Annonce

Postarbejderne fyres – men hvad kommer i stedet?

PostNord var et bolværk, men er det ikke længere. Skal branchen fortsat have fair løn og arbejdsvilkår, kræver det politisk fokus.
Inden for de næste dage vil mange postarbejdere modtage besked om, at de er fyret. Fyret grundet arbejdsmangel som følge af det fortsatte brevfald. Det er langt fra første gang at det sker – og det bliver desværre heller ikke den sidste.

Danmark er uden sammenligning det mest digitaliserede samfund i verden. E-mail har overtaget størstedelen af al skriftlig kommunikation. Det giver os en enorm konkurrencefordel og det er – når alt kommer til alt – godt.

Men digitaliseringen har også en anden mørk bagside. Tusindvis af postarbejdere har mistet jobbet til følge

Men digitaliseringen har også en anden mørk bagside. Tusindvis af postarbejdere har mistet jobbet til følge Heldigvis har lagt størstedelen fået ny beskæftigelse, påbegyndt efteruddannelse eller er gået på velfortjent pension.

Post Danmarks ansattes gode og velorganiserede arbejdspladser er forsvundet, andre er erstattet af distribution via andre distributionsselskaber. Selskaber, der i stor stil benytter sig af groteske ansættelsesbetingelser og systematisk undergravning af faglige rettigheder.

 Skal vi acceptere det?
Jeg talte i går med et avisbud. Han har været vidne til, hvordan hans arbejdsplads er blevet fortsat ringere og hans kollegaer arbejder under elendige forhold. Forhold han, som fagligt aktiv, har forsøgt at bedre.

Størstedelen af hans kollegaer kommer i dag fra Østeuropa og mange har ingen eller meget ringe dansk og engelsk-kundskaber. De presses til det yderste og ofte tør de ikke sige fra.

Størstedelen af hans kollegaer kommer i dag fra Østeuropa og mange har ingen eller meget ringe dansk og engelsk-kundskaber. De presses til det yderste og ofte tør de ikke sige fra. Deres tillidsrepræsentanter kæmper en brav kamp for at udbrede kendskabet til overenskomsten og deres kollektive rettigheder. Men det er en kamp der desværre langt fra er vundet og vejen til en sejr er lang og svær.

Disse ringe arbejdsforhold er ikke ukendte. De har ved flere lejligheder været til debat, særligt de sidste år som følge af det stadigt voksende distributionsmarked. Men ønsker vi virkelig, at vi alle skal få vores pakker og andre varer leveret til vores dør af ansatte, der arbejder under ringe forhold?

De gode arbejdspladser er forsvundet
I takt med antallet af postarbejdere er mindsket, er antallet af gode arbejdspladser i distributionsbranchen blevet fortsat færre. Det presser ikke kun de postarbejdere der fortsat arbejder i PostNord men i stigende omfang også de, der er ansat i andre virksomheder. Grunden er, at konkurrencen blandt virksomhederne har rammer de enkelte med krav om større arbejdstempo og til en fortsat dårligere løn.

PostNord har været et bolværk
PostNord var et bolværk, men er det ikke længere. Skal branchen sikres en fremtid på fair løn og rimelige arbejdsforhold, kræver det politisk fokus. At tro, at en lukning eller opsplitning af PostNord i Danmark er uden betydning for det øvrige arbejdsmarked er naiv. PostNord udgør et bolværk imod dårlige arbejdspladser ligesom det sikre, at vi alle kan få varer levret til vores dør på ordnede vilkår.

At tro, at en lukning eller opsplitning af PostNord i Danmark er uden betydning for det øvrige arbejdsmarked er naiv

I stil med PostNord mindre samfundsmæssige betydning, bør politikerne derfor sikre at distributionsbranchen bindes op. Staten bør kræve sociale klausuler af alle virksomheder der tilbyder distribution til private. Det vil sikre, at de mange tusinder der arbejder i branchen har ordentlige arbejdsforhold og dermed kan bestride et arbejde et helt arbejdsliv – uden nedslidning og utryghed for hvad fremtiden bringer.

 

Morten Søndergaard er faglig sekretær i fagforbundet 3F København.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet