I søndags blev Angela Merkel genvalgt som kansler i Tyskland. Et Tyskland, som har oplevet et ”Jobwunder” på arbejdsmarkedet, men som imidlertid ikke kan mærkes alle steder. Tyskland har ikke stræbt højt nok, og alt for få har haft glæde af fremgangen. Den fejl må vi ikke begå i Danmark.

Das deutsche Jobwunder
”Das deutsche Jobwunder” har bragt arbejdsløsheden ned på et historisk lavt niveau. Succesen tilskrives ofte de tyske arbejdsmarkedsreformer, der blev gennemført fra 2003-2005 – kendt som Hartz-reformerne.

Hartz-reformerne indebar blandt andet, at dagpengeperioden blev forkortet, at ydelserne til de arbejdsløse blev reduceret, at reglerne for midlertidigt ansatte blev lempet betydeligt, og at der blev indført lavtlønsjob kaldet ’minijob’. Lavere ydelser til de arbejdsløse, kortere dagpengeperiode og indførelsen af et lavtlønsarbejdsmarked er også tiltag, som diskuteres herhjemme. Det er ønsker som står højt på ønskesedlen hos blandt andre den liberale tænketank Cepos.

Bagsiden af medaljen er et arbejdsmarked og et land, som er dybt polariseret, og hvor sammenhængskraften er meget svag.

Mange kommentatorer hylder reformerne, men bagsiden af medaljen er et arbejdsmarked og et land, som er dybt polariseret, og hvor sammenhængskraften er meget svag.

[read-also]

I mange østtyske regioner mærker man ikke meget til det tyske ”Jobwunder”. Her er arbejdsløsheden fortsat høj. Enkelte steder er andelen af langtidsledige helt op imod 60 procent. Et niveau, man normalt forbinder med de sydeuropæiske arbejdsmarkeder.

1/5 tysker i lavtlønsjob
Hver femte tyske lønmodtager er desuden ansat i lavtlønsjob, og ser man på de ufaglærte, er det sågar hver anden, som er ansat i lavtlønsjob. Det er den 3. højeste andel af lavtlønnede ufaglærte i EU, kun overgået af Slovakiet og Kroatien.

Noget tyder også på, at de tyske lavtlønnede minijob ikke blot er en midlertidig beskæftigelse. Omkring 60 procent af dem, der har minijob, har været ansat i 3 år eller mere hos den samme arbejdsgiver. En stor del af de lavtlønnede minijobbere får ikke den ønskede tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Omkring 60 procent af dem, der har minijob, har været ansat i 3 år eller mere hos den samme arbejdsgiver.

Tyskland er et skoleeksempel på, hvordan enøjede reformer, som kun fokuserer på at sænke ydelserne, holde lønningerne nede, og hvor man helt grundlæggende investerer for lidt i mennesker, kan skabe så stor afstand mellem mennesker i et samfund, at der til sidst kun er meget lidt, der binder dem sammen. Den slags giver grobund for kræfter, som ønsker at lukke grænserne for omverden og globaliseringen, og som vender fællesskabet ryggen.

Danmark skal køre forbi den den tyske afkørsel
Merkel står i dag overfor et polariseret Tyskland, hvilket resultatet af søndagens afstemning også viste. Skal vi undgå den tyske afkørsel, skal vi stræbe højere i Danmark.

Merkel står i dag overfor et polariseret Tyskland, hvilket resultatet af søndagens afstemning også viste.

Det er ikke nok bare at fokusere på vækst og beskæftigelse. Vi skal også sikre, at det er en inkluderende vækst. Det gør vi blandt andet gennem investeringer i vores børn, så de får en bedre start på skolen og senere får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gør vi ved at droppe besparelserne på vores uddannelser. Det gør vi ved at opprioritere opkvalificering og efteruddannelse og sikre en ordentlig integration af de personer, der kommer hertil.

Erik Bjørsted, er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.