Jeg har en tilståelse. Jeg forstår ikke vores skattesystem. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan jeg skal udfylde min selvangivelse, og hvilke fradrag jeg har ret eller ikke har ret til. Jeg får altid en kammerat, kæreste eller kollega til at hjælpe mig med det. Alligevel frygter jeg hvert år den skæbnesvangre forårsdag, hvor man får at vide, om man skal have penge tilbage, for jeg aner simpelthen ikke, om jeg er købt eller solgt.

Et kompliceret skattesystem vil altid være skævt
Vores skattesystem er en jungle af fradrag for det ene og det andet. For eksempel får min kollega, der tjener præcis det samme som mig, mere udbetalt hver måned, fordi hun ejer sin lejlighed, mens jeg ’bare’ bor til leje. Hun får sig nemlig et smart rentefradrag. Og det er da sikkert meget smart med de der fradrag. At man kan motivere folk til at låne penge, køre langt på arbejde eller melde sig ind i en fagforening og så videre. Det forstår jeg godt. Men det kræver jo, at man kender sine muligheder og kan finde ud af at bruge dem. Det er mit indtryk, at dem, der er allerbedst til at udnytte alle sine fradrag og finde de smarteste skattetekniske løsninger, ofte er dem med allerflest ressourcer. Altså må et teknisk og komplekst skattesystem per automatik være mere skævt.

Det er mit indtryk, at dem, der er allerbedst til at udnytte alle sine fradrag og finde de smarteste skattetekniske løsninger, ofte er dem med allerflest ressourcer.

Men den personlig indkomstskat er bare et lille hjørne af en stor, kompleks mastodont af et skattesystem. Tag eksempelvis den nye boligskatteaftale, som blev indgået tidligere på året. Er der overhovedet nogen i det her land, som helt ærlig forstår den? Sådan helt ned i detaljen, med det nye vurderingssystem og det hele? I hvert fald ikke mig. Men jeg har jo også kun taget 18 års uddannelse på folkeskole, gymnasium og universitet, så hvorfor skulle jeg også kunne det?

[read-also]

Skat skulle være en enkelt procentsats
Nå ja, der er også vores skattemyndigheder. Altså alle skandalerne i SKAT. Skattefusk i Panama-papers og Swiss Leaks. Et såkaldt skattegab på milliarder af kroner som ifølge skatteministeren er uundgåeligt. Hvidvaskning af penge. Momsfiduser blandt private ’enkeltmands-virksomheder’. Et skatte-personale, som først er blevet beskåret og nu ikke kan følge med mere. Og så er vores skattesystem åbenbart så komplekst, at selv IT-systemet måtte kollapse. Det ser i hvert fald ikke ud til at være nemt for vores skattemyndigheder.

Ingen særlige skatter, ingen mærkelige fradrag, ingen A- og B-indkomster, intet arbejdsmarkedsbidrag, ingen grøn check.

Alt det her har fået mig til at tænke. Man kan vel kalde det et tankeeksperiment. Tænk engang, hvis skat var simpelt.

Tænk, hvis alt hvad man tjente, var ens indkomst. Alt sammen. Løn, aktieafkast, boligsalg, overdragelse af virksomheder, arv: det hele. Og tænk så, hvis man bare betalte en procentsats af det i skat. Altså ingen særlige skatter, ingen mærkelige fradrag, ingen A- og B-indkomster, intet arbejdsmarkedsbidrag, ingen grøn check. Ingenting – bare en procentsats.

Det skal selvfølgelig stadig være progressivt!
Jo, måske lige en enkelt ting. For pointen med et skattesystem er jo at omfordele fra dem, der har mest, til dem, der har brug for mere. Ligesom, at hele pointen med min kritik af det nuværende skattesystem er, at kompleksiteten favoriserer dem, der har flest ressourcer til at forstå og udnytte systemet.

Derfor skal skattesystemet stadig være progressivt – altså at man betaler mere, når man tjener mere. Men det kan nu også gøres ret simpelt. Op til en vis grænse betaler man ingen skat af det, man tjener, derefter betaler man en vis procentsats, og efter et, to, tre indkomsttrin stiger procentsatsen. Det er da til at forstå.

Derfor skal skattesystemet stadig være progressivt – altså at man betaler mere, når man tjener mere

Hvor trinene skal ligge, og hvad procentsatsen skal være, skal jeg ikke kunne sige Men mon ikke der er nogle kloge hoveder inde i skatteministeriet eller et sted i regeringens syv nye skatte-styrelser, der kan hjælpe med det. Når de i dag kan finde op og ned i det nuværende skattesystem, så burde de også kunne regne ud, hvor et sådant skatteniveau skal ligge. Vi skal bare ende lige omkring det nuværende skatteprovenu (eller måske en lille smule højere). Mit bedste bud er at procentsatsen vil ligge noget lavere end den gør for den nuværende indkomstskat, hvis man altså regner alt med som indkomst.

Tænk engang...
Tjae, tænk engang. Tænk, hvis det var nemt at regne ud, hvad man selv skulle betale. Tænk, hvis man ikke skulle være bange for, om man har overset et vigtigt fradrag. Tænk, hvis det var sværere at snyde og finde skattehuller. Og tænk, hvis det var lettere for vores skattemyndigheder at regne skatten ud og opkræve den.

Ja. Tænk, hvis skat var simpelt. Dét er da en sjov tanke.

Lasse Quvang Rasmussen er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.