Støjberg i ny skandale-sag: syltede afgørelser om humanitære opholdstilladelser

I ny sag bliver Udlændinge- og Integrationsministeriet beskyldt for at sylte praksisændring fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I den forrige uge har Radio 24syv afdækket en potentiel ny skandalesag i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor Inger Støjbergs embedsmænd har bevæget sig på kanten af Danmarks internationale forpligtelser. Det skriver Information.

Sagen omhandler, efter hvilken praksis der skal gives humanitære opholdstilladelser til afviste asylansøgere, hvis de er syge og har brug for medicinsk behandling.

I Danmark har praksis siden 2010 fulgt en stram linje, hvor opholdstilladelserne stod og faldt med, om der var adgang til medicin og behandling i hjemlandet. Uden at vurdere, om det reelt var muligt – ud fra økonomiske og praktiske forhold – for asylansøgeren at få adgang til behandlingen i hjemlandet.

Men en principiel dom fra december 2016 ved den europæiske Menneskerettighedsdomstol ændrede praksis for, hvordan sager om humanitær opholdstilladelse skal vurderes.

Sagen omhandlede en kræftsyg georgisk mand, som anlagde sag mod den belgiske stat, efter de havde afvist humanitær opholdstilladelse med afsæt i, at manden havde adgang til behandling i sit hjemland. Domstolen vurderede i sagen, at den belgiske stat ikke havde foretaget en vurdering af, om manden reelt – praktisk og økonomisk – havde mulighed for at få den nødvendige behandling. Og dermed ændrede de fortolkningen af Menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Det forpligter Danmark til også at ændre praksis, mener flere juridiske eksperter, som Information har talt med.

Dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skriver sig ind i den løbende debat om domstolens indflydelse på lovpraksis i Danmark, som Danmark med sit formandskab for Europarådet, har varslet et opgør med.

[read-also]

Syltede praksisændring i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ifølge Information, blev Udlændinge- og Integrationsministeriet gjort opmærksom på den principielle dom fra Menneskerettighedsdomstolen af Justitsministeriet allerede tilbage i april 2017.

Hertil svarede en embedsmand fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at ”Vi er lagt fuldstændigt fladt ned, så vi har ikke haft tid til at kigge nærmere på den endnu.”

Samme måned sendte Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen et spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, hvor hun blev bedt om at redegøre for eventuelle konsekvenser af domstolens afgørelse i sagen.

Fem måneder senere, i oktober 2017, var der stadig ikke taget nogle beslutninger på baggrund af dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.

Det fremgår af det svar, som Udlændinge- og Integrationsudvalget modtog på spørgsmålet fra Johanne Schmidt-Nielsen: ”Det bemærkes, at ministeriet havde forventet at kunne besvare spørgsmålet tidligere, men dommen rejser en række spørgsmål, som kræver nærmere overvejelse,” skriver ministeriet på vegne af ministeren den 19. oktober 2017.

88 afviste ansøgninger i 2017
Siden 2010 er antallet af mennesker der får humanitær opholdstilladelse styrtdykket fra 200 om året til bare tre sidste år.

Før 2010 blev der i snit givet 200 opholdstilladelser om året. Det tal faldt fra 2011 til, at der i gennemsnit er givet 55 opholdstilladelser om året, mens der sidste år kun blev tildelt 3 opholdstilladelser.

Jurister vurderede over for Information i april 2017, at en praksisændring, som følger den nye linje fra domstolen ville føre til, at mellem 100 og 200 vil blive tildelt humanitær opholdstilladelse.

Juridiske eksperter: Danmark er forpligtet til at ændre praksis
Ifølge flere juridiske eksperter, så er den stramme praksis ikke noget som den danske regering selv kan bestemme. For Danmark er forpligtet til at følge den praksis, som den europæiske Menneskerettighedsdomstol sætter.

”Folketinget har inkorporeret menneskerettighedskonventionen i dansk lov. Det har som konsekvens, at vi skal følge dommene fra EMD. Når der kommer ny praksis fra domstolen, skal Danmark indrette sig efter den,” forklarer Peter Vedel Kessing, seniorforsker og ph.d. ved Institut for Menneskerettigheder til Information tilbage i april 2017.

Han bakkes op af lektor i Jura og ph.d. Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet:

”I og med at menneskerettighedskonventionen er en del af dansk ret, skal danske myndigheder overholde den, når andet ikke udtrykkeligt fremgår af Udlændingeloven. Myndighederne er derfor forpligtet til at ændre praksis og foretage en konkret undersøgelse af, om en alvorlig syg udlænding kan modtage relevant behandling i hjemlandet.”

DF: vi skal skrive Menneskerettighedskonventionen ud af dansk lov
Siden 1995 har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention været en del af dansk lovgivning, og dermed forpligtet Danmark til at overholde konventionens indhold, når den danske stat behandler ny lovgivning eller forvalter efter den danske lovgivning.

Men med et beslutningsforslag, som behandles i dag, lægger Dansk Folkeparti op til at skrive konventionen ud af dansk lovgivning igen.

Beslutningsforslaget forventes ikke at blive stemt igennem, men sammen med regeringens signal om et opgør med Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkningsstil, giver det samlet set et billede af et dansk flertal, der ønsker at tilbagetage noget af den beslutningskompetence på menneskerettighedsområdet, som er blevet afgivet ved indtræden i Menneskerettighedskonventionen.

På kant med loven – igen
Inger Støjbergs ministerium har det seneste år været omdrejningspunktet for en anden omfattende sag, der også trækker tråde til Menneskerettighedskonventionen.

I januar 2016 udsendte Inger Støjberg en instruks, der beordrede Udlændingestyrelsen at igangsætte adskillelse af alle mindreårige asylansøgere og deres ægtefæller eller samboende partnere. Instruksen blev senere vurderet på kant med forvaltningslovens grundprincipper om individuel sagsbehandling af Folketingets Ombudsmand, og på kant med netop Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv.

I sagen er der ikke er kommet en konsekvens overfor ministeriet og ministeren selv, men praksis for indkvartering af asylansøgere er tilbage til at blive vurderet individuelt.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce