EU skal bruge meget færre penge på at udbetale støtte til landmænd. I stedet skal pengene gå til at løfte velstanden i Afrika, så flere og flere afrikanere kan se en fremtid i deres eget land.

Det skal sikre et bedre liv til de millioner af afrikanere og samtidig bremse den store strøm af migranter, som de seneste år har fundet vej til Europa. ”Hvis ikke situationen forbedres markant, vil endnu flere mennesker end i dag forståeligt søgt en bedre tilværelse i andre del af verden - særligt Europa”, skriver Socialdemokratiet blandt andet i en avisannonce, som har kørt de seneste dage.

Over for Netavisen Pio uddyber partiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard: ”En kommende Socialdemokratisk ledet regering vil efter næste valg have den prioritet, at få flyttet store midler fra EU’s landbrugsstøtte og strukturfonde over til at investere i blandt andet uddannelse og infrastruktur i Afrika. Kun hvis vi skaber bedre og mere værdige levevilkår i Afrika, kan vi bremse tilstrømningen til Europa”.

Brexit kan skabe nye muligheder
Det socialdemokratiske forslag skal ses i sammenhæng med partiets generelle ønske om, at nedbringe antallet af asylansøgere til Europa. Særligt den gruppe af økonomiske migranter, som ikke har krav på asyl:

”Vi mener, at det system vi har i dag, er inhumant. Størstedelen af dem, der forsøger at komme til Europa, og størstedelen af dem, der drukner i Middelhavet, har ikke hverken behov for eller krav på asyl. De kommer stort set udelukkende i jagten på et bedre liv.  Det kan man ikke bebrejde den enkelte, men det hænger ikke sammen for Europa.”, fortæller Peter Hummelgaard.

En af EU’s kerneinteresser er at stå stærkere sammen om at begrænse ureguleret tilstrømning mod Europa

Helt konkret vil Socialdemokratiet have rejst spørgsmålet i forbindelse med de kommende forhandlinger om EU’s budget, som følger i kølvandet på den forestående britiske udtrædelse af unionen.

”Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright sagde engang, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde. Brexