Medieforsker: Vi risikerer et mindre og dårligere DR

Aftaleudkast viser, at regeringen vil skære 12,5 procent af DR’s budget. Det vil gå ud over programmernes kvalitet og kvantitet.
DR står til at skulle spare i omegnen af 12,5 procent af deres budget, og i stedet for at betale licens skal danskerne til at bidrage til DR over skatten. Det viser et udkast til en aftale om en skattereform mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Men hvis det sker, vil det få betydelige konsekvenser for DR’s programproduktion:

”12,5 procent svarer til cirka 450 millioner kroner – det vil kræve, at man for eksempel lukker hele DR2 fuldstændigt, eller alternativt, at man lukker DR3, DR K og Ramasjang. Det er voldsomt, og det vil gå ud over programmerne, antallet og formentlig også kvaliteten. Det er jo dyrt at lave kvalitet,” siger professor i Medievidenskab på Aarhus Universitet, Frands Mortensen, til Netavisen Pio.

Vil gå ud over de danske programmer
Besparelsen skal ske i perioden 2019-2022 og begrundes med, at DR fylder for meget og skal skæres til.

”Hvis man vil spare det beløb, bliver det primært programmerne man bliver nødt til at skære på, for som Generaldirektøren også har sagt, så er der en stor række udgifter, som man ikke kan pille særlig meget ved. Det gælder for eksempel husleje og daglig drift. Måske vil man også forsøge at bede medarbejderne om at løbe hurtigere, men her er man ved at have nået grænsen for, hvor meget mere man kan hente hjem.”

Al udenlandsk dramatik og fiktion koster kun cirka 250 millioner – så man vil blive nødt til også at skære på de danske programmer.

Frands Mortensen spår, at det uundgåeligt vil gå ud over de danske programmer, da det er her, der er flest penge at hente:

”Al udenlandsk dramatik og fiktion koster kun cirka 250 millioner – så man vil blive nødt til også at skære på de danske programmer. Pointen er, at udenlandske programmer ikke koster en brøkdel af de danske, da man ikke køber de udenlandske programmer til produktionsprisen, man køber dem på et marked, som er fyldt op med produkter, der er betalt i forvejen. Derfor er de ikke så dyre. Så hvis man skal spare, vil det først og fremmest blive på de danske produktioner.”

Besparelserne vil blive politisk styrede
Skulle regeringen og Dansk Folkeparti få den skitserede aftale hele vejen igennem medieforligsforhandlingerne, vil det kun til en vis grad være DR selv, der kan bestemme, hvor de 450 millioner skal findes. DR indgår hvert fjerde år en Public Service kontrakt med Kulturministeren. Det er et dokument på 20-25 sider, som i hovedtræk beskriver den opgave, som DR skal løse.

Dansk Folkeparti er for eksempel meget interesserede i, hvad DR skal sende, og det kan man forestille sig vil blive skrevet ind i Public Service-kontrakten.

”Der kan man i denne sammenhæng forestille sig, at den vil blive endnu mere detaljeret, end den allerede er, fordi politikerne gerne vil bestemme, hvad der skal blive, og hvad der skal skæres væk. Dansk Folkeparti er for eksempel meget interesserede i, hvad DR skal sende, og det kan man forestille sig vil blive skrevet ind i Public Service-kontrakten,” mener Frands Mortensen.

Man lukker op for politisk styring af DR
I aftaleudkastet ligger også et ønske om, at DR ikke længere skal finansieres over medielicensen, men derimod over skatten, da man mener, at det vil kunne give en mere rimelig finansiering, da en enlig studerende hermed ikke længere skal betale samme beløb som en hel husstand med flere voksne, skriver Politiken.

Det er armslængden, man rykker ved. Armene bliver korte i den forstand, at politikernes kontrol bliver større.

Men ifølge Frands Mortensen lukker man hermed op for en højere grad af politisk styring, da finansieringen af DR hermed vil blive en del af finansloven.

”Det er armslængden, man rykker ved. Armene bliver korte i den forstand, at politikernes kontrol bliver større. Finansloven skal laves en gang om året og selvom man laver en aftale om, at man lover hinanden, at man ikke vil gøre noget ved det, så er det jo stadig finanslovsstof, og det kan man principielt ændre på.”

Men der er et yderligere element, for hvis DR’s budget bliver en del af finansloven, betyder det også, at en minister vil blive ansvarlig for DR’s budget.

”Som det er i dag, kan ministeren ikke gå ind og bestemme, hvordan DR skal bruge pengene, når Public Service-kontrakten først er underskrevet. Det vil ministeren kunne under den nye model, for her bliver ministeren ansvarlig for forbruget, og det kan skabe mulighed for, at man kan gå ind og detailstyre,” forklarer Frands Mortensen.

DR’s fremtid afhænger af medieforliget
Fremtiden for DR afhænger dog af, hvem regeringen vil indgå medieforliget med. Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, siger nu, at en besparelse på 12,5 procent slet ikke er nok: ”Vores ambitionsniveau er stadig, at DR bliver beskåret med 25 procent,” siger han til Berlingske.

Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen (S) udtaler derimod til Politiken i dag, at ”det afgørende for os i de kommende medieforhandlinger er, at der ikke bliver færre penge samlet set at producere dansksproget public service-indhold for.”

 


Flere artikler om emnet

Annonce