Vi har hørt det igen og igen siden valget i 2015. Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor vil regeringen sænke skatten for de laveste indkomster. Og forleden lød det fra Liberal Alliances Anders Samuelsen, at han nu ville droppe kravet om lavere topskat og i stedet "have fokus på at sænke skatten i bunden markant”.

Men i dag kunne Politiken så løfte sløret for nogle af de områder, hvor regeringen har tænkt sig at sænke skatten. Og sammenholdt med nogle af de andre oplysninger, der tidligere har været fremme, tegner der sig ikke et billede af, at der er folk med små indkomster, der kan se frem til de største skattelettelser.

Tværtimod ser hovedparten af de ændringer, regeringen lægger op til, ud til at gavne de højeste indkomster. Enten direkte ved at sænke skatten på høje indkomster, eller indirekte ved at sænke skatten på varer eller ydelser, som de højtlønnede forbruger relativt mere af.

Af de ni forslag, der foreløbig har været i spil, er kun ét målrettet mod personer i bunden af arbejdsmarkedet. Mens de resterende otte udelukkende eller primært er målrettet personer i den øvre del af indkomstskalaen.

Netavisen Pio har her gennemgået de skatter, regeringen lægger op til at sænke:

1. Loft over beskæftigelsesfradrag skal afskaffes
Regeringen lægger ifølge Politikens oplysninger op til at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, så der ikke længere er nogen øvre grænse for, hvor stort et fradrag man kan få. I dag er den på omkring 340.000 kroner. Som vi fortalte i går, vil det i praksis svare til, at marginalskatten sænkes med omkring 2,7 procent for de højtlønnede indkomster. ”Hvis man fjerner loftet over beskæftigelsesfradraget, kommer det reelt til at virke som en topskattelettelse”, udtaler økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen til Politiken. Ifølge netop offentliggjorte tal fra AE-Rådet, så vil den ene procent med de højeste lønninger i gennemsnit få 32.000 kroner i årlig skattelettelse.

2. Nyt jobfradrag
Eneste element i udspillet, der indtil synes at være målrettet lavtlønnede, er det, Politiken omtaler som ”et nyt jobfradrag”. Det er ikke nærmere beskrevet, hvad dette ”nye” jobfradraget går ud på, men ifølge Politiken kan en lavtlønnet få skattelettelse på op til 330 kroner om måneden.

3. Topskattelettelser skal fremrykkes
Grænsen for, hvornår der skal betales topskat, hæves gradvist frem mod 2022. Det blev besluttet i forbindelse med skattereformen i 2012. Men ifølge Politikens oplysninger er det slet ikke hurtigt nok, hvis det står til regeringen, som nu vil hæve grænsen meget hurtigere. Det vil i givet fald betyde, at de danskere, der i dag betaler topskat, får en ekstra skattelettelse i perioden 2018-2022. Mens dem, der ikke betaler topskat, selvsagt ikke får noget ud af, at grænsen rykkes hurtigere end aftalt.

4. Registreringsafgiften skal sænkes
Regeringen lægger angiveligt op til at indføre en flad registreringsafgift på 100 procent. Det vil især betyde lavere afgifter på dyre luksusbiler, hvor afgiften i dag er 150 procent, mens det blot er en beskeden nedsættelse af registreringsafgiften på små biler (under 106.600), hvor afgiften i dag er på 105 procent. Finansministeriet har tidligere skrevet i et svar til Folketinget, at lavere registreringsafgift først og fremmest gavner dem med de højeste indkomster. Både når man måler i kroner og øre og i procent af indkomsten. Det skyldes ikke overraskende, at det er de mest velstillede danskere, der køber de dyreste biler – og dermed også dem, der i kroner og øre får mest ud af den lavere skat.

5. Håndværkerfradraget skal forlænges
Politiken gentager i dag, hvad vi også tidligere har skrevet om, nemlig at regeringen lægger op til at forlænge boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget. Med boligjobordningen gives fradrag for udgifter til en række renoveringer i hjemmet og serviceydelser såsom rengøring og børnepasning. Regeringen lægger dog op til at ændre ordningen, så den i højere grad har fokus på servicedelen og i mindre grad på at understøtte grøn omstilling, som tilfældet er i øjeblikket. Erfaringerne med den nuværende ordning er, at det er de højeste indkomster, som får mest ud af fradraget, både målt i kroner og øre og som procentdel af indkomsten. Det viser tal fra Finansministeriet.

6. Udligningsskatten på pensionsindbetalinger afskaffes
Regeringen vil ifølge Politiken afskaffe den såkaldte udligningsskat på seks procent på store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten blev indført i 2010 da mellemskatten blev afskaffet, for at sikre en symmetri mellem beskatning på indbetalings- og udbetalingstidspunktet for store pensionsopsparinger. En afskaffelse vil derfor betyde en skattelettelse på seks procentpoint for store pensionsudbetalinger.

7. Nyt pensionsfradrag
Politiken omtaler også, at regeringen vil indføre et nyt pensionsfradrag. Hvordan dette fradrag konkret skal indrettes, er dog endnu ikke klart. Umiddelbart er det de højeste indkomster, der får mest gavn af fradrag, da de alt andet lige har flere penge at sætte ind på en pensionsopsparing.

8. Arbejdsgiverbetalt telefoni skal være skattefrit
I sidste uge kom det frem, at regeringen vil afskaffe beskatning af arbejdsgiverbetalt telefoni. Tal fra Danmarks Statistik viser, at det især er dem med de højeste indkomster, som har arbejdsgiverbetalt telefoni. Mens det blandt den lavest lønnede halvdel af befolkningen er under 10 procent, som har arbejdsgiverbetalt telefoni, er det blandt de 10 procent højest lønnede over 70 procent.

9. Lavere skat på aktieafkast
I dag er det også kommet frem, at regeringen vil sænke skatten på aktiegevinster. Danskerne skal fremover kunne sætte op til 500.000 kroner ind på en såkaldt ’aktiesparekonto’, hvor afkastet ikke beskattes efter de almindelige regler om aktieafkast, hvor skatten er op til 42 procent, men der i stedet betales en fast afgift på 1,25 procent af det beløb, der står på kontoen. Selvom der ikke er regnet på fordelingseffekterne af dette forslag, må det alt andet lige forventes at tilgodese dem der i forvejen har store aktiegevinster, da de vil kunne flytte en del af deres handel over på den nye aktiekonto, ligesom det trods alt er begrænset, hvem der har 500.000 kroner til at investere i aktier. Forslaget er formelt set ikke en del af regeringens skatteudspil, men af det vækstudspil, der vil blive præsenteret sideløbende med skatteforhandlingerne.