Når man bruger penge på at sænke skatten, skaber det vækst og beskæftigelse. Men når man bruger penge på daginstitutioner, uddannelse og nye veje, så har det ingen positive effekter, men er blot udgifter. Sådan er det i hvert fald, hvis man skal tro Finansministeriets regnemodeller.

Det på trods af, at mange undersøgelser ellers peger på, at der kan være store samfundsmæssige gevinster ved, at det offentlige bruger penge på eksempelvis uddannelse. Men vores viden er for begrænset til, at man kan regne på det, har det indtil nu lydt fra Finansministeriet.

Men det bliver der måske lavet om på nu, efter at et bredt politisk flertal i denne uge indgik aftale om fordeling af penge fra den såkaldte forskningsreserve. Med aftalen blev det nemlig besluttet, at bruge 12 millioner kroner på at forske i de dynamiske effekter af offentlige udgifter, og det er et vigtigt første skridt i bestræbelserne på at få tilpasset de økonomiske regnemodeller, mener Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht:

”Der mangler forskning, der kan beskrive de dynamiske effekter, sådan at vi kan basere fremtidige økonomiske modeller på den bedste evidens. Med aftalen om forskningsreserven har vi taget et godt første skridt”, udtaler han til Netavisen Pio.

Skal lede frem til nye regneregler
Det hedder i aftalen, at ”Der afsættes 12 mio. kr. til forskning, der kan belyse samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige effekter af offentlige velfærdsinvesteringer, herunder tidlig indsats, forebyggelse, bedre uddannelse og arbejdsmiljøindsats.”

Adfærdsmæssige effekter, eller ’dynamiske effekter’, som de også kaldes, vil sige at offentlige udgifter får os til at ændre adfærd, så vi eksempelvis arbejder mere (højere arbejdsudbud), eller er mere effektive i den tid vi arbejder (højere produktivitet).

I dag indregner Finansministeriet dynamiske effekter på skatteområdet, hvor det antages, at lavere skat på indkomst vil få os til at arbejde mere, fordi gevinsten ved at arbejde dermed bliver større. Men når det kommer til offentlige udgifter, så antager Finansministeriet, at der er tale om udgifter, der ikke har nogen positiv effekt på samfundsøkonomien.

Det betyder, at det ifølge regnemodellerne vil være en god forretning at skære ned i de offentlige udgifter for at give skattelettelser. Og det giver en skævhed i modellerne, som ikke kun oppositionen, men også eksempelvis de økonomiske Vismænd har gjort opmærksom på.

”Hvis man systematisk udelader udgiftssidens dynamiske effekter, vil det kunne føre til en fejlvurdering af økonomiens fremtidige kapacitet og få betydning for eksempelvis vurderinger af det langsigtede vækstpotentiale og den finanspolitiske holdbarhed.”, skrev Vismændene i deres rapport fra maj 2017.

Daginstitutioner og uddannelse giver positive effekter
Hos AE-Rådet har man længe efterlyst større fokus på de dynamiske effekter af offentlige investeringer, og her glæder direktør Lars Andersen sig også over, at der nu kommer penge til området:

”Det er glædeligt, at der nu afsættes ressourcer til at undersøge det her område. Det er selvfølgelig ikke noget stort beløb, men det er bedre end ingenting. Derfor er det også vigtigt, at der bliver tale om anvendt forskning, som kan lede frem til nogle nye regneregler”, siger han til Netavisen Pio.

Lars Andersen mener, at det er afgørende, at de sparsomme midler fokuseres på udvalgte områder, og ikke spredes ud på mange forskellige områder. Han fremhæver uddannelse og den socialpolitiske forebyggelse som to områder, hvor det vil være oplagt at fokusere forskningen i første omgang.

AE-Rådet har netop udgivet en større rapport, der undersøger den hidtidige forskning inden for området. Den viser, at der kan være store samfundsøkonomiske gevinster af offentlige investeringer.

Eksempelvis viser undersøgelser, at har man som barn gået i en daginstitution af høj kvalitet, så har man også større sandsynlighed for senere i livet at gennemføre en uddannelse, få fast tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå at ende i kriminalitet. Også både offentlige investeringer i uddannelse og infrastruktur har positive effekter.

Finansminister afviste at ændre regnemodel
Også hos LO glæder man sig over beslutningen om at styrke forskningen i dynamiske effekter: ”Vi ved, at offentlig service bidrager positivt til samfundsøkonomien, men vi har brug for mere viden, så det kan blive en del af regnemodellerne i Finansministeriet. Det har længe været et ønske fra LO, og derfor er vi glade for, at Søren Pind og forskningsordførerne fra forligspartierne har lyttet”, udtaler LO-næstformand Nanna Højlund.

Et flertal i Folketinget uden om regeringen opfordrede før sommerferien Finansministeriet til at ændre i regnemodellerne, så der tages højde for dynamiske effekter af offentlige udgifter. Det afviste finansminister Kristian Jensen dog med den begrundelse, at der ikke er tilstrækkelig viden på området.

Han udtalte dog samtidig, at ”Finansministeriet indregner gerne adfærdseffekter af dele af det offentlige forbrug, når der i overensstemmelse med regneprincipperne vurderes at være empirisk belæg herfor.”

Det kommende arbejde må derfor vise, om der bliver skabt mere sikker viden om dynamiske effekter af det offentlige forbrug, som kan bane vejen for, at de indregnes i de økonomiske modeller.