Der er nu fire dage til det tyske valg, hvor de 598 sæder i det tyske Bundestag bliver fordelt. Alt tyder på, at Angela Merkel vil blive genvalgt som kansler, så det presserende spørgsmål er, hvilke partier Angela Merkels CDU vil danne regering med – for det vil have markant indflydelse på, om Merkel vil gå i en grønnere retning, en mere social retning eller en mere indvandrerkritisk retning.

Du kan her få overblik over fem centrale temaer, som optager de tyske vælgere, og som formentlig vil stå højt på dagsordenen for den kommende regering.

Voksende ulighed
Det er gået godt for den tyske økonomi siden starten af 90'erne, men det er ikke kommet de fattigste borgere til gode: Knap 16 procent af befolkningen vurderes nu at ligge under fattigdomsgrænsen. Der kommer stadigt flere atypiske ansættelsesformer, og der bliver flere ’working poor’ – altså arbejdende fattige, som nu udgør hele 9,7 procent af arbejdsstyrken.

Den socialdemokratiske kanslerkandidat Martin Schulz lægger i sin valgkampagne op til at vende tendensen. Han vil blandt andet indføre højere topskat, foretage flere offentlige investeringer, forlænge dagpengeperioden, sætte ind imod den stigende anvendelse af korttidskontrakter og hæve skatten for de mest velhavende. Angela Merkel vil derimod sænke skatten og have endnu flere i arbejde - arbejdsløsheden er ifølge OECD nede på 3,9 procent.

Flygtninge
Diskussionen om flygtninge har fyldt overraskende lidt i de tyske partiers valgprogrammer, på trods af, at det er et emne, som interesserer vælgerne. Ikke mindst efter sommeren 2015, da migrantkrisen i EU stod på sit højeste, og Angela Merkel i første omgang valgte at byde de syriske flygtninge velkomne med beskeden ’wir schaffen das’ (vi klarer den) til de tyske borgere.

Merkel har senere måttet trække i land, men hverken hende eller Martin Schulz har villet gøre udlændingepolitikken til et centralt emne i valgkampen. Flere tyske analytikere mener, at det skyldes frygt for at kaste benzin på det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschlands (AfD) bål – som er det eneste parti, der har immigrationspolitikken som et kerneområde.

AfD frygter, at den aldrende befolkning i Europa over for et befolkningsboomende Afrika vil få fatale konsekvenser både for den tyske og den europæiske identitet. AfD blev stiftet i 2013, men står nu til at få 11 procent af stemmerne, hvormed de kan blive Tysklands tredjestørste parti og komme i det tyske Bundestag for første gang – og altså formentlig rykke kritikken af indvandrerpolitikken højere op på den tyske dagsorden.

Dieselgate-skandalen
Den tyske bilproducent Volkswagen blev i sensommeren 2015 afsløret i at forvanske deres emissionsstal for at kunne bestå den europæiske forureningskontrol. Siden har Volkswagen fyret deres topchef og virksomheden har måttet betale erstatninger for milliarder af euro – primært til USA.

Det er noget, der optager tyskerne, fordi bilindustrien beskæftiger ca. 800.000 tyske arbejdere og er den vigtigste sektor i den tyske industri, med en årlig omsætning på noget nær 400 milliarder euro - eller 20 procent af den tyske industris samlede omsætning. Martin Schulz har forsøgt at bruge Dieselgate-skandalen imod Angela Merkel i valgkampen, da kritikere mener, at hun ikke har været klar nok i sin kritik af bilindustrien. Men også for Martin Schulz er det et følsomt område, da fagforeningerne frygter, at for hårde repressalier vil koste tusindvis af arbejdspladser.

Grøn omstilling
Angela Merkel er kendt på den udenrigspolitiske scene for at kæmpe for de internationale klimaaftaler. Men på hjemmefronten anklages hun for at prioritere industriens interesser før miljøets. Og tyske miljøforskere kan påvise, at reduceringen af Tysklands CO2-udledning går markant langsommere end planlagt. En af de store forureningssyndere er bilindustrien, som alles øjne er på efter Dieselgate.

Angela Merkel er derfor også blevet nødt til at indføre en række stramninger i forhold til forurening fra dieselbiler, blandt andet diskuteres det nu, om bilerne skal formenes adgang til visse større tyske byer, som kæmper med massiv luftforurening.

Bilindustriarbejdernes fagforeninger, blandt andet IG Metall, argumenterer for, at staten, i stedet for at forbyde dieselbiler, skal hjælpe bilindustrien med den grønne omstilling, ved blandt andet at investere i infrastruktur – for eksempel ladestationer - som vil gøre el-biler lettere at anvende.

Bedre internet
Tyskland ses af mange som en teknologiførende nation, men når det kommer til internet- og telefonforbindelse rundt i landet ligger Tyskland overraskende lavt i forhold til andre lande. For mobiltelefondækning ligger landet på en international 42. plads, hvor Norge ligger på en førsteplads og Danmark på en 13. plads. Kun 57 procent af landet er dækket af 4g netværk, hvilket er mindre end lande som Marokko, Bulgarien og Rumænien. Det skaber frygt for, at landet kan halte bagefter i den digitale udvikling, hvorfor Martin Schulz har haft det som en central del af sin valgkampagne, at han vil igangsætte massive offentlige investeringer i landets digitale infrastruktur.

Angela Merkels parti, CDU, har lovet, at alle tyskere får bredbånd på 50 Mbit senest til næste år. Men regeringspolitikerne lovede allerede forbedringer op til sidste valg, og der er sket meget lidt på den front i Merkels regeringsperiode.

Netavisen Pio holder fyraftensdebat om det tyske valg i aften den 20. september fra klokken 17 til 20 på Ny Vestergade 7, 1471 København K.  Alle er velkomne.

Læs mere her.