OK18: Nu kan forhandlingerne begynde

Efter en måneds standby har lærerne givet grønt lys for forhandlinger. Lærerne har oplevet en åbenhed fra KL's side, mener ekspert.
Efter mere end en måneds stilstand ser der nu ud til at være kommet gang i forhandlingerne om nye overenskomster for landets knap 750.000 offentligt ansatte. Den sidste måned har lønmodtagerne ellers sat forhandlingerne på standby på grund af uenighed med Kommunernes Landsforening (KL) om lærernes arbejdstid.

”Efter et møde søndag på KL-området kan det nu konstateres, at parterne er indstillet på at forholde sig til konkrete elementer i en arbejdstidsaftale for lærerne”, skrev Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse mandag aften.

Dermed er der nu udsigt til, at de egentlige forhandlinger om nye overenskomster kan komme i gang. Forhandlinger som efter de oprindelige planer skal være afsluttet allerede i midten af februar, altså om lige godt tre uger.

Fagbevægelse satte forhandlinger på standby
Forhandlingerne har været på standby siden midten af december. Det skyldes, at Forhandlingsforbundet og CFU, der forhandler på vegne af henholdsvis de kommunalt og de statsligt ansatte, vil have erstattet lovindgrebet fra lærerkonflikten i 2013, den meget omtalte lov 409, med en forhandlet aftale om lærernes arbejdstid.

Fagforbundene havde forud for forhandlingernes start indgået en såkaldt musketer-ed om, at der ikke kunne blive tale om forhandlinger på hverken det kommunale, regionale eller statslige område, før KL og Moderniseringsstyrelsen accepterede det, som fagbevægelsen kaldte ”reelle, frie og fair forhandlinger” om lærernes arbejdstid.

Og nu mener lærerne altså, at i hvert fald KL har vist tilstrækkelig forhandlingsvilje til, at forhandlingerne kan gå i gang:

”Det er den første forudsætning for, at der overhovedet er udsigt til at lande en aftale. Men der er stadig lang vej igen, og vi er langt fra enige om indholdet. Det er det, vi nu skal forhandle videre om, og vi vil fra Lærernes Centralorganisations side gøre alt, hvad vi kan for at opnå en aftale, som lærerne kan være tilfredse med”, udtaler Anders Bondo Christensen, formand for både Lærernes Centralorganisation og for Forhandlingsfællesskabet.

Til Berlingske uddyber Anders Bondo, at ”Der ligger nu konkrete tekster på bordet, som vi forhandler ud fra. Jeg forstår godt, hvis folk tror, at det er sådan, det er i alle forhandlinger. Men vi nåede aldrig dertil i forhandlingerne i 2013 og 2015”.

Har fornemmet åbenhed hos KL
Hos Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) kalder forskningsleder Mikkel Mailand de seneste ugers forløb for ”ret usædvanligt”. Han mindes ikke før at have oplevet, at en af forhandlingspartnerne har sat forhandlinger på standby i ugevis, før de reelt er kommet i gang.

Det konkrete indhold af forhandlingerne er mørkelagt for offentligheden. Det er derfor heller ikke muligt at pege præcist på, hvad det er, der nu har fået Forhandlingsfællesskabet til at afblæse sin standby, 

Mikkel Mailand vurderer, at lærerne har oplevet en åbenhed fra KL's side, som gør, at de nu tror på, at der kan føres reelle forhandlinger om arbejdstid. ”Det i kombination med, at man har haft et behov for at komme i gang med forhandlingerne, tror jeg har gjort, at man har sagt ’okay, så kører vi’”, siger han.

Ifølge Anders Bondo er det kun KL, som har været villig til at indgå i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid – han siger, at Moderniseringsstyrelsen stadig ikke vil føre reelle forhandlinger?

”Nej, det er rigtigt. Men her har man så foretaget en vurdering af, at der er tilstrækkeligt perspektiv i, at KL har bevæget sig til, at man vil gå videre med forhandlingerne. Men det ser helt klart ud som om, den ene arbejdsgiver er mere forhandlingsvillig end den anden. Man kan så spekulere i, hvorvidt det bliver muligt for KL at gå videre end Moderniseringsstyrelsen.”

Musketer-eden holdt - i denne omgang
Dermed tyder det altså på, at den musketer-ed, som fagbevægelsen indgik inden forhandlingerne, har modstået den første tryktest i mødet med de offentlige arbejdsgivere. Der har ellers været spekulationer om, hvorvidt den fælles front ville slå revner, hvis der gik flere uger uden fremgang i forhandlingerne.

”Musketer-eden har holdt i den forstand, at man i hvert fald har vurderet, at der nu er tale om reelle forhandlinger på lærerområdet. Men der er også andre områder, hvor man har lavet musketer-ed, for eksempel i forhold til betalt frokostpause og ligeløn. Der har vi stadig til gode at se, om den holder”, fortæller Mikkel Mailand.

Fagbevægelsen har i sit forhandlingsudspil ønsket ”midler til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.” Det gælder for eksempel grupper som pædagoger, sygeplejersker og SOSU-assistenter. Det kan dog betyde at andre grupper må holde igen med lønstigninger, da pengene til projektet skal tages ud af den samlede lønramme der er til forhandling.

Deadline nærmer sig
Selvom der altså nu tilsyneladende er enighed om at starte forhandlingerne, er det langt fra ensbetydende med, at en aftale ligger lige til højrebenet. Der udestår stadig en lang række uoverensstemmelser, ikke kun i forhold til lærernes arbejdstid, men i forhold til hele det offentlige arbejdsmarked.

Det gælder ikke mindst spørgsmålet om lønstigninger, hvor de offentligt ansatte beskylder KL og Finansministeriet for at tegne et misvisende billede af de offentligt ansattes lønudvikling i forhold til de privatansatte. Dertil kommer blandt andet spørgsmål om ligeløn og retten til betalt frokostpause.

Efter planen skal forhandlingerne mellem parterne være afsluttet allerede i midten af februar måned. Er det realistisk at tro, at parterne kan nå en aftale inden deadline?

”Det ser i hvert fald presset ud. Der er forskellige muligheder for, hvordan det kan lande. Den ene er, at forhandlingerne bryder sammen. Den anden er, at man laver ’tynde’ overenskomster, hvor man kun bliver enige om det, der er allermest nødvendigt for at kunne lave en aftale. Men der er selvfølgelig noget man er nødt til at blive enige om, man kan ikke forestille sig overenskomster uden enighed om løn”, mener Mikkel Mailand.


Flere artikler om emnet

Annonce