Spørgsmålene har kredset omkring størrelsen af Forsvarets budget, en truende magt i øst og NATOs rolle, op til regeringens forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Nu har regeringen præsenteret sit forlig, der har særligt fokus på oprustning af det danske forsvar til både den nationale sikkerhed og sit bidrag til NATO-styrken.

Det nye forlig skal forhandles på plads i efteråret med forligskredsen, der tæller regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale, da det nuværende udløber ved årets udgang.

Regeringens udspil vil løbe over 6 år - fra 2018-2023 - og det er nyt i forhold til tidligere udspil, som typisk har løbet over 4-5 år.

Regeringen vil løfte Forsvaret med 4,8 milliarder kroner
Regeringen vil øge Forsvarets økonomi gradvist frem mod 2023. Næste år vil regeringen bruge 0,8 milliarder ud af de 2,5 milliarder, som blevet afsat i regeringens finanslovsforslag for 2018 til forsvar, kriminalforsorgen og politi.

I 2023 er det målet, at Forsvarets budget skal styrkes med 4,8 milliarder kroner, som ifølge regeringens udspil vil svare til 1,3 procent af BNP. Det er en vurdering af fremskrivningen for dansk økonomi, som baseres på Finansministeriets beregninger.

Forsvarets nuværende budget er på 21,7 milliarder kroner, som svarer til 1,17 procent af BNP.

Regeringen havde op til forhandlingerne lagt op til et substantielt løft af forsvarets budget, med henvisning til de forpligtelser, Danmark har tilsluttet sig i NATO-samarbejdet. Senest tilbage i 2014 på NATO-topmødet i Wales, hvor NATO-medlemmerne blev enige om at øge de enkelte landes forsvarsbudgetter til de 2 procent af bruttonationalproduktet, som er en del af NATO-medlemsskabets forpligtelser.

Regeringen har ikke fremlagt forslag til finansiering, men forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) henviser til “forskellige spareforslag og råderumsdiskussioner”.

De forskellige spareforslag kan henvise til den budgetanalyse, som Finansministeriet har fået gennemført og som blev præsenteret for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i sommers. Den peger på en lang række områder, hvor der kan foretages besparelser inden for Forsvaret. I regeringens udspil kan man læse, at regeringen vil “indstille til forsvarsforligskredsen at gennemføre hovedparten af tiltagene fra budgetanalysen.”

En international brigade
Regeringen vil opstille en ny international brigade, der skal kunne sendes afsted og bidrage til internationale operationer. Brigaden skal kunne fungere selvstændigt, og derfor skal den være fuldt udstyret med materiale, logistik og være under selvstændig kommando. Den skal omfatte 4.000 soldater, og regeringen forventer i deres udspil, at den skal kunne stå klar i 2024.

Missilforsvar og torpedoer
Regeringen vil udstyre Søværnets fregatter med et missilforsvar med kortrækkende - og på længere sigt - langtrækkende missiler. Og så skal fregatterne også udstyres med sonarudstyr og torpedoer til bekæmpelse af angreb fra fremmede ubåde.

Missilforsvaret skal ses i lyset af, at Danmark tilbage i 2014 på NATO-topmødet i Wales tilsluttede sig aftale om et fælles missilforsvar. Og det bekræftede Claus Hjort Frederiksen i februar i år, at Danmark stadig stod ved.

Tættere samarbejde med politiet
Regeringen vil øge samarbejdet mellem Forsvaret og politiet til at styrke den nationale sikkerhed. Det står i regeringens udspil, at Forsvaret og Hjemmeværnet i højere grad skal kunne understøtte politiet ved grænsekontrol og bevogtning, samt at Forsvaret skal kunne indsættes ved terrorangreb.

Regeringens forslag omfatter blandt andet en særlig specialenhed under Livgarden, som skal rumme 160 mand, der kan indsættes til aflastning af politiet ved større angreb eller hændelser.

Regeringens forslag har afsæt i en diskussion, som vi allerede ser resultatet af nu, hvor Forsvaret blandt andet understøtter politiet ved bevogtning i København omkring mulige terrormål. Den nuværende aftale er en midlertidig aftale, der løber et halvt år.

Cyberkriminalitet, værnepligtige og en logistisk balance
Udover de store linjer omkring økonomi og oprustning i bidraget til NATO-styrken, vil regeringen omlægge værnepligts-organisationen. Regeringen vil øge antallet af værnepligtige med 500 mand, og så skal værnepligtige i en periode efter de er færdige, kunne blive aktiveret i situationer, der kræver en større reserve, som kriser eller i tilfælde af krig.

Regeringen vil fortsætte indsatsen mod cyberkriminalitet. Det skal blandt andet ske ved en forebyggende indsats i samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner.

Og så har regeringen i sit udspil også adresseret bekymringer i det militære miljø om nedlæggelser af kaserner og andre enheder. Her afviser regeringen, at der sker nedlæggelser, men understreger, at der skal sikres en regional balance i Danmark.

Det fremgår dog også af regeringens udspil, at der lægges op til endnu en omstrukturering af Forsvarets organisation i en mere “enkel og operativ retning”.

Du kan læse hele regeringens udspil her.