Ledelsessvigt, tillidsbrud og troværdighedstab. Fra SF til Liberal Alliance var der på torsdagens samråd i Folketingets erhvervsudvalg massiv kritik af Danske Banks ledelse for dens rolle i sagen om mulig hvidvask af penge i bankens filial i Estland.

En sag, der har kørt gennem flere måneder, og hvor Berlingske for nylig kunne afsløre, at Danske Banks ledelse i København formentlig har været vidende om regelbruddet i årevis.

”Hvis det er rigtigt, det som jeg har læst i aviserne, hovedsageligt Berlingske Tidende, så er der indiskutabelt et ledelsesmæssigt svigt”, lød det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Liberal Alliances Joachim B. Olsen langede endnu hårdere ud efter Danske Bank, som ifølge Joachim B. Olsen gentagne gange har forsikret, at ledelsen ikke kendte til ulovlighederne i Estland:

”Det er et helt enormt svigt. Hvis en minister havde informeret Folketinget på samme måde, så var vedkomne ikke minister mere. Jeg synes, at den kritik, der bliver rejst her, den er berettiget. Jeg kan sige, at for mit vedkomne er der et kæmpe troværdighedstab forbundet med den her sag”.

Estisk filial dækkede over russiske rigmænd
Berlingske har gennem de seneste måneder fortalt historien om, hvordan Danske Banks filial i Estland har tjent masser af penge på at hjælpe blandt andet russiske rigmænd med at skjule deres identitet over for de estiske myndigheder. Dermed har banken forbrudt sig mod de regler for hvidvaskning af penge, der gælder i EU.

Ifølge reglerne har bankerne blandt andet pligt til at kende identiteten på deres kunder og overvåge pengestrømmene ind og ud af banken, samt at underrette myndighederne, hvis de har mistanke om, at der foregår noget ulovligt. Reglerne skal blandt andet beskytte mod skattesnyd og slå ned på pengestrømme, der har forbindelse til kriminalitet og terrorisme.

Danske Banks direktør Thomas Borgen anerkendte i første omgang, at der ikke havde tilstrækkeligt styr på reglerne i filialen, men sagde samtidig, at ”der er ingenting, som tyder på”, at ansatte i banken bevidst skulle have hjulpet med at dække over rigmændene.

Men for en måneds tid siden kunne Berlingske så også afsløre, at Danske Banks interne revision allerede i 2014 forsøgte at advare Danske Banks øverste ledelse i København om, at den estiske filial bevidst brød hvidvaskningsreglerne ved at dække over de russiske rigmænd. Ifølge brevet fordi det kunne ”give kunderne problemer, såfremt de russiske myndigheder efterspørger information”.

Minister overlod mikrofonen til embedsmand
Ud over en generel, forbeholden kritik var det dog småt med oplysninger fra erhvervsministeren. Han henviste til, at sagen i øjeblikket undersøges af Finanstilsynet, og at han derfor var underlagt en tavshedspligt: ”Loven er klokkeklar. Jeg er omfattet af fortrolighed på området. Det står ikke op til mig at bryde den lov. Selvom jeg meget gerne vil give svar på de spørgsmål, så må jeg ikke”.

I stedet tog Brian Mikkelsen det noget usædvanlige skridt at overlade mikrofonen til en embedsmand, nemlig Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet. Han fortalte, at det er op til de estiske myndigheder at efterforske, om der er er sket noget ulovligt, og om der i givet fald skal rejses straffesag mod de ansvarlige.

Finanstilsynet fører kun tilsyn med de banker, der fysisk er placeret i Danmark, ikke med deres udenlandske filialer og datterselskaber. Der føres dog tilsyn med det, Jesper Berg kaldte ”den generelle risikostruktur” i bankerne, det vil sige, om bankens ledelse har sikret, at reglerne er implementeret ordentligt i alle filialerne. Hvis Finanstilsynet mener, at der er foregået noget ulovligt, så skal sagen videre til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som bagmandspolitiet.

”Det er usædvanligt, at det er embedsmænd, der sidder i et åbent samråd og svarer”, lød det fra udvalgsformand Morten Bødskov. SF’s Lisbeth Bech Poulsen kaldte det ”en mærkelig situation”, fordi politikere ikke kan stille kritiske spørgsmål til embedsmænd på samme måde, som de kan til ministre.

SF’s Lisbeth Bech Poulsen forsøgte gang på gang at få Brian Mikkelsen til at blive mere konkret i forhold til, hvad Finanstilsynet vil foretage sig og hvad der skal til, før den danske ledelse kan holdes medansvarlig for det, der er foregået i Estland. Men gang på gang afviste Mikkelsen med henvisning til sin tavshedspligt. Men han slog fast, at han forventer, at Finanstilsynet kommer til bunds i sagen.