Kulturen tilhører folket

Kulturordfører Mogens Jensen mener, at Mette Bock glemmer at bekæmpe den sociale arv på kulturområdet.
Kulturområdet er, igen, blevet beskåret i regeringens udspil til den kommende finanslov. Kulturminister Mette Bock (LA) anerkender, at det ikke er en optimal løsning, men maner til tålmodighed – det skal nok blive bedre.

Det er uklart, hvordan det skal blive bedre, men til gengæld fuldstændig klart, at kultur ikke står øverst på den politiske dagsorden i disse år.

Sådan har det ikke altid været: Man foreslog for eksempel Winston Churchill i fyrrerne, at han skulle tage penge fra det britiske kulturbudget til at finansiere krigsindsatsen i mod Tyskland.

Hertil svarede Churchill: Hvad skal vi så egentligt kæmpe for?

Socialdemokratiets kulturordfører drømmer om, at kulturen og kunsten skal genfinde sin tabte status. Kunsten skal værdsættes som noget, der styrker et individ, og som danner grundlaget for vores fællesskab.

”Men hvis det skal lykkes, bliver vi nødt at arbejde for, at adgangen til kultur ikke skal være betinget af din sociale og økonomiske baggrund, for så bliver samfundet for alvor splittet.”

Netavisen Pio har mødt Mogens Jensen (S) på hans kontor på Christiansborg, hvorfra han fremlægger sine visioner for kulturpolitikken – og forklarer, hvordan de er ganske anderledes, end den siddende kulturministers.

Arven fra Julius Bomholt
Mogens Jensen har været kulturordfører siden 2012 og har indtaget posten med glæde. ”Kulturen har altid fyldt meget i min tilværelse, og det er på en eller anden måde lykkedes mig altid at inddrage kunsten i mine forskellige job,” siger den 53-årige politiker fra Nykøbing Mors, som ikke lægger skjul på, at hvis han en dag skulle blive tilbudt posten som kulturminister, ville han tage imod med både glæde og stolthed.

Der er mange steder en opfattelse af, at kunst er luksus. Men vi må søge at åbne vore medborgeres øjne for den sandhed, at kunst er en livsnødvendighed.

Den kulturpolitiske pen blev i mange år ført af socialdemokratiet. Kulturministeriet blev oprettet i 1961 under navnet ’Ministeriet for kulturelle anliggender’ og blev ledet af Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt. Spøgende blev ministeriet i starten kaldt for ’Fritidsministeriet,’ men Bomholt førte en hård værdipolitisk kamp:

”Vi ved, at kunsten har holdt flyttedag. Den er ikke længere knyttet til et fåtal af rigmandshjem, men til folket og dets institutioner,” sagde han i 1950erne, da de første kunststøtteordninger blev vedtaget:

”Der er mange steder en opfattelse af, at kunst er luksus. Men vi må søge at åbne vore medborgeres øjne for den sandhed, at kunst er en livsnødvendighed.”

Bunden er fundamentet for, at man kan fremelske de bedste talenter
Mogens Jensen påtager sig arven fra Bomholt og fortsætter kampen for, at kunsten ikke skal være et rigmandsgode. Men hvordan balancerer man det at føre en socialt engageret kulturpolitik, uden at miste grebet om talenterne, avantgarden og den himmelstræbende kunst?

Man kan ikke bare sige, at nu støtter vi i toppen og så må bunden vente. Nej bunden er jo fundamentet for, at man kan fremelske de bedste talenter.

”Det vil altid være socialdemokratiets mål at skabe rammer, der gør, at vi kan skabe det bedste og den højeste kvalitet. Det skal vi altid stræbe efter, uanset om det er indenfor håndværk, sundhedspleje, eller hvordan vi passer vores børn. Det gælder også inden for kunsten. Som socialdemokrater er vi også interesserede i at støtte talenterne og sikre, at vi får uddannet de bedst mulige kunstnere.”

”Men jeg synes, at kulturministeren glemmer, at det kun kan lade sig gøre, hvis man også satser på bredden. Du er nødt til at have et sted, hvor eliten skal komme fra. De kommer kun, hvis du også har en stor talentmasse at tage af. Man kan ikke bare sige, at nu støtter vi i toppen og så må bunden vente. Nej bunden er jo fundamentet for, at man kan fremelske de bedste talenter.”

