Til efteråret skal folketingets partier endnu gang sætte sig rundt om forhandlingsbordet og blive enige om, hvordan Danmarks forsvar skal udforme sig for de næste fire år, og ikke mindst, hvor mange midler, de skal have til rådighed. Optakten til årets forhandlinger tyder på, at Forsvaret efter en årrække med besparelser og effektiviseringer, nu kan se frem til et økonomisk løft.

Men spørgsmålet er så, hvad pengene skal bruges til. Udmeldinger fra regeringen og partierne i forligskredsen tyder på penge til blandt andet missilforsvar og overvågning af ubåde i det danske farvand. Forsvarschefen peger på, at det danske forsvar skal rustes til at kunne leve op til Danmarks forpligtelser i NATO, og at terror står højt på dagsordenen.

Her følger en gennemgang af forhandlingernes vigtigste deltagere, og de dagsordener, der kan stå øverst på listen.  

Hjorten bestemmer – her er kredsen af forhandlere
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er chefforhandleren, og skal med forligskredsen, bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, forhandle om det kommende forlig.

To partier er siden seneste aftale trådt ud af forligskredsen. Det drejer sig om SF og de Konservative, som begge meddelte sidste år, at de trådte ud af kredsen. Det gjorde de begge som reaktion på beslutningen om indkøb af 27 F-35 kampfly. Holger K. Nielsen (SF) udtalte i den forbindelse til Fyens Stiftstidende, “Der er lagt op til, at hvis regningen skrider, så skal der tilføres nye penge til forsvaret. Penge som ellers skal bruges til at styrke vores velfærd.”

De Konservative havde ønsket flere kampfly og trådte derfor midlertidigt ud, men blev ved regeringsdannelsen i efteråret 2016 indlemmet i forligskredsen igen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har i sit kommende oplæg til forhandlingerne modtaget anbefalinger fra forsvarschefen, Bjørn Bisserup. Bjørn Bisserup er forholdsvis ny som forsvarschef, hvor han har fungeret siden 10. januar 2017. Men han har 35 år i Forsvaret bag sig, og har senest arbejdet som chef for forsvarsstaben i den daværende forsvarskommando, med et højt placeret ansvar for at føre tidligere forsvarsforlig ud i livet.

Hvad skal de forhandle om
Forsvarsforliget løber over en femårig periode - senest fra 2013-2017 - og sætter de politiske og økonomiske rammer for Danmarks forsvar. Der er en række forhold, som påvirker politikernes manøvrerum, når de skal sætte sig til bordet i efteråret. Det gælder først og fremmest vores medlemskab af NATO, øgede spændinger i og omkring Europa, spørgsmålet om terror og flygtningekrisen syd for vores breddegrader.

I juni præsenterede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen den første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra regeringen, som ud over de nævnte områder sætter fokus på Brexit og EU’s fremtid og Arktis. Han udtalte i den forbindelse, at “udfordringerne kræver, at forsvarsbudgettet følger trusselskurven opad. Vi skal sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret. Det er som bekendt også regeringens tilgang til det kommende forsvarsforlig, som vi skal forhandle på plads i efteråret.”

NATO-duks eller ej
Donald Trumps markante udmeldinger om NATO har fået statsminister Lars Løkke Rasmussen til at love, at Danmark står over for et ‘substantielt løft’ af forsvarsbudgettet, og at Danmark selvfølgelig skal stå ved sine forpligtelser over for NATO’s medlemskreds. Alle NATO-medlemmer har ved optagelse i alliancen forpligtet sig til at opruste sit forsvarsbudget til 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Et forsvarsbudget på 2 procent ville betyde næsten en fordobling af det nuværende budget. 

As the world's strongest military alliance we are resolved to defend our freedom and fight terror. DK ready to do our part, @NATO. #dkpol pic.twitter.com/j7POKempqQ
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) May 25, 2017

Statsministerens løfte er blevet modtaget med blandede udmeldinger fra forligskredsen. Hos de borgerlige partier er der fuld opbakning til et øget forsvarsbudget på 2 procent af BNP, mens de Radikale Venstre blankt afviser at hæve budgettet til det niveau. Martin Lidegaard, forsvarsordfører for Radikale Venstre udtaler til Altinget "under ingen omstændigheder vil vi hæve bidraget til to procent.”

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har understreget, at forsvaret skal have flere midler, men grænsen på 2 procent er for meget at skulle finde. Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen udtaler til Altinget: "Vi er ikke klar til at hæve forsvarsbudgettet så meget. Det er rigtig mange penge, og jeg ser ikke for mig, at vi finder de penge på kort eller mellemlang sigt.”

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har luftet et ønske om investeringer i et missilforsvar til Søværnets fregatter, som et bidrag til NATO’s fælles missilskjold, og et sonarsystem til overvågning af fremmede ubåde i dansk farvand. En investering som blandt andet Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, har bakket op om.

Besparelser, besparelser, besparelser
Selvom forsvaret er et særligt politisk område, hvor der i forsvarsloven blandt andet står, at det er forsvarets opgave at ‘hævde Danmarks suverænitet’, så ligger området også under for ‘almindelige’ politiske kampe, hvor økonomien er i centrum. Ved det seneste forlig blev forsvaret pålagt at spare 2,7 milliarder kroner af deres budgetter, hvilket svarede til næsten 15 procent. Forsvaret havde i 2016 et budget på 20,6 milliarder kroner, svarende til 1,14 procent af BNP.

Siden da er der blevet afsat flere penge til eksempelvis købet af nye kampfly. Men det har ikke været uden problemer, fordi indkøbet gik én milliard kroner over budgettet. Forsvaret har fået en regning på 600 millioner kroner, som de skal finde på det operative område, det vil sige de militære operationer. De operative områder af forsvaret gik fri af besparelsesrunden ved det seneste forlig, og bliver derfor nu bedt om at holde for.

Spørgsmålet om NATO’s artikel 5 er genopstået
Seneste forsvarsforlig havde fokus på indsatsen mod cybercrime, hvor Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste fik flere midler. Også spørgsmålet om Arktis var centralt, med udsigt til, at området blev et større og større konfliktområde, i takt med at isen smelter ved nordpolen.

En ændret sikkerhedspolitisk situation, hvor Ruslands handlinger de seneste år har ført til usikkerhed om mulige trusler i nærområdet, samt spørgsmålet om NATO og Donald Trumps forskellige udmeldinger om alliancebåndene, har ført til en reaktualisering af spørgsmålet om NATO’s artikel 5, som forpligter medlemmerne til at deltage, hvis et NATO-medlemsland bliver angrebet. Forsvarschef Bjørn Bisserup udtaler til forsvarsmagasinet OLFI “”Vi er nødt til at fokusere på Natos Artikel 5 og kunne deltage i en troværdig afskrækkelse – og ultimativt kunne gennemføre et Artikel 5-forsvar. Det er det nye, som vi har været noget væk fra de seneste 10-15 år, fordi vi har fokuseret på nogle andre opgaver.”

I interviewet, bragt i magasinet OLFI, peger han derudover på de fortsatte stabiliseringsoperationer i Mellemøsten og den usikre situation fra gentagne terrorangreb omkring Danmark. ”Det andet er, at vi er nødt til at bevare evnen til at gennemføre stabiliseringsoperationer som den i kampen mod ISIL, pirateri, og det vi laver på Balkan. Det tredje er, hvordan vi også kan bidrage til sikkerheden i Danmark i forhold til terror i ekstreme situationer.”

Det forventes at forhandlingerne om et forsvarsforlig starter efter sommerferien, hvor folketingets partier indkaldes til forhandlingerne i Forsvarsministeriet.