Her er Lundes værste møgsager

I dag afholdes det samråd, som betød, at Esben Lunde Larsen i huj og hast blev forflyttet. Netavisen Pio har kigget på hans seks værste sager.
I dag er Minister for Fiskeri og Ligestilling og Minister for Nordisk Samarbejde Karen Ellemann i samråd om den såkaldte vækst- og udviklingspakke for dansk fiskeri. Samrådet var egentlig tiltænkt hendes forgænger, Esben Lunde Larsen. Men Lunde Larsen blev for en måneds tid siden fjernet fra posten som fiskeriminister.

Der har været meget blæst om vestjyden Esben Lunde Larsen, siden han for godt to år siden blev udnævnt til uddannelsesminister. Han har flere gange fået ændret på sin stillingsbetegnelse, i februar 2016 blev han flyttet til miljø- og fødevareministeriet, og i august 2017 fik han frataget fiskeriområdet. Han er da også blevet kåret til regeringens mest upopulære minister.

Netavisen Pio ser her nærmere på seks af de mest opsigtsvækkende Lunde-sager:

1. Kvotesagen der gik i fisk
Den seneste ballade om Esben Lunde Larsen handler om de såkaldte ”kvotekonger”, det vil sige stor-fiskere som sidder på en stor andel af rettighederne til at fange fisk i havet. Tilbage i december 2016 vedtog et flertal uden om regeringen, at der skulle gribes ind over for kvotekongerne, og efterlyste konkrete forslag fra ministeren til, hvordan det kunne gøres. Esben Lunde Larsen afviste i første omgang at have kendskab til mere end et enkelt forslag, som hans ministerium havde præsenteret ham for.

I april 2016 måtte Lunde Larsen dog undskylde over for Folketinget, idet han rent faktisk havde kendt til flere forslag, som han havde tilbageholdt for Folketinget. Hen over sommeren kom flere oplysninger frem, som tydede på, at Lunde Larsen bevidst havde forsøgt at modarbejde Folketinget. Dansk Folkeparti raslede med sablen, og i august 2017 valgte Lars Løkke at fratage Lunde Larsen ansvaret for fiskeriområdet.

2. Aktindsigt ”en sygdom i vores samfund”
”Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord”. Sådan lød ordene fra Esben Lunde Larsen på et internt møde med medarbejdere fra Miljøstyrelsen. Optagelser fra mødet blev i april 2017 lækket til dagbladet Politiken. Lundes udtalelser blev mødt med skarp kritik af Dansk Journalistforbund, og også Dansk Folkeparti kritiserede udtalelserne. Lunde måtte senere trække i land og erkende, at ”jeg forløb mig”.

3. Vindmøller til familien
Ekstra Bladet kunne i november 2015 afsløre, at Esben Lunde Larsen i sin tid som folketingsmedlem havde lagt pres på Trafikstyrelsen i en sag, hvor hans familie havde store økonomiske interesser. Esben Lunde Larsens far og bror stod nemlig til at få del i 132 millioner kroner i forbindelse med opførelsen af 25 nye vindmøller tæt på landingsbanen ved Stauning Lufthavn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Trafikstyrelsen stoppede imidlertid projektet, da styrelsen ikke mente, at sikkerheden var i orden.

Det fik Lunde Larsen til at indkalde den daværende socialdemokratiske transportminister Magnis Heunicke i samråd, uden at det dog i forbindelse med samrådet stod klart, at Lunde Larsens familie havde økonomiske interesser. Lunde Larsen kaldte det efterfølgende ”naturligt, at man som menigt medlem af Folketinget tager særligt hånd om sager, som har stor betydning for det lokalområde, man er valgt i”.

Også som medlem af kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjerne kommune havde Lunde Larsen deltaget i møder om vindmølleprojektet, hvilket ifølge flere eksperter kunne betyde, at Lunde Larsen havde brudt loven ved ikke at erklære sig inhabil.

4. Plagierede sit eget universitetsspeciale
Den mest mærkelige af Esben Lunde Larsens sager er sagen om såkaldt ”selvplagiering”. I december 2015 meddelte det Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, at det havde fundet en række eksempler på såvel plagiat som selvplagiat i Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling. Blandt andet var dele af afhandlingen nemlig direkte afskrift fra hans egen kandidatafhandling, uden at dette var oplyst i ph.d.-afhandlingen.

”Vores undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved, om afhandlingen overholder normerne for god videnskabelig skik”, udtalte dekan Kirsten Busch Nielsen. Sagen udløste også et samråd i Folketinget, idet flere udtrykte bekymring for, om Esben Lunde Larsen, som uddannelsesminister ville være inhabil i sagen.

I februar 2016 valgte Lars Løkke Rasmussen at flytte Esben Lunde Larsen fra Uddannelsesministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet. I marts 2016 kritiserede Praksisudvalget ved Københavns Universitet, at Lunde Larsen i flere tilfælde ikke havde citeret korrekt. Udvalget fandt dog samtidig, at forsømmelserne var for små til at udgøre et direkte brud på principperne for god videnskabelig praksis.

5. Glemte uddannelse på ”fundamentalistisk” bibelinstitut
Esben Lunde Larsen havde i sit officielle CV på Folketingets hjemmeside skrevet, at han er uddannet ”cand.theol., Københavns Universitet, fra 2001 til 2008.”. Men i efteråret 2015 kunne en aktindsigt afsløre, at Lunde Larsen havde taget en stor del af sin uddannelse på Dansk Bibel-Institut. Et institut, der har en meget bogstavelig fortolkning af biblen, og som er blevet betegnet som ”fundamentalistisk”. Lunde Larsen ønskede ikke at gå nærmere ind i en diskussion om, hvorfor uddannelsen ikke var opført på hans CV. Efterfølgende blev hans CV rettet til slet og ret at hedde ”Cand.theol., Københavns Universitet, 2008”.

6. Insisterede på at sige ”neger”
Allerede før sin udnævnelse til minister skabte Esben Lunde Larsen overskrifter, da han insisterede på at kalde personer, der er sorte i huden, for ”negere”. Det skete angiveligt som en protest mod det, han så som politisk korrekthed i Sverige: ”Hvis jeg i fremtiden skal omtale en person, der er sort, så vil jeg omtale ham som neger, fordi det er, hvad ordet retteligt dækker over”, lød det fra Lunde Larsen, som dog ikke ville kalde Obama for en ”neger-præsident”. Efter at være blevet udnævnt til minister, ville Lunde Larsen helt droppe at bruge betegnelsen.


Flere artikler om emnet

Annonce