Kender du den der følelse af at være en flue på Facebook-væggen, når en eller anden tilsyneladende vigtig politisk diskussion ruller derudaf og gennemsyrer både de sociale og traditionelle medier? Man har ikke rigtig overskud til at sætte sig ind i, hvad folk hidser sig op over, og i virkeligheden sidder man lidt med følelsen af, at det faktisk også er fuldstændig ligegyldigt? Det kan godt være, at det objektivt set ikke er ligegyldigt, men det er ikke vigtigt for dig?

En følelse af apati overfor politik. En følelse af at jeg ikke misser noget ved at slukke for medierne.

Sådan har jeg haft det meget længe. En følelse af apati overfor politik. En følelse af at jeg ikke misser noget ved at slukke for medierne. Fordi det alligevel handler om det samme, som det altid handler om. Lidt om ministre, der ikke har talt sandt, meget om politikere, der på baggrund af enkeltsager stiller sig op til deciderede konkurrencer, om hvem der kan være mest handlekraftig, og rigtig, rigtig meget om flygtninge, flygtninge, flygtninge.

Er der for øvrigt ikke snart nogen, som fortæller Naser Khader, at han er accepteret som en assimileret dansker, og derfor ikke behøver at gå rundt og skælde alt og alle med samme pigment som ham selv ud?

Banen er kridtet op for længst
Misforstå mig ikke. Det hele er vigtigt, men det er lidt som om, at vi efterhånden har fået kridtet banen op på de områder. Alle udtalelser og politiske forslag er hørt før, og man sidder nærmest med en følelse af, at man hellere vil springe i en burka og tage til landsmøde i Dansk Folkeparti end at høre på Radikale Venstre, der for titusinde gang kalder Socialdemokratiet for anti-internationale, anti-humanister, eller høre Søren Pape sige, at nu er det altså nu, at det er nu, at det er rigtig meget nu, at banderne skal bures inde.

Og derudover, er der for øvrigt ikke snart nogen, som fortæller Naser Khader, at han er accepteret som en assimileret dansker, og derfor ikke behøver at gå rundt og skælde alt og alle med samme pigment som ham selv ud? We get it Naser, du er præmieperkeren over os alle.

Jeg mener helt alvorligt, at jeg savner nogle visioner i politik

Regeringsfarven betyder noget
Jeg ved godt, at det kan lyde næsten pinligt banalt og højhelligt, men jeg mener helt alvorligt, at jeg savner nogle visioner i politik. Jeg tilhører ikke dem, som mener, at der ikke er forskel på, hvem der har magten i Danmark. Jeg er glødende socialdemokrat og ved, at Danmark er bedst tjent med os ved magten. Det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg mangler sgu, at proportionerne kommer tilbage i dansk politik, sådan at man faktisk får lyst til at engagere sig.

Skal vi ikke blive enige om, at vi lige tager en puster, men skynder os tilbage og maler debat- og politikdanmark over med emner, som faktisk betyder noget?

Det kan jo for syv sytten ikke være rigtigt, at der bliver brugt mere tid på at diskutere, hvilket baggrundsbillede anti-integrationsministeren Inger Støjberg har på sin dumme iPad, end vi bruger på at diskutere milliardbesparelser på uddannelsesområdet, masser af skattelettelser til de rige eller regeringens sorte klimapolitik.

Jeg tror egentlig ikke, at jeg er alene om at føle apati overfor politik. Derfor vil jeg også komme med en appel til dig, som læser det her og har det på samme måde som jeg. Skal vi ikke blive enige om, at vi lige tager en puster, men skynder os tilbage og maler debat- og politikdanmark over med emner, som faktisk betyder noget?

Jeg lover at gøre det, hvis du også gør.

Nilly Taheri er stud.jur. på Københavns Universitet og tidligere formand for DSU København.