Fagforbund vil have lempet reglerne for førtidspension

41 fagforbund er gået sammen om seks forslag, der skal lempe reglerne for fleksjob og førtidspension.
Henover sommeren har reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 igen været omdrejningspunktet for skarp kritik. Billedet tegnes af et system, der er for rigidt og parkerer mennesker i endeløse ressourceforløb, uden at tage stilling til, om der reelt er en mulighed for, at de nogensinde kommer i arbejde igen. Samtidig varierer fortolkningerne og vurderingerne fra kommune til kommune. 

Nu er 41 fagforbund på tværs af uddannelsesområder og -lag gået sammen om seks forslag, der skal løse nogle af de centrale problemer, som kritikerne peger på.

De seks forslag

  • Er borgerens ugentlige arbejdsevne syv timer eller mindre, skal borgeren selv kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
  • Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år.
  • Adgangen til fastholdelses-fleksjob skal lettes.
  • Ressourceydelsen skal hæves til sygedagpengeniveau.
  • Borgeren selv skal kunne søge om – og dermed kunne klage over – ressourceforløb.
  • Løn og arbejdsvilkår skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer ved ansættelse i fleksjob.

Blandt de 41 fagforbund er udover FOA, 3F og Dansk Magisterforening også BUPL, DJØF, Dansk Journalistforbund, HK, Socialpædagogerne og Dansk Psykolog Forening.

Kilde: Information

Lovgivning skal tilpasses virkeligheden
Forslagene fokuserer på at få sat nogle klare rammer for særligt ressourceforløbene. Håbet er en reform af systemet, som har øje for, at reglerne skal gøres mere realistiske.

Samtidig har de store forskelle i sagsbehandlinger vist, at der er en høj grad af fortolkning overladt til de enkelte kommuner. Derfor skal der laves mere klare linjer, lyder det fra Mona Striib, næstformand i FOA.

“Det er ganske enkelt fordi, der er så store forskelle i de skønsmæssige vurderinger fra kommune til kommune, at vi vurderer, at retssikkerheden kan være truet.”

Samtidig har det nuværende system også efterladt plads til, at borgere kan cirkulere i systemet i årevis, uden at få afklaring.

Mona Striib fortæller om en kvinde i et ressourceforløb, der først blev anvist en 15 timers arbejdsprøvning, men da helbredet ikke kunne holde til det, blev hun dernæst anvist en 5 timers arbejdsprøvning. En lægelig vurdering for hende lød derefter på, at der ikke var udsigt til, at kvinden kunne udvikle en erhvervsevne - og at eneste årsag til, at hun skulle sendes i arbejdsprøvning var en forhøjet livskvalitet.

Det tog jobcenterets medarbejdere med i deres afgørelse af, om kvinden kunne gives førtidspension, hvortil det lød, at det ikke kan udelukkes, at øget livskvalitet kan føre til, at kvinden udvikler en arbejdsevne. Anmodning afvist. Og så fortsætter hun altså i systemet. Det er tankevækkende, lyder det fra Mona Striib.

Både for den enkelte, men også systemet i det hele taget. “Rent samfundsøkonomisk, så er vi overbevist om, at det kan betale sig at gøre tingene på nogle andre måder,” understreger Mona Striib.  

Som systemet er nu, understreger det en mistroisk tilgang til det enkelte menneske og deres ønske om at komme tilbage i arbejde, lyder det. 

“Det er jo ikke sådan, at når man er blevet syg eller kommet til skade, at man så ikke vil tilbage i arbejde. Det er en mærkelig tænkning på Christiansborg at tro, at folk vil så hurtigt som muligt på førtidspension.”

Derfor håber hun også, at forslagene og den betydelige volumen af forslagsstillere, kan få politikerne på Christiansborg i tale. “Netop fordi vi står sammen 41 organisationer, så har vi en stor forhåbning om, at det kan have indflydelse. Vi håber på, at vi kommer i dialog med forligspartierne med det her forslag. Og så skal man huske på, at vores udspil kommer på vegne af mere end en million borgere i det her land.”

Lovgivning til fortolkning
Som nu er reglerne i høj grad op til fortolkning ude i kommunerne. Et eksempel er, at det fremgår af loven, at det kun er “i sager, hvor det er helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet”, at borgeren ikke behøver at deltage i ressourceforløb.

Det lægges ud til kommunerne at fortolke sådan en passage, og det har blandt andet ledt til store forskelle i tildeling af førtidspensioner på tværs af landet.

De nyeste tal fra Ankestyrelsen viser, at der i 2016 blev tilkendt 8.109 førtidspensioner. Den største gruppe af kommuner (38) er koncentreret omkring hovedstadsområdet, Sydsjælland og Østjylland, og ligger på en tilkendelsesrate mellem 20 og 30 førtidspensioner per 10.000 indbyggere i kommunerne. I den lave ende ligger 10 kommuner, der tilkender under 10 førtidspensioner per 10.000 indbyggere, og her er der stor geografisk spredning, med København og Vejen kommune i blandt.

“En principiel dom fra Østre Landsret fastslog, at alle borgere – også dem »med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen« – skal have et ressourceforløb, hvis »det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb«,” skriver Information, der har dækket sagen henover sommeren.

De nye regler har betydet et markant fald i antallet af tilkendte førtidspensioner, hvor Ankestyrelsen allerede i 2014 kunne berette, at der fra reformens indtræden i 2013, var sket et fald fra godt 14.000 tilkendte førtidspensioner i 2012 til 5.687 førtidspensioner i 2013.

Ny initiativpakke skulle skabe klare rammer
Tilbage i 2012 var målet med reformen at flytte så mange som muligt ud i beskæftigelse, ved at udrede, hvilke ressourcer den enkelte stod klar med.

Og det holdt forligskredsen (V, K, LA, S, RV og SF) fast ved, da de i foråret 2017 vedtog en initiativpakke, der skulle hjælpe til at gøre rammerne klare for kommunerne, så færre oplevede ressourceforløb, der ikke gav mening eller hjalp dem. Indholdet var en styrket sundhedsfaglig vurdering, til at afklare, om borgernes helbred var godt nok til for eksempel at deltage i en praktik. Målgruppe og formål skulle afklares for kommunerne, og endelig blev der oprettet en pulje på 40,4 millioner til at forbedre og tilrettelægge ressourceforløb.

Hvordan lovgivningen bliver fortolket i sager om førtidspension, har været udgangspunktet for en heftig kritik fra kommunerne. De seks største kommuner i Danmark har sendt et fælles brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), hvor de skriver, at hvis der ikke kommer lovændringer, så kommer det ikke til at gøre en forskel for praksis ude i kommunerne.

“Der skal lovændringer til, der understøtter intentionerne i initiativpakken, da vi som kommune er bundet af den oprindelige lovtekst og de afgørelser, der findes på området,” siger rådmand i Odense Kommune Steen Møller (K) til Information.

 

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce