Nye opgørelser viser, at de økonomiske ressourcer, som blev afsat til den såkaldte bredbåndspulje alligevel ender i København. Midlerne skulle ellers sikre et mere sammenhængende Danmark på tværs af landsdelene og hjælpe yderkommunerne.

Yderkommuner som Ærø, Langeland, Struer og Lolland har slet ikke fået del i puljen. Det strider mod formålet, lyder det fra Socialdemokratiet, som håber at kriterierne kan ændres, så de mere målrettet kan gå til yderområder og landdistrikter.

På den baggrund har tre socialdemokratiske folketingsmedlemmer Magnus Heunicke, Malthe Larsen og Lennart Damsbo Andersen i dag indkaldt Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til samråd.

Puljemidlerne går til de større og mellemstore byer
En opgørelse viser, at ud af de knapt 80 millioner kroner der blev fordelt i 2016, gik 21,5 millioner af dem til projekter i de større kommuner, som København. Villaejere i Utterslev Mose, der ligger lidt nord for København, har i 2016 fået 3 millioner kroner i støtte, hvor en grundejerforeningen har fået midler til at etablere bredbånd til foreningens beboere.

Modsat har de 16 yderkommuner, der primært dækker området fra Nordjylland og ned langs Vestjylland samt øerne og Bornholm, fået 0 kroner i tilskud. Ifølge svar fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, havde ministeriet modtaget 16 ansøgninger fra yderkommuner i 2016-ansøgningsrunden.

Minister Lars Chr. Lilleholt (V) har af flere omgange udtalt, at puljens hensigt er at skabe bedre forbindelse til landdistrikterne. Han udtaler i en pressemeddelelse fra 2016, at ”Bredbåndspuljen kan starte en stille familierevolution på landet. I dag kan det være svært for mange familier at leve uden for de store byer og samtidig have et almindeligt familie- og arbejdsliv.”

Regionerne: bedre bredbånd kan skabe 30.000 jobs
En ny analyse fra Dansk Regioner viser, at der kan skabes op mod 30.000 nye jobs, hvis der sikres en forbindelse på 100 megabit over hele landet. Lige nu er 88 procent dækket af en sådan forbindelse, men der hæmmer væksten, hvis ikke det udbredes til resten af landet, lyder det fra regionerne. Lige nu står 370.000 husstande og virksomheder uden den optimale forbindelse. ” Det er bare ikke nok, for hvis det er med den takt, så kommer der til at gå rigtig lang tid. Derfor er man nødt til at overveje i regeringen, hvad man kan gøre for at skrue endnu mere op for den her indsats", siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner, til TV2Midtvest.

Værst står det til på Sjælland, hvor kun 77 procent er dækket af 100 megabit forbindelsen.

Regeringen lovede hjælp til landdistrikterne
I 2015 lancerede Venstre oplægget ”Nyt liv og mere frihed til landdistrikterne” med forslag om en bredbåndsfond. Fonden skulle komme landdistrikterne til hjælp, og forbedre dækningen af bredbånd i områder, hvor bredbåndsdækningen var helt utilstrækkelig.

Puljen på 200 millioner kroner blev aftalt i 2015, og skulle over de næste fire år fordeles til projekter, der arbejder for at forbedre bredbåndsforbindelsen. I 2016 blev der bevilget knapt 80 millioner kroner til projekter.