Pengene skal bruges til at øge antallet af timer, som bandemedlemmerne skal bruge i aktiverings- og uddannelsestilbud om ugen, til 37 timer. Og hvis bandemedlemmerne ikke vil tage imod tilbuddene, skal de som noget nyt kunne sendes i nyttejobs.

Udspillet møder kritik fra blandt andre Jan Mansur Hussain, uddannet socialrådgiver, mentor med flere års erfaring med unge bandemedlemmer og selv tidligere bandemedlem. Han peger på, at man skulle have grebet chancen, og forsøgt at lave en indsats, der rent faktisk ville gøre en forskel.

Socialrådgiver: for lidt og forkert løsning
Det nye i indsatsen er åbningen for at kunne sende umotiverede bandemedlemmer i nyttejobs, hvis de ikke vil eller kan samarbejde med kommunens tilbud om uddannelseshjælp, mentorforløb eller aktiveringstilbud.

Tidligere har ordningen kun være åben for kontanthjælpsmodtagere, som var klar til både uddannelse og job, men nu skal det også være muligt at sende kontanthjælpsmodtagere, som ellers skulle sendes i aktivering i et nyttejob i stedet.

Men både ideen om nyttejobs og indsatsen som helhed møder kritik fra Jan Mansur Hussain, som er socialrådgiver og mentor med mange års erfaring i arbejdet med bandemedlemmer og tidligere bandemedlem.

For 12 millioner er en dråbe i havet i forhold til, hvad man gerne vil opnå, lyder det.

”Det er rigtig ærgerligt, når nu man har muligheden for at sige, at ’nu har vi haft en periode, hvor der har været bandekrig, og hvor rigtig mange unge mennesker er blevet slået ihjel. Nu har vi en indgangsvinkel, i det, at vi har nogle kontanthjælpsmodtagere fra de her bander. Hvad skal vi gøre?’ Lige nu gøres der ikke nok,” siger Jan Mansur Hussain til Netavisen Pio.

Investering i mentorforløb
Det kræver en større, og mere individorienteret indsats, og en forståelse af, hvad der er for nogle mennesker.

Når vi snakker om de bandemedlemmer, som er på kontanthjælp, så er det jo ikke toppen. Det er ikke dem, der kører BMW’er eller skovler penge ind, som er på kontanthjælp. De er oftest medløbere.

”Igennem mit arbejde, med 8-9 år med kriminalitetstruede, er det, i min optik, den individuelle indsats, der er den rigtige løsning. Vi skal ikke arbejde med bandemedlemmer som en samlet gruppe. Vi skal lære at identificere dem, og se, hvor de er henne i hierarkiet i en bandestruktur. Når vi snakker om de bandemedlemmer, som er på kontanthjælp, så er det jo ikke toppen. Det er ikke dem, der kører BMW’er eller skovler penge ind, som er på kontanthjælp. De er oftest medløbere.”

Den manglende succes, forklarer Jan Mansur Hussain, ser man oftest som et grundlæggende kriterie hos de bandemedlemmer, der ender i kontanthjælpssystemet. De har hverken haft succes i banden, på arbejdsmarkedet, eller i skolesystemet. Og det er det sidste, han peger på, har været afgørende.

”Vi har nogle borgere, som først og fremmest er fejlet i uddannelsessystemet. Der er noget, som er gået galt. Lad os starte der. Det jeg mener, er den bedste måde med en helhedsorienteret indsats, er som oftest, at give dem et individuelt mentorforløb. Hvor de får tilknyttet en person, som har overskud til at være til rådighed overfor den her udsatte borger, til at motivere dem, og hjælpe dem og guide dem.”

Den nye indsats peger overordnet på, at der skal investeres i flere timer for gruppen af banderelaterede kontanthjælpsmodtagere. Men Jan Mansur Hussain kan frygte, at tilgangen fra ’systemet’ ikke får fat i de unge.

”Flere mentorer. Mentorer, som er dygtige fagfolk, og som ved, hvad de laver. Det kan både være interne eller eksterne, men det skal være nogle, som kan levere nogle resultater og som de unge kan have tiltro til.”

”Det er også en meget sårbar gruppe, som hvis man presser dem for meget, så kan de sige ’ved du hvad, det gider jeg ikke. Gaden ved jeg, hvad kan give mig.’ Det er ikke den store forskel, kontanthjælpen gør, for en ung under 30. Rent økonomisk. Det lyder måske lidt barsk. Men virkeligheden er nogle gange, at de kan tjene flere penge på gaden. Eller måske er det at fortrække, hvis der er nogen, som er efter en. Der er en stor forskel på at have en, som gerne vil hjælpe en, og et system, som gerne vil presse en. Jeg er bange for, at det er det sidste, man forsøger at få igennem.”

Derfor peger han også på ét særligt område, som man burde havde opprioriteret.

”Flere mentorer. Mentorer, som er dygtige fagfolk, og som ved, hvad de laver. Det kan både være interne eller eksterne, men det skal være nogle, som kan levere nogle resultater og som de unge kan have tiltro til.”

Indsatsen skal igangsættes i løbet af januar og februar, og skal løbe, indtil den allerede i maj 2018 skal evalueres, for at beslutte, om man skal fortsætte investeringen i beskæftigelsesindsatsen ved det kommende års budgetforhandlinger.