Så kort og klart kan diskussionen omkring Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets samarbejde stilles op. I det perspektiv er det bydende nødvendigt for et parti med Socialdemokratiets ideologiske arv at gå i samarbejde med Dansk Folkeparti, når man kan forhindre topskattelettelser, stoppe hævelse af pensionsalder og styrkelse af indsatsen mod social dumping.

Samarbejde med fokus på resultater
Men det er også kun et middel – for Socialdemokratiet er og bliver det aldrig et selvstændigt mål at samarbejde med hverken DF, Alternativet, Enhedslisten eller alle mulige andre. Man samarbejder med dem, som man kan skabe gode socialdemokratiske resultater sammen med til gavn for arbejderne, de udsatte og danskerne generelt. Så simpelt er det.

Men det betyder ikke, at Socialdemokratiet nogensinde skal sænke paraderne overfor nogen som helst af de partier, som man samarbejder med på Christiansborg. Man bør altid være varsom med de personlige relationerne til andre politikere og de hensyn man tager af strategiske årsager. Det gælder uanset om det er Skipper, Elbæk eller Thulesen Dahl.

For DFs vedkommende skal man være opmærksom på de år, hvor det var sikkert som amen i kirken, at DF kastede stemmer efter Anders Foghs ulighedsskabende økonomisk politik. På DF valgforbund ved forestående kommunalvalg, hvor Venstre fortsat vejer tungt. Og endelig på Erhvervsaftalen fra sidste uge , hvor DF lagde stemmer til VLAK-regeringens planer. Netop erhvervspakken modtog således også en skarp reaktion fra socialdemokratiets finansordfører: ”Med støtte fra Dansk Folkeparti er erhvervspakken blevet endnu mere social skæv end ventet”, lød det fra Benny Engelbrecht.

 Jeg bliver så ufattelig træt af at høre på diverse konspirationsteorier om regeringssamarbejde og alt muligt andet nonsens, som aldrig har haft nogen gang på jorden

Der kan siges meget mere om DF, men jeg ser bare ikke en flig af evidens for, at Socialdemokratiet ikke skulle være sig fuldt bevidst om disse faldgruber. Derfor bliver jeg også ufattelig træt af at høre på diverse konspirationsteorier om regeringssamarbejde og alt muligt andet nonsens, som aldrig har haft nogen gang på jorden.

Socialdemokratiet er et anti-moralistisk parti
Der er ældgamle socialdemokratiske principper på højkant. Den store socialdemokratiske tænker Eduard Bernstein talte om politikkens primat, som kort fortalt betyder at politiske argumenter og politiske resultater altid vil slå moralisme og selvgodhed for en socialdemokrat. Det er og bliver et anti-moralistisk parti.

Politiske argumenter og politiske resultater vil altid slå moralisme og selvgodhed for en socialdemokrat. Det er og bliver et anti-moralistisk parti.

Socialdemokratiet må aldrig slippe blikket fra bolden og bare gå i haserne på manden. Det er de konkrete socialdemokratiske resultater, som skal give kompasretningen. Selvom det er let at lade sig forføre af mavefornemmelse, den moralsk rene skønhedssøvn og de fine fornemmelser, så bør partiet på alle niveauer forholde sig åben for dialog med DF.

Det er og bliver aldrig socialdemokratiske politik at prioritere had til bestemte mennesker eller selvtilfredshed over konkrete politiske resultater. Også selvom det betyder, at man skal forhandle med et parti, hvor typer som Martin Henriksen, Kenneth Kristensen Berth og Morten Messerschmidt huserer.

Opsang til ’mavefornemmerne’!
Det gav, som man blandt kunne forstå på Facebook, en kvalmende fornemmelse hos mange, da Dansk Folkepartis second in command, Peter Skaarup, trådte frem og sagde, at ”Fakta er underordnet vores holdninger og følelser”.. Selvom jeg personligt har været fortaler for at følelser og værdier gerne må fylde mere i moderne politik, så skal de ikke have lov til at styre alene.

Det kan godt være at man score flest moralske point, får den bedste mavefornemmelse og kan levere det mest populære argument i den kulturradikale klub ved at håne DF. Men den politiske betydning er ikke til at tage fejl af.

Hvis man vitterligt ikke vil være som DF, så skal man jo starte med sig selv og dermed ikke agere som DF. Det betyder, at man skal tænke sig om, før man beslutter sig for at alle DF’er, til alle tider, i alle sager – er så beskidte og urene, at vi end ikke vil nedlade os til at samarbejde med dem.

Det kan godt være at man score flest moralske point, får den bedste mavefornemmelse og kan levere det mest populære argument i den kulturradikale klub ved at håne DF. Men den politiske betydning er ikke til at tage fejl af og det bliver de svageste, der kommer til at betale prisen. Den refleksion bør sætte ind hos enhver ’mavefornemmer’.

Tudekiks til den venstrefløj, der fik sit ønske opfyldt
Vi bør også huske på, at det faktisk er venstrefløjen anført af Enhedslisten, der skreg på, at Socialdemokratiet skulle aktivere det, der blev døbt ’Velfærdsflertallet’. I månedsvis tordnede Enhedslisten på Socialdemokratiet fordi de ikke samarbejdede nok med Dansk Folkeparti, og da Socialdemokratiet så styrkede samarbejdet med netop Dansk Folkeparti, så tordner Enhedslisten gladelig videre på Socialdemokratiet, som intet var hændt.

Enhedslisten ligner med andre ord ikke et barn, som du har lyst til at give den forkerte julegave til den 24. december.

De lokale sosser ved bedst
På det konkrete plan har jeg den største tillid til, at socialdemokrater over hele landet enten fravælger eller tilvælger Dansk Folkeparti af de rette årsager efter kommunalvalget. De skal nok selv kunne finde ud af at bruge DF, som det middel, der visse steder kan sikre den sociale balance og andre steder vil være helt udenfor pædagogisk rækkevidde.

For Socialdemokratiet vil det altid være resultaterne, de udsatte og den danske befolkning som trumfer mavefornemmelsen og den moralske selvforherligelse.

For Socialdemokratiet vil det altid være resultaterne, de udsatte og den danske befolkning som trumfer mavefornemmelsen og den moralske selvforherligelse.

Jens Jonatan Steen, er chefredaktør for Netavisen Pio