Det er ved at smatte godt til på farveladen. På et tidspunkt var devisen, at grøn var det nye sort. Alle ville være mere grønne. Og dem, der var mest, kunne også score fortjente point på det. Alternativet lagde hårdt fra land på denne dagsorden, hvor de dygtigt udnyttede, at især SF var imploderet og havde meldt sig ud af klimakampen. Mens mange savnede både Hedegaard og Auken.

Det var bye-bye til fortidens ideologier. Vi skulle hæve os over det og lægge den slags bag os. Derfor skulle Alternativet alene være et grønt parti.

Derfor vil Alternativet heller ikke forpligtes af fortidens åg. De ville være et nyt og ikke et 'gammelt parti', de ville være 'systemkritiske' og 'systembevarende' – og de ville i modsætning til folketingets øvrige partier, hverken opfattes som røde eller blå. Det var vigtigt for dem, at være noget andet. Ligesom Anthony Giddens beskrev i 90’erne med tanker om 'den tredje vej', så var det bye-bye til fortidens ideologier. Vi skulle hæve os over det og lægge den slags bag os. Derfor skulle Alternativet alene være et grønt parti.

Alternativet drosler på egne klimaambitioner
Men de er  åbenbart ikke længere så grønne, hos Alternativet, at deres karakteristiske skriggrønne farve i overført betydning ikke kan blandes op, fortyndes og iblandes et stænk mere sort.

Ekstra Bladet har ved kompetent journalistisk håndværk gennemgået Alternativets økonomi og sat skarpt på deres CO2-regnskab. Billedet viser nu, at Alternativet nu kun vil betale 91.934 kroner for det, de selv betegner som ’landsorganisationens klimaaftryk’. Det tal står klart i kontrast til den økonomiske status, som partiet foretog i april i år, hvor de planlagde at betale 171.934 kroner.

Differencen - eller besparelsen - på de små 100.000 kroner er hentet ved, at man nu KUN vil betale klimaaftryk - som blandt andet er investeringer i skov og vindmøller – for Alternativets landsorganisation, og ikke for Alternativets organisation på Christiansborg. Selvom det ellers fremstår ret tydeligt, at det er Alternativet på Christiansborg og den politiske ledelse, der med deres udenrigsrejser gør mest skade på klimaet.

Dengang: klimaforandringerne ændrer alt. Nu: tilpasning og justering’
Bare tilbage i august måned kundgjorde Uffe Elbæk i Information, at ”klimaforandringerne ændrer alt. Det, der er fundamentet for alt liv, er planeten. Så det er det, der optager os mest nu”.

Han snakker langt mindre drømmende og noget mere teknokratisk om ‘prioritering, tilpasning og justering’

Det stemmer ikke super meget overens med de forklaringer, som Alternativet i dag giver, når forperson Nilas Bay-Foged er sendt i medierne. Han snakker langt mindre drømmende og noget mere teknokratisk om ‘prioritering, tilpasning og justering’. Der er næsten lidt 'nødvendighedens politik' over den måde at tale på. Og vi er i hvert fald milevidt fra den prosaiske tale fra Uffe Elbæk med klimaforandringerne, der ændrer alt.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at det ikke er den politiske leder og partistifter Uffe Elbæk, der tager diskussionerne, som i stedet overlades til en forperson

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at det ikke er den politiske leder og partistifter Uffe Elbæk, der tager diskussionerne, som i stedet overlades til en forperson. Det samme var tilfældet under Alternativets skattelysag.

Den klimapolitiske moralisme
Jeg har altid været begejstret for, at vi fik et parti, der helhjertet ville kæmpe for at forny den politiske kultur i Danmark – og tilsvarende begejstret for et parti, der ville køre det rent grønt. Jeg ser ingen grund til at hovere overfor Alternativet. De har gjort meget rigtigt og de har rejst nogle vigtige debatter.

Vi har brug for en massiv opprioritering af den grønne omstilling. Basta. No questions asked. Men jeg håber bare ikke, at den grønne omstilling skal indføres ved at individualisere problemstillingen, som jeg desværre synes Alternativet har bidraget til at gøre.

Jeg tror ikke på at klimakampens vindes ved at indføre nogle tvungne vegetardage, at udskamme nogle kødspisere, at forhindre danskerne i at udskifte deres Iphones eller ved, at man som parti/organisation betaler et klimaaftryk. Det er lang større og vigtigere strukturpolitiske diskussioner, som sætter kursen.

Den type af individbaseret klimapolitik, som Alternativet fører, handler mest om samvittighed og moralisme. Det er mest noget, som man gør for at hævde sig selv på bekostning af andre, og for at vise, hvor god man selv. Det er den slags, der fungerer perfekt ved middagsselskaber og pindemadder. Så hvis det er den linje Alternativet agter at 'fra-prioritere' og 'tilpasse sig væk fra', så størst mulige applaus herfra. Selvfølgelig har den enkelte et personligt ansvar, men det er ved at handle, investere og løfte i fællesskab, at vi rykker hele samfundet i den rigtige retning. Det ville være fedt, hvis lidt handling og selvhævdelse i privaten kunne gøre den helt store forskel.

Mødet med realiteterne gør ondt
Alternativet oplever på egen krop, hvordan det føles, når hverdagens barske realiteter og de storslåede idealer clasher. Virkelighedens møde med de store drømme, de opbyggede forventninger og troen på at kunne gøre alting bedre end alle de ’gamle systembevarende partier’ er barsk. Jeg ved godt, at det er utænkeligt for mange af de meningsdannere, der har gjort det til deres levebrød at kloge sig på politikernes bekostning, men nogle gange er den bedste løsning umulig.

De reducerede klimamål og skattely-skandalen tegner et billede af, hvor svært det er at forandre verden, hvor store udfordringer vi faktisk står overfor og måske også, hvor ligegyldigt det er at satse alt for meget på store overskrifter og de billige point?

Jeg er sikker på, at Alternativet og deres mange følgere nok skal komme til at gøre gode ting i dansk politik, men måske det burde være slut med at spille alt for hellige? Politik er er grundlæggende mega træls, det er fyldt med umulige prioriteter og beslutninger, som man helst gerne ville undgå. Derfor er det også begrænset, hvor hellig man kan tillade sig at være.