Vi skal kende effekten af kulturen bedre
Kulturpolitikken ligger ofte langt nede på den politiske dagsorden, hvor for eksempel spørgsmål om ældrepleje og registreringsafgifter på biler, fylder væsentligt mere.

I dag skal vi hele tiden retfærdiggøre kunsten og kulturen og insistere på, at den ER vigtig. For det er ikke den gængse holdning ude blandt folk.

Og det er en meget tydelig udfordring inden for det kulturpolitiske felt, som formentlig er blevet stærkere siden Julius Bomholts tid, vurderer Mogens Jensen.

”I dag skal vi hele tiden retfærdiggøre kunsten og kulturen og insistere på, at den ER vigtig. For det er ikke den gængse holdning ude blandt folk, derfor er det svært at få politikerne med til at investere i området. Så det er en udfordring at få gen-italesat, hvorfor kunsten og kulturen har betydning i vores samfund, og hvad det egentlig er, den betyder. Det vil jeg meget gerne bidrage til.”

”Vi overser tit, at det jo også er et erhverv, der sikrer eksport ud af Danmark, fx er danske film jo en eksportvare, også inden for computerspil er vi rigtig stærke og får mange eksportindtægter. Kulturen er med til at brande Danmark som nation, den er med til at stadfæste os som et fællesskab og med til at lære os om, hvor vi kommer fra. Det er afgørende vigtigt i et samfundsmæssigt perspektiv. Hidtil har vi bare været meget dårlige til at måle kulturens værdi, fordi vi ikke rigtig har nogle parametre at gøre det ud fra.”

Blandt andet derfor ønsker socialdemokratiet, at der bliver oprettet et ”Kulturens Analyseinstitut.” Det skal fungere som et samarbejde mellem kommunerne, staten og universiteterne og i bred forstand være med til at kortlægge, hvor kulturen er på vej hen, men også skabe mere viden om, hvordan den påvirker samfundet.

Tre tiltag, der skal bryde den sociale arv på kulturområdet
Vi har har bedt Mogens Jensen give tre konkrete bud på kulturpolitiske tiltag, der kan være med til at bryde den sociale arv på kulturområdet:

Musikskolerne: Under Bertel Haarders (V) tid som kulturminister, blev der nedsat en tænketank, der skulle undersøge musikskolernes vilkår landet rundt. Den konkluderer, at det nuværende støttesystem til musikskolerne gør, at man belønner de musikskoler, der har et højt deltagergebyr, fortæller Mogens Jensen, og understreger:

”Det er jo med til at forstærke uligheden, for noget af det, der afholder de mindrebemidlede familier fra at sende deres børn i musikskole, det er jo netop de høje deltagergebyrer. Så jeg synes overordnet set, vi skal kigge på deltagergebyrerne og sikre, at adgangen bliver langt mere lige.”

Bøgerne: Men vi skal også blive bedre til at række ud efter de familier, der ikke efterspørger kulturen, siger Mogens Jensen og henviser til, at man i visse kommuner har eksperimenteret med at lade bibliotekarer køre rundt til familier, der ellers ikke læser, med en pakke bøger.

”Hermed giver man børnene en chance for at få øjnene op for litteraturen – og man ved, at læsning i hjemmet, gør dem til bedre læsere i skolen. Det burde gøres til et landsdækkende initiativ.”

Medierne: Derudover vil Mogens Jensen sætte ind i forhold til indholdsproduktion til medierne, særligt i forhold til børn og unge, som ofte fravælger det danskproducerede indhold:

”Internettet har givet mange muligheder, men også mange udfordringer. Børn og unge ser i dag alt for meget, nu bruger jeg et klart udtryk, lort. Indholdsløst slik, uden nogen som helst vitaminer. Derfor skal vi kæmpe for, at det danske kvalitetsindhold stadig bliver produceret, men også, at det faktisk når ud til de unge,” siger Mogens Jensen.

 

Netavisen Pio har startet en fredagsserie om kultur & dannelse. Vi interviewer heri en række kulturelle aktører, som skal give deres bud på, hvad vi skal med dannelse og kultur i dag.

Dagens interview med kulturordfører Mogens Jensen er sidste interview i serien.  

 

 

 

 


Flere artikler om emnet

Annonce