10 Socialdemokratiske øjeblikke som DR glemte

Netavisen Pio har samlet 10 store socialdemokratiske øjeblikke, som ikke indgik i DR-serien ’Historien om Danmark’.
Billede: Tidligere statsminister H. C. Hansen, som blandt andet fik gennemført folkepensionen. 

I kølvandet på søndagens 10. og sidste afsnit i DR’s serie ’Historien om Danmark’ har mange borgerlige politikere og meningsdannere skældt ud på DR. Socialdemokratiet fylder alt for meget, hævdes det, og hvor er fremtrædende borgerlige personligheder som John Christmas-Møller, Erik Eriksen og Poul Schlüter?

Men man kunne med samme ret spørge, hvor socialdemokratiske personligheder som Hans Hedtoft, H. C. Hansen, Viggo Kampmann og Anker Jørgensen var henne. Der er nemlig også væsentlige dele af de sidste 70 års Danmarkshistorie, som ikke indgår i den ellers udmærkede produktion fra DR.

Netavisen Pio har derfor samlet 10 socialdemokratiske øjeblikke, som enten var helt fraværende eller blev omtalt på en måde, hvor det ikke stod tydeligt, hvem der bar ansvaret og hvilke politiske kampe der lå bag.

1943: Redningen af jøderne i oktober 1943
Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud planlægger den tyske besættelsesmagt en internering af de danske jøder i efteråret 1943. Kort forinden opsøger den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz socialdemokraten Hans Hedtoft og advarede om, at en aktion var på vej mod de danske jøder. Efter rådslagning med andre socialdemokratiske topfolk Hedtoft kontaktede Hedtoft natten til 29. september formanden for Mosaisk Trossamfunds, højesteretssagfører C.B. Henriques og advarer om, at en aktion er nært forestående. De følgende dage lykkedes det langt størstedelen af de danske jøder at flygte til Sverige.

1949: Kampen mod kommunisterne
Det nævnes i ’Historien om Danmark’, at Danmark efter længere overvejelser bliver medlem af NATO. Men ikke, at der var Hans Hedtoft, der som statsminister førte Danmark ind i ’Atlantpagten’ og tog slagsmålet med både De Radikale og Kommunisterne, som var imod NATO og tordnede imod Socialdemokratiet. Radikale af pacifistiske årsager, kommunisterne fordi sympatien lå et andet sted end hos USA og Vesteuropa. Med Socialdemokratiet i spidsen bliver Danmark solidt plantet blandt verdens frie demokratier.

1957: Indførelsen af folkepension
Det nævnes flygtigt, at der indføres folkepension i Danmark. Men ikke, at den bliver til efter længere tids politisk kamp. Det er H. C. Hansen som statsminister og Viggo Kampmann som finansminister der står i spidsen for arbejdet, og især Kampmann arbejder utrætteligt for at få gennemført en aftale, der kan erstatte den beskedne ’aldersrente’, der hidtil har forsørget de ældre. Med folkepensionen lægges grunden til den universelle velfærdsstat, hvor velfærd er en rettighed for alle, ikke en almisse til de fattige.

1964: Helhedsløsningen
Selvom Jens Otto Krag fylder en del i det 10. afsnit, så nævnes en af hans største bedrifter, nemlig helheldsløsningen fra 1964, slet ikke. Da det for alvor begyndte at gå godt i Danmark, var der risiko for, at økonomien ville blive overophedet og brænde sammen. Det lykkedes Krag at få strikket et kompromis sammen, som sikrede, at opsvinget kunne fortsætte til langt ind i 1960’erne, og var med til at fastholde arbejdspladser. Men hverken de borgerlige eller venstrefløjen støttede helhedsløsningen.

1966: Arbejderbørn får studentereksamen
Det omtales heller ikke, at Socialdemokratiet op gennem 50’erne og 60’erne gennemfører en række reformer, som demokratiserer adgangen til læring og dannelse. Blandt andet indfører den socialdemokratiske undervisningsminister K. B. Andersen i 1966 HF, som giver mange arbejderbørn, der ikke fik chancen for at komme i gymnasiet, muligheden for at tage en studentereksamen. Et andet stort fremskridt er, da undervisningsminister Knud Heinesen i 1972 udvider undervisningspligten fra 7 til 9 år.

1971: Verdens første miljøminister
Det nævnes heller ikke, at Socialdemokratiet har været førende i forhold til hele den grønne dagsorden. I 1971 udnævnes socialdemokraten Jens Kampmann som verdens første miljøminister, eller ’minister for forureningsbekæmpelse’, som det hed dengang. Uenigheden mellem Socialdemokratiet og de borgerlige fortsatte med 80’ernes vandmiljøplaner eller 90’erne udbygning med vindmøller. Men i dag bryster Løkke sig af Danmarks grønne førerposition, når han rejser rundt i verden og mødes med internationale toppolitikere.

1972: Ret til fri abort
Det nævnes heller ikke, at det var en socialdemokratisk ledede regering i 1972 fik indført ret til fri abort, eller at der i den forbindelse var voldsom modstand fra borgerlige kredse. Modstanden kom blandt andet fra den tidligere konservative justitsminister Knud Thestrup, der selv som Justitsminister i 1969 var blevet presset til at udvide adgangen til svangerskabsafbrydelse mod sin vilje. Med indførelsen af fri abort var der taget et stort spring fremad i ligestillingskampen, og i dag er der ingen partier i Folketinget, som vil udfordre retten til fri abort.

1976: Valgret til de 18-årige
Mens der i de foregående afsnit er meget fokus på det repræsentative demokrati, fylder det ikke meget i det sidste afsnit af Danmarkshistorien. Også her sker der dog fremskridt store fremskridt. Det er eksempelvis Socialdemokratiet, som står i spidsen, da valgretsalderen i 1978 bliver sænket fra 20 år til de nuværende 18 år.

1979: Den økonomiske genopretning
I ’Historien om Danmark’ tegnes der et billede af, at Socialdemokratiet ikke magtede at gennemføre de nødvendige reformer for at rette op på økonomien i slutningen af 70’erne og staten af 80’erne. Men faktisk gennemførte Anker Jørgensens regering med Svend Jakobsen i spidsen i 1979 det, som nationalbankdirektør Hoffmeyer har betegnet som det væsentligste indkomstpolitiske indgreb i årtier. Kronen devalueres og dyrtidsportioner indefryses. Det er en hård kost, men indgrebet lægger grunden til den senere genopretning. Alligevel er det den konservative Poul Schlüter, ikke Anker Jørgensen, der få æren for genopretningen.

1993: Gang i 90’erne
’Historien om Danmark’ slutter i 1989, og dermed hører vi heller ikke historien om, hvordan det i 1990’erne lykkedes for Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regering at knække arbejdsløshedskurven. Da regeringen kommer til i januar 1993, er over 330.000 danskere, svarende til 12 procent af arbejdsstyrken, arbejdsløse. Med offentlige investeringer og en skattereform sættes der ’Gang i 90’erne’, og selvom Venstres næstformand Anders Fogh Rasmussen taler om, at ”pengene fosser ud af statskassen”, så lykkes det på få år både at få bugt med den høje arbejdsløshed og få overskud på statens finanser.


Flere artikler om emnet

Annonce