Til kamp mod nazi-vampyrer og demenspatienter

Leder: Siden jeg blev politisk aktiv i 90’erne, har den politisk korrekte elite forsøgt at negligere højrepopulismen. AfDs succes er ingen undtagelse.
Man kan sige meget, men kreativiteten rækker langt, når toneangivende meningsdannere skal forsøge at negligere, bortforklare eller udskamme højrepopulistiske bevægelser som AfD. Det er retorisk iværksætteri af høj klasse.

Mange dukker hovedet, forplumrer debatten og hopper behændigt henover de ubehagelige spørgsmål, som følger i kølvandet på eksempelvis AfDs succes

Bestræbelser her er at snakke om noget andet end et ubehag. Man forsøger at flytte fokus hen på, at det faktisk var Merkel der vandt, at 87,4 procent af tyskerne faktisk ikke stemte på AfD, at de højrepopulistiske partier i andre lande står langt stærkere end i Tyskland, at AfD nok blive holdt udenfor reel demokratisk indflydelse, at de liberale fra FDP nægter at sidde ved siden af de beskidte AfD’er i parlamentet eller mere simpelt hvor crazy det er, at holocaustbenægtere og nazisympatisører er kommet ind i det tyske parlament. De sociale medier flyder over med den slags.

Jeg begræder inderligt en udvikling, hvor højrepopulister og yderligtgående nationalister vinder frem. Det er så forbandet sørgeligt. Og det bliver kun værre af, at fremtrædende politikere fra Venstre lovpriser AfD's succes ved parlamentsvalget.

Vi vil hellere snakke Trumps begyndende demens
Men jeg synes også, at mange dukker hovedet, forplumrer debatten og hopper behændigt henover de ubehagelige spørgsmål, som følger i kølvandet på eksempelvis AfD's succes. Det samme sker i spørgsmålet om fænomenet Donald Trump, hvor både dagbladet Politiken og netmediet Føljeton forsøger at fjerndiagnosticere og sandsynliggøre, at den amerikanske præsident lider af et tidligt stadie af demens. Det er tåkrummende læsning.

Man er, med andre ord, villig til at gå langt for at bortforklare og undgå det, amerikanerne kalder the ’hard questions’. De handler om, hvorfor så mange mennesker fortsat stemmer på højrepopulistiske bevægelser, og hvordan vi kan forhindre, at den sørgelig tendens fortsætter?

Vi kan sagtens gemme os bag bortforklaringerne, der bringer det ubehagelige på afstand

Vi kan sagtens gemme os bag bortforklaringerne, der bringer det ubehagelige på afstand. Vi fastholder fokus på det, der kan gøre det hele en smule mere uvirkeligt og dermed mere let fordøjeligt. Demensdiagnosen, naziforargelsen eller udskamningen af AfD-vælgerne, der for et øjeblik kan få os til at glemme, at de højrepopulistiske vælgerne faktisk er mennesker præcis lige som os selv. Det kunne være vores søskende, vores naboer eller vores kollegaer.

Vi kan sagtens lukke øjnene for udviklingen, ignorere det eller bare lade som om, at det slet ikke betyder noget, men så accepterer vi også i ren afmagt, at udviklingen kommer til at fortsætte mange år ud i fremtiden.

Rigtige mennesker stemmer på AfDs nazi-vampyrer
Det kan sagtens være, at Trump har demens og er gakgak, ligesom det også kan være tilfældet, at alle AfD-vælgerne er blodhungrende nazi-vampyrer (Ja, sådan er AfD faktisk blevet portrætteret), men det ændrer bare ikke på, at der er mennesker, der i tusindvis udnytter deres demokratiske ret til stemme på lige netop dem. Selv den mest fantasifulde skræmmekampagne fejler.

Uanset hvor lidt vi kan lide at tænke på det, så stemte tyskerne på AfD, og amerikanerne var villige til overlade magten over deres arsenal af atomvåben til en mand, der, ifølge danske medier, kan fjerndiagnosticeres med begyndende demens.

Jeg kommer aldrig til at købe præmissen om at de 5.877.09 eller 12,6 procent af tysklands befolkning, der stemte på AfD, kan affærdiges som rene nazister eller fuldblodsracister.

Faktum er, at 1,2 millioner tyskere valgte AfD fremfor den berømte sofa ved det tyske parlamentsvalg forrige weekend. Over en million, der ikke havde stemt ved forrige valg, prioriterede altså at gøre det denne gang og gøre det til fordel for Tysklands højrepopulisistiske parti. Jeg kommer aldrig til at købe præmissen om, at de 5.877.09 eller 12,6 procent af tysklands befolkning, der stemte på AfD, kan affærdiges som rene nazister eller fuldblodsracister.


Højrepopulismen er demokratisk nødbremse
Vi kan se, at de er vrede; at de har mistet politisk indflydelse, og at de bor i provinsen. Vi kan se, at de taber på lønudviklingen; at de har mistet deres traditionelle identitet, og at de har opgivet troen på systemet. Vi kan se, at de frygter den tiltagende immigration, at de bliver efterladt på perronen, når globaliseringen buldrer afsted og vi kan se, at de generelt aldrig er dem, der rigtig vinder noget som helst.

Alligevel er vores svar at udskamme dem, at skælde dem eller bare lade som de ikke eksistere

Alligevel er vores svar at udskamme dem, at skælde dem eller bare lade som om, at de ikke eksisterer. Jeg hader mig selv for at skrive dette igen og ved, at jeg gentager mig selv fra en massevis af debatter i årenes løb. Men de lukkede øje, udskamningen og den manglende vilje til at formuler nye løsninger er fortsat super svag. Vi må aldrig efterligne eller kopiere højrepopulisternes ikke-svar, men vi har brug for at give svar.

Højrepopulismen er den demokratiske nødbremse, hvor sofavælgere ser en mulighed for protestere, for at råbe højt og for bare i et sekund at føle sig hørt. En bevægelsen, der sker, fordi man har forsømt at føre en politik for hele samfundet.

Denne analytiske erkendelse er den eneste vej til at påbegynde formuleringen af de svar, der kan udfordre højrepopulismen og give deres vælgere et kvalificeret alternativ. 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce