Det er først og fremmest Venstres traditionelle kernelande i Midt- og Vestjylland, der bliver ramt, hvis det lykkes regeringen at komme igennem med sit forslag om at indføre et loft over børnechecken. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, som offentliggøres i dag.

Ifølge analysen er det nemlig ikke indvandrere i Københavns Omegn, men derimod etnisk danske familier i eksempelvis Ringkøbing, der kommer til at betale langt størstedelen af regningen, hvis regeringen fremover skærer ned på børnepengene til familier med mere end to børn.

100.000 børnefamilier rammes
Regeringen har, som en del af forhandlingerne om finansloven og skattereformen, spillet ud med et forslag om at indføre et loft over børnechecken. Det skal være med til at finansiere de skattenedsættelser, som regeringen gerne vil igennem med.

Med regeringens forslag vil det fremover kun være muligt at få det fulde beløb for de to første børn, mens barn nummer tre udløser et beløb på 75 procent af den hidtidige støtte. For det fjerde barn vil det slet ikke være muligt at modtage tilskud.

Forslaget vil ramme næsten 100.000 børnefamilier, viser AE-Rådets analyse. Af dem vil omkring 75 procent være såkaldt ’etnisk danske’ familier, mens omkring en fjerdedel vil være familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Stor forskel på Jylland og Hovedstaden
Undersøgelsen viser også en klar geografisk slagside: Det er først og fremmest i de midt- og vestjyske kommuner, at forslaget vil ramme hårdt.

Flest familier med mere end to børn finder vi i den klassiske Venstre kommune Ringkøbing-Skjern, hvor næsten hver fjerde børnefamilie har mere end to børn. Det er knap tre gange så mange som på Frederiksberg. I det hele taget er Hovedstaden og Nordsjælland blandt de områder i landet med færrest børnefamilier med mere end to børn.

Borgmestre fra regeringspartierne har da også været ude at advare om, at forslagene rammer geografisk skævt. ”Det er en rigtigt, rigtig dårlig ide, og det rammer geografisk skævt. Det er et forslag, som regeringen burde tage af bordet”, sagde Fanøs Venstre-borgmester Erik Nørreby for nylig til DR.

I samme forbindelse udtalte Vesthimmerlands konservative borgmester Knud Kristensen, at ”Forslaget skævvrider balancen mellem land og by, og det burde regeringen vide. Det strider jo helt imod regeringens egne ambitioner om at mindske ubalancen mellem land og by.”

Rammer socialt skævt
Ud over den rent geografiske skævhed af forslaget, så har det også en markant social slagside, viser AE-Rådets analyse. Det er nemlig især blandt lavindkomstgrupperne, at man finder mange familier med mere end to børn.

Blandt de 10 procent fattigste børnefamilier er det således knap 25 procent, eller 13.900 familier, der har mere end to børn. Blandt de 10 procent rigeste børnefamilier er der omvendt kun 4.800 familier, eller mindre end 10 procent, der har mere end to børn.

Regeringens forslag om at indføre et loft over børnechecken indgår som en del af de igangværende forhandlinger om finanslov og skattereform.