Mette F: Forkert uddannelsespolitik skaber præstationspres

Christiansborg har ikke tænkt sig ordentligt om og skabt et uddannelsessystem, som understøtter, at flere bliver psykisk sårbare, advarer S-formand.
De nationale tests blandt de yngste i folkeskolen skulle sikre, at alle børn lærer at læse og skrive. Men måske har de i stedet været med til at skabe en usund præstationskultur, hvor børn fra en meget tidlig alder bliver fokuseret på karakterer og sammenligner deres præstationer med kammeraterne.

Sådan lyder budskabet fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som torsdag formiddag var gæst i Netavisen Pios podcast, der havde fokus på psykisk sårbare unge:

”Hvis man skal se med kritiske øjne – og det er der god grund til at gøre – på mange af de forandringer, der er sket i vores uddannelsessystem, så har de over en bred kam understøttet mere præstation og mere konkurrence. Og jeg er ikke sikker på, at det er klogt”, lød det fra den socialdemokratiske formand.

Hun ser en direkte sammenhæng mellem de øgede præstations- og konkurrencepres i uddannelsessystemet og psykisk sårbarhed blandt unge. En udvikling, som også falder tilbage på politikerne: ”Christiansborg har ikke tænkt sig ordentligt om. Vi har skabt et uddannelsessystem, der understøtter, at flere bliver psykisk sårbare, i stedet for det modsatte.”

For tidligt at teste børn som otteårige
Mette Frederiksen peger især på de nationale tests blandt de yngste i folkeskolen, som oprindelig blev indført for at sikre, at alle børn lærte at læse og regne. Men den måde, det fungerer på i praksis, har taget overhånd, mener hun: ”Ad bagvejen har det skabt en kultur, hvor man allerede i anden klasse begynder at teste vores børn. Der er de altså otte år gamle, og jeg tror, at det er for tidligt”.

De nationale tests blev indført i forbindelse med folkeskoleforliget fra 2006 mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Eleverne skal fra 2. til 8. klasse gennemgå ti obligatoriske tests. Eksempelvis skal de testes i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3., 6. og 8. klasse. Men står det til Mette Frederiksen, bør man altså alvorligt overveje at droppe testene i de mindste klasser.

”Allerede fra 8-9 års alderen begynder man at sammenligne og sige ’du er dygtig, jeg er ikke dygtig’. Det er jo fint at få at vide, at man er dygtig, men det er ikke sjovt at få at vide som otteårig, at man ikke er dygtig”, forklarer hun. Hun understreger samtidig, at der i forbindelse med en eventuel afskaffelse af nationale tests blandt de yngste skal sættes noget andet i stedet.

I dagens podcast var Mette Frederiksen sekunderet af tidligere statsminister og nuværende protektor for Det Sociale Netværk Poul Nyrup Rasmussen og DSU’eren Line Høvik, der i et indlæg i Netavisen Pio tidligere på året fortalte om sine oplevelser som patient i det psykiatriske system. De bakkede begge op om Mette Frederiksens budskab.

”Jeg er meget enig med dine grundlæggende betragtninger om uddannelse og det at sætte karakterer på så små børn, som vi jo i virkeligheden gør”, lød det fra den tidligere statsminister.

Også Line Høvik mener, at der er for meget fokus på tests og karakterer: ”Det gør, at man ikke kommer for at lære, men for at få en god karakter. Man rækker ikke hånden op, hvis man ikke allerede har svaret. Dem, som måske ikke er så gode til at huske, hvad de har læst, tør ikke spørge ind, fordi de føler sig dumme, ikke føler sig lige så meget værd.”

Åbnede debat på folkemøde
Det var Mette Frederiksen selv, der på sommerens Folkemøde på Bornholm tog hul på debatten om psykisk sårbare unge. “Har vi voksne måske indrettet vores skoler og uddannelser, så barndommen er for kort og kravene for høje?”, spurgte Fredriksen allerede dengang.

Siden har debatten om psykisk sårbarhed blandt de unge spredt sig, også her på Netavisen Pio. Flere peger netop på det pres, som uddannelsessystemet skaber: ”Jeg passer ikke ind i karakterræset, hvor et tal kan afgøre, hvad jeg skal efter min ungdomsuddannelse”, skrev eksempelvis Klara Bundsgaard, som er droppet ud af gymnasiet efter en dårlig eksamensoplevelse.

Og Tobias Bøgeskov Eriksen, kommende byrådsmedlem i Aalborg, skrev, at ”Presset fra samfundets side har aldrig været højere end det er lige nu. Det ses klart og tydeligt ved for eksempelvis implementeringen af Fremdriftsreformen, alt for dyre ungdomsboliger, som der ikke er råd til på en SU og karakterræset på studierne.”

I et interview reflekterer Katrine Kristensen, der måtte trække stikket og stoppe universitetet, over de tanker og forventninger, hun der fæstes til unge i dag: “Man kan jo ikke være supermand hver dag. Hvis du ved du har gjort dit bedste, så er det også godt nok. At det er okay at sige fra. At det ikke var en konkurrence om hvem der havde det hårdest, hvem der scorede de bedste karakterer eller hvem der formåede at fylde sit skema mest op – stræbe efter at være en del af eliten.”

 

Hele Podcasten med Mette Frederiksen, Poul Nyrup Rasmussen og Line Høvik kan høres i morgen fra klokken 12.00 på Netavisen Pios hjemmeside eller der hvor du hører dine podcast.


Kommentarer fra Facebook