Annonce

9 nedslag: Så længe har vi talt om opgør med ghettoer

De seneste 18 år er spørgsmålet om ghettoer jævnligt dukket op, og der er heller intet nyt i at ville jævne boligblokke med jorden.
Løkke varsler opgør med ghettoer i nytårstale”. ”Løkke vil rive ghettoer ned og genhuse beboerne”. ”Statsministeren: Bryd betonen op, riv bygninger ned - ghettoerne skal afvikles”. ”Løkke med nyt mål: Ghettoer skal afvikles helt”.

Sådan lød nogle af overskrifterne mandag aften, efter at Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde holdt sin nytårstale. En tale, som han primært brugte til at tale om ghettoer og parallelsamfund.

Men hvis overskrifterne giver det indtryk, at Løkke her har kastet sig ud i nye og hidtil ikke opdyrkede egne af dansk politik, så siger det måske mere om hukommelsen i dansk politik, end om den reelle nyhedsværdi i Løkkes budskab. For der var absolut intet nyt under solen.

Faktisk er Løkkes budskab i forskellige indpakninger blevet præsenteret gang på gang siden årtusindeskiftet, uden at der tilsyneladende er sket det store.

Netavisen Pio giver her et kort overblik over de seneste 18 års ghettodebat i Danmark:

2000: Nyrup: Ghettodannelser er et reelt problem
Lars Løkke er ikke den første statsminister, der har brugt nytårstalen til at blæse til kamp mod ghettoer og parallelsamfund. For 18 år siden tog daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen emnet op og brugte – vist nok for første gang – ordet ’ghetto’ i en nytårstale.

”Det er et reelt problem, hvis danske familier i deres egen opgang, i deres eget kvarter, i deres egen by, oplever, at de kommer i mindretal, at børnene får problemer i skolen – at de så at sige bliver ofre for en ghettodannelse. Det er et reelt problem, hvis danske familier i visse byområder begynder at føle sig som fremmede i deres eget land. (…) Der findes masser af udlændinge, som gør en stor indsats i det danske samfund. Men der er også grupper, som klart tilkendegiver, at de slet ikke ønsker at være med. At de er ligeglade med vore værdier og grundlag.”

Det var småt med de konkrete forslag i talen, hvor Nyrup dog slog fast, at ”Alle skal acceptere de værdier, det danske samfund bygger på.” og at ”Vi trænger til en kraftig – og rent ud sagt – også økonomisk krævende indsats i de boligområder, skoler og daginstitutioner, der står med problemerne i dagligdagen.”

2004: Fogh til kamp mod ghettoer
Også Nyrups efterfølger Anders Fogh Rasmussen brugte en nytårstale til at sætte fokus på ghettoer og parallelsamfund. I sin nytårstale fra januar 2004 lød det fra Fogh, næsten i et ekko af Nyrup, at:

”Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse. Vi må insistere på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole. De unge, utilpassede indvandrere skal væk fra lediggang, gadehjørner og kriminalitet. De skal i arbejde. De skal have en uddannelse. Og de bliver nødt til at forstå og respektere de værdier, som det danske samfund bygger på.”

2005: Udvalgsformand anbefaler nedrivninger
I forlængelse af Foghs nytårstale nedsætter regeringen et udvalg med det lidt besynderlige navn ”Programbestyrelse vedrørende ghettoisering” – i daglig tale blot kendt som ’ghettoudvalget’. I 2005 taler udvalgets formand, Jørgen Nue Møller, om at nedrive ghettoer:

”Skal vi løse ghettoiseringen, må vi for eksempel overveje at rive noget af byggeriet ned i de områder, hvor markedet er mættet, og hvor der ikke er boligmangel i dag”.

Forslaget blev taget vel imod af det kommunale bagland: ”Vi hilser bestemt forslaget velkommen. Men det kræver, at regeringen sætter sig ned sammen med boligforeningerne, der ejer boligerne, og finder en løsning. Kan de blive enige, er vi med på idéen”, lød det eksempelvis fra Odense-borgmester og KL-næstformand Anker Boye.

2008: Ghettoudvalg afleverer anbefalinger
I 2008 afleverer ghettoudvalget sin endelige rapport med anbefalinger. Her gentages forslaget om at nedrive boligblokke. ”Kommuner og boligorganisationer bør konkret overveje om mere omfattende fysiske omdannelser, herunder nedrivning og fortætning, kan bidrage til at skabe positive forandringer i områderne”, hedder det.

Udvalget anbefaler også, at ”Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske omdannelse af udsatte boligområder, herunder til finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets infrastruktur.”

I 2010 beklager udvalgsformand Jørgen Nue Møller sig dog over, at regeringen har syltet mange af udvalgets anbefalinger – ikke mindst dem, der koster penge: ”Hele hovedanbefalingen, at skabe en ordentlig økonomiske rammer for de udsatte boligområder, har regeringen slet ikke forholdt sig til”, mener han.

2010: Løkke: Slut med parallelsamfund
Allerede i sit første år som statsminister tager Lars Løkke Rasmussen spørgsmålet om parallelsamfund op i sin nytårstale. ”Der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten.”

Da Løkke et par måneder senere præsenterer et nyt regeringsgrundlag, har ghettoerne også fået en plads, og nu tales der om at rive bygninger ned: ”Regeringen vil udarbejde en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboersammensætning i ghettoområder. Det skal være lettere at lægge de mest utidssvarende lejemål sammen og at rive ”sorte pletter” ned.”

2010: Ghettoplan med ’strategisk nedrivning’
Ved Folketingets åbning i oktober 2010 sætter Løkke yderligere trumf på: ”Det er stenørkener uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund. Det er dé fæstninger, vi skal bryde igennem. Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned. Det vil regeringen afsætte en halv milliard kroner til. Vi skal have ghettoen tilbage til samfundet.”

Få uger senere fremlægger regeringen en såkaldt ghettoplan, "Ghettoen tilbage i samfundet". Her introduceres et nyt begreb, ’strategisk nedrivning’:

”Strategisk nedrivning af en eller flere boligblokke kan fremme en positiv udvikling i udsatte boligområder ved at skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer. Det skal åbne områderne over for omverdenen og skabe en bedre sammenhæng med de omkringliggende byområder.”

Også Socialdemokratiet og SF fremlægger en ghettoplan, der blandt andet indeholder forslag om 200 ekstra betjente til ghettoerne og et krav om, at der maksimalt må være 30 procent socialt belastede indvandrere i de udsatte boligblokke, børnehaver og skoler.

2014: Boligblokke rives ned i Gellerup
Men faktisk bliver Christiansborg i nogen grad overhalet af virkeligheden. I Aarhus vedtager byrådet nemlig i marts 2011 den såkaldte ’Helhedsplan Gellerup”, der forinden også er vedtaget af Brabrand Boligforening. Med planen lægges op til en grundlæggende ændring af området, der gennem årevis har optrådt på de officielle ghettolister, blandt andet gennem en omfattende nedrivning af boligblokke. I 2014 starter arbejdet med at jævne en række boligblokke med jorden efter at hundredvis af beboere er blevet genbosat andre steder.

2015 og 2016: Løkke lover ny ghettoplan
Da Løkke igen bliver statsminister i juni 2015, lover han en ny ghettoplan: ”Det er uacceptabelt, at der i Danmark findes mennesker, der reelt er isolerede fra det omgivende samfund, og som lever efter egne normer og regler. Derfor vil regeringen fremlægge en plan til at forbedre indsatsen i ghettoområderne”, står der i regeringsgrundlaget.

Det når den smalle Venstre-regering ikke, før den i 2016 afløses af VLAK-regeringen. I det nye regeringsgrundlag står der mindre eksplicit, at ”Det udfordrer vores samfunds sammenhængskraft, når der i Danmark er personer, som lever isoleret fra det omgivende samfund i udsatte boligområder, og som følger egne normer og regler. Regeringen ønsker at modvirke dannelsen af parallelsamfund, der modarbejder det danske samfund og vores fælles værdisæt.”

2017: Vi skal igen-igen bryde ghettoerne ned
Så er vi fremme ved i går, hvor Løkke afleverede sin nytårstale – som altså ikke havde meget nyt over sig. I vendinger som ligner dem, Poul Nyrup Rasmussen brugte for 18 år siden, sagde Løkke, at ”Jeg oplever, at danske regler, love og normer kommer til kort i områder, der ikke er danske i deres værdier”.

Løkke fortsatte med at sige, at ”Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.”

Endelig lovede Løkke endnu en ny ghettoplan. Om der så kommer nye tiltag frem her, der ikke allerede har været præsenteret og brugt tidligere, må tiden vise.

 


Flere artikler om emnet