Velfærdsterroristerne vinder på Finanslov 2018

Leder: Det er himmelråbende, at DF lader sig spise af med skattelettelser til de rigeste og massive nedskæringer på uddannelse og arbejdsmiljø.
Den kaoslignende cirkusforestilling om finansloven ville få Bjarne Corydon og Johanne Schmidt-Nielsen til at ligne hjerteveninder. Det kan godt være, at Corydon og Johanne ikke var bedste venner under den forrige regeringsperiode, men det var fryd og gammen i forhold til de uklinkelige skår mellem DF’s Kristian Thulesen Dahl og LA’s Anders Samuelsen. Det ville i hver fald ikke være rart at at være en stykke skinke i en sandwich i mellem de to herrer.

Det er en ting, at DF skal bestikkes med hestepoliti og overskrifter om gamle mennesker, mens LA er solgt til fordel for gratis telefoni og større pensionsudbetaling for de rigeste pensionister. Det er en anden ting, at det hele er bundet op på et faretruende løfte om endnu flere skattelettelser. Også selvom det dog er et løfte, som DF ikke helt selv ved, om de faktisk vil stå ved.

Der er liv og glade dage i blå blok.

Kongerne af fredagsbaren snolder råderummet op
Men når man dykker ned de i de enkelte forslag – og kigger på andet end det ridende politi, som ellers gør det godt i både billeder og overskrifter - så er der flere substantielle pointer, som det er værd at hæfte sig. Den forsvindende økonomiske ansvarlighed og det tilsvarende forsvindende økonomiske råderum er her af helt afgørende betydning.

Hvis man tager fat i diskussionen om det såkaldte økonomiske råderum, som ifølge AE-Rådet udgør 37 milliarder kroner frem til 2025 og hvis man regner det såkaldte demografiske træk på cirka 25 milliarder med, så vi er vi faktisk nede på 12 milliarder, som højrefløjen meget hurtigt kan få pisset af på skattelettelser.

Blå blok begynder at ligne en førsteårsstuderende på SU, der skal vælge mellem at købe alle bøgerne til pensum eller bare fyrer det hele af oppe i fredagsbaren.

[read-also]

De meste tåbelige studerende – som jeg nok selv tilhørte – ville have valgt den sidste løsning og ageret fredagsbarens konger på fællesskabets og fremtidens bekostning. Nøjagtig samme devise synes Lars Løkke og VLAK-regeringen at forfølge. Der bliver ingen afdrag på gælden eller massive investeringer i fremtidens Danmark. Det bliver skattelettelser nu og her.

Ønskeliste for de rigeste danskere
Når Thulesen Dahl for guderne vide det hvilken gang sår tvivl om Dansk Folkepartis støtte til en kommende skatteaftale, som ifølge LA er en forudsætning for selve finansloven, så skyldes det, at partiet allerede er på grundlæggende koalitionskurs med deres egne velfærdsløfter.

Hvis vi kigger på den vedtagne finanslov for 2018, så byder DF og VLAK-regeringens gaveliste på en stribe af tiltag, der enten gavner de rigeste danskere eller underløber dem med et lavere indtjeningsgrundlag:

Afskaffelse af skatten på arbejdsgiverbetalt telefoni, afvikling af udligningskatten for pensionister med store pensionsudbetalinger (over 362.800 om året), permanentliggørelse af boligjobordningen, der er et tilskud til dem, der har eksempelvis rengøringshjælp, store nedskæringer på arbejdstilsynet, der vil betyde færre kontrolbesøg i udsatte brancher, de utilstrækkelige midler til indsatsen mod social dumping og nedskæringer på stort set alle dele af uddannelsesområdet, både erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser.

Det er blot nogle af de tiltag, der vender den tunge ende nedad. Finansloven giver masser af gaver til den rigeste halvdel af danskerne, mens den mindre bemidlede del fortsat er dem, der skal holde for. Mange kommentatorer vil gerne spise os af med en punchline om at ’alle vinder lidt og alle taber lidt’, men sådan er det ganske enkelt ikke. Velfærdssamfundet taber stort og de mindst bemidlede gør det samme. De slørede skattelettelser gavner hverken rengøringsassistenten eller renovationsmedarbejderen.

[read-also]

Hvorfor peger DF overhovedet på Løkke?
Finansloven for 2018 gør det nærmest umuligt at forstå, hvorfor Thulesen Dahl lader sig trække rundt i manegen af velfærdsterroristen Anders Samuelsen. Og samtidig efterlader det alle os andre med spørgsmålet om, hvorfor Dansk Folkeparti fortsat mener, at det er relevant at pege på Lars Løkke som statsminister.

Vi har i hvert fald fået en finanslov på velfærdens- og de mindst bemidlede danskeres bekostning.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce