Støjberg om misinformation: "Sket er sket"

Inger Støjberg erkendte på dagens samråd at have fejlinformeret Folketinget i sagen om barnebrude på danske asylcentre.
Selvom jeg skrev i en pressemeddelelse, at ingen mindreårige måtte indkvarteres sammen med deres ældre ægtefæller, så mente jeg i virkeligheden, at nogle mindreårige godt måtte indkvarteres sammen med deres ægtefæller. Sådan lød budskabet i dag fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som i dag endnu engang var kaldt i samråd i sagen om de såkaldte barnebrude på danske asylcentre.

Det er tredje gang, at Inger Støjberg er i samråd om sagen, der handler om, hvorvidt Inger Støjberg har været vidende om, at udlændingereglerne er blevet administreret i strid med dansk lovgivning. Det var en samlet opposition, der havde indkaldt Støjberg til samrådet. ”Vi mener, at sagen er alvorlig, fordi den handler om nogle grundlæggende principper for vores folkestyre”, lød det fra Socialdemokratiets Mattias Tesfaye, der er en af samrådsindkalderne.

Hård kritik fra ombudsmanden
Sagen startede tilbage i januar 2016, da der var skriverier fremme i pressen om, at mindreårige såkaldte barnebrude blev indkvarteret på asylcentre sammen med deres ældre ægtefæller. Det fik Inger Støjberg til den 10. februar at udsende en pressemeddelelse, hvor hun skitserede nye retningslinjer:

”Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn”.

Men det tiltag var i direkte strid med loven, som siger, at der skal ske en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, før en adskillelse kan finde sted. Det slog Folketingets Ombudsmand fast i en afgørelse i marts måned i år, hvor han kaldte Støjbergs håndtering "særdeles kritisabel".

I dag lød forklaringen fra Støjberg, at pressemeddelelsen ikke var en egentlig instruks til embedsværket, men et udtryk for, at hun ønskede ”at vende udgangspunktet på hovedet, så udgangspunktet altid var, at parrene skulle skilles ad i de her sager”, med mindre det er i strid med loven. Fra at ingen mindreårige må indkvarteres sammen med ældre ægtefæller, har Støjberg altså nu ændret forklaring, så udgangspunktet er, at mindreårige ikke indkvarteres sammen med ældre ægtefæller.

Inger Støjberg fastholdt, at der trods hendes pressemeddelelse hele vejen igennem er sket en konkret og individuel vurdering af sagerne, fordi ordlyden i hendes pressemeddelelse aldrig blev omsat til en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen. Hun vidste med andre ord, at det hun skrev i sin pressemeddelelse ikke blev omsat til virkelighed.

Hun erkendte, at ”pressemeddelelsen skulle have været fuldt op af en egentlig skriftlig instruks [til Udlændingestyrelsen], som indeholdt de nødvendige forbehold [om konkret og individuel vurdering, red.].”

Ændrer forklaring om partshøring
Også på andre områder har Støjberg ændret forklaring i løbet af sagen, endda flere gange. Hvor Inger Støjberg på det første samråd fastholdt, at der på intet tidspunkt er blevet administreret i strid med reglerne, så indrømmede hun på det andet samråd, at der i en periode på cirka to en halv måned blev administreret i strid med reglerne, fordi der ikke blev gennemført partshøring.

Det vil sige, at der er blevet truffet beslutninger om at adskille asylpar, uden at parrene har haft mulighed for at fortælle om deres eget syn på sagen. Inger Støjberg sagde i den forbindelse, at der blot var tale om en videreførelse af den praksis, der også var gældende, da Mette Frederiksen som justitsminister i SR-regeringen administrerede reglerne.

Den forklaring måtte Støjberg i dag trække i land: Udlændinge- og Integrationsministeriet har nemlig ikke kunne finde nogen eksempler på, at asylpar under SR-regeringen blev tvangsadskilt mod deres vilje. Støjberg beklagede at have givet Folketinget forkerte oplysninger, hvilket ifølge Støjberg skyldtes en ”misforståelse” i hendes ministerium. Hun slog samtidig fast, at ”sket er sket, og det er der ikke noget at gøre ved.”

Oppositionen utilfreds med svarene
Den nye forklaring udløste en bølge af spørgsmål til Støjberg fra blandt andre Astrid Krag, Holger K. Nielsen, Johanne Schmidt Nielsen og Josephine Fock.

Havde Støjberg virkelig i to en halv måned slet ikke været klar over, at der blev administreret ulovligt? Havde ingen embedsmænd orienteret hende om, at den manglende partshøring kunne være i strid med reglerne, og at der foregik en diskussion om lovligheden? Og hvorfor havde hun hastet den nye praksis igennem uden at afvente en juridisk afklaring?

Støjberg fastholdt, at hun ikke havde haft noget med spørgsmålet om partshøring at gøre, og ikke var blevet orienteret om, at der var diskussioner om den måde, der blev administreret på i Udlændingestyrelsen. Spørgsmålet om partsrettigheder havde alene været op til myndighederne at vurdere, lød det fra ministeren, der kaldte det et ”rent forvaltningsretligt spørgsmål, ikke et politisk spørgsmål”.

Støjberg ledsagede flere gange sine svar med bemærkninger om, at ”det her vil ikke tilfredsstille jer”. Og hun havde ganske ret, idet oppositionen gang på gang kritiserede Støjberg for at svare udenom på de stillede spørgsmål.

Også en række af Venstres folketingsmedlemmer var mødt frem, og brugte flittigt muligheden for at stille spørgsmål – blandt andet lettere ledende spørgsmål om ministeren ikke synes det var vigtigt at hjælpe piger ud af tvangsægteskaber. Det kunne ministeren til gengæld svar meget kort og konkrete på.


Flere artikler om emnet

Annonce