Arbejdsgiverne til lavtlønnede offentligt ansatte: Ikke noget lønløft til jer

Velfærdens kernetropper i det offentlige tjener mere end lavtlønnede i det private og skal bestemt ikke have et særligt lønløft, hvis det står til DA.
Samtidig med at forhandlingerne om den nye offentlige overenskomst tirsdag skydes i gang, blander DA – det tidligere Dansk Arbejdsgiverforening – sig i debatten. Organisationen mener, at de lavest lønnede ikke skal have mere i løn. Bland jer uden om, lyder det fra fagbevægelsen.

De lavestlønnede i den offentlige sektor får, ifølge DA’s egne beregninger, en højere løn end lavtlønnede i den private sektor. I gennemsnit får den lavest lønnede fjerdedel af de offentligt ansatte 23 kroner mere i timen end i det private. Og de lavtlønnede i staten tjener 37 kroner mere i timen end lavtlønnede i den private sektor.

Det kan forklares med, at man har en mere solidarisk lønpolitik i det offentlige end det private, hvor lønspredningen er højere.

Det er, blandt andet på fagforbundet FOAs foranledning blevet et krav i overenskomstforhandlingerne, at der afsættes penge til en særlig ligeløns- og en lavtlønspulje, som skal give et løft til de lavestlønnede, særligt i kvindefag. Og det er det krav som DA særligt vender sig imod.

”Der skal ikke laves særlige lavtlønspuljer. Det vil smadre løndannelsen i den private sektor. De lavest lønnede i den offentlige sektor får i forvejen mere i løn end i den private sektor, siger viceadm. direktør i DA, Pernille Knudsen til Finans.

DA bør krybe hen i deres kurv
Udmeldingen fra DA får hårde ord med på vejen fra fagbevægelsen, som mener at der er tale om helt utidig indblanding i forhandlingerne.

”Jeg er en tålmodig mand, og jeg har oplevet meget fra DA’s side, men nu er det ved at være nok. Det er ikke DA, vi forhandler med. De bør krybe hen i deres kurv og blive liggende, til vi andre er færdige,” siger FOA-formand Dennis Kristensen til Finans.dk.

Han bakkes op af Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer lærere på blandt andet produktionsskoler, erhvervsuddannelser og voksenundervisere.

Hvorfor i alverden blander DA sig i de offentlige overenskomstforhandlinger, spørger hun på Twitter. ”De er ikke part, og forhandlingerne er alene et anliggende mellem parterne. Kære DA, det bliver jeres tur til at forhandle for egne medarbejdere igen ved  #ok20. Ro på indtil da, om jeg må be’,” skriver hun.

Pernille Knudsen forsvarer arbejdsgiverforeningens ret til at blande sig.

”Den offentlige sektor lever af den private, og størrelsen, effektiviteten og prisen på den offentlige sektor er af afgørende betydning for den private sektor,” siger hun.

DA medregner betalt frihed
Tallene fra DA er udregnet på baggrund af den metode, der kaldes ”fortjenesten per præsteret time” hos den lavestlønnede fjerdedel af de ansatte på det offentlige og det private arbejdsmarked.

Om den metode skriver Danmarks Statistik følgende:

”Fortjenesten pr. præsteret time angiver arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. time ved at have en lønmodtager ansat, og tilsvarende hvad lønmodtagerens indtjening er pr. time, hvor lønmodtager udfører et givent arbejde.

Til sammenligning viser den standardberegnede timefortjeneste medarbejderens lønindtægt pr. "normal" time.

Fortjenesten pr. præsteret time er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en ansat opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time.”.

Og da mange offentligt ansatte normalt har mere ferie, mere barsel og flere omsorgsdage, end folk i det private, kan det forklare en del af den lønforskel, som DA påviser.

Tal fra DA fra 2014 viser, at "en gennemsnitlig fuldtidsansat medarbejder i en privat virksomhed får i løbet af et år løn for 50 dage (udover weekender), hvor han eller hun af den ene eller den anden årsag ikke arbejder. Til sammenligning bliver en offentligt fuldtidsansat betalt for 70 dage med betalt frihed – altså 20 dage mere end den privatansatte."

Samlet betyder det, at en offentlig fuldtidsansat på en gennemsnitsuge arbejder 27,1 timer, mens en privatansat arbejder 29,9 timer ud af de betalte 37 timer om ugen.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce