanuel Macron er pro-EU og har vist vilje til at genskabe den historisk tætte alliance med Tyskland i lederskabet af EU. Det er populært i en tid, hvor mange franskmænd har kunnet følge briternes Brexitforsøg med rædsel.

Det har desuden vakt stor opmærksomhed, at Macron holder taler og pressekonferencer på engelsk. Det er kutyme, at franske præsidenter kommunikerer på fransk, også i internationale forsamlinger.

Men ved at bryde traditionen, signalerer han, at han er motiveret og kvalificeret til at påtage sig en global lederrolle.

4: Macron er den franske Obama

Barack Obama lader til at være Macrons helt store forbillede. Macron har efter sin indsættelse ansat en personlig fotograf, der præcist som Obamas Pete Souza, skal lade franskmændene komme ind under huden på deres nye præsident.

Han fortæller gerne om sit privatliv og har inddraget sin kone, den tyve år ældre eks-gymnasielærer, meget aktivt i sin valgkampagne. Det har fået flere franske kommentatorer til at kalde ham for ’Le french Obama.’

I denne video kan du se ”7 gange, hvor Macron lader som om, han er Obama”.

Han har endda fået for vane at synge den franske nationalhymne, La Marseillaise, med hånden på hjertet – hvilket flere dog har måttet minde ham om, er en amerikansk tradition – og absolut ikke fransk. Det har skabt masser af debat på de sociale medier:

Giscard avait ralenti le rythme de la Marseillaise et Macron se croit américain. La déstructuration des valeurs françaises en ligne de mire. pic.twitter.com/IhsTQIusJy
— Pascal HUGUEN (@HuguenPascal) 29. maj 2017

5: Macron er digital frontløber

Macron har ikke udefra set ført den mest iøjnefaldende digitale kampagne – Jean Luc Mélenchon havde for eksempel mere succes på de sociale medier, hvor flere hundrede tusinde vælgere så hans lange youtube videoer hver eneste uge.

Men under overfladen var Macrons digitale strategi yderst sofistikeret og baseret på præcise analyser af franskmændenes adfærd på internettet. Hans kampagnefolk kunne hermed guide ham præcist rundt i Frankrig: Han mødte op personligt, hvor tilslutningen svigtede og ramte præcist ned i de emner, som han vidste bekymrede tilhørerne. Visse digitale marketingseksperter spår, at dette er starten på en helt ny måde at føre politik på i Frankrig.

 

Anden og sidste runde af det franske parlamentsvalg finder sted søndag den 18. juni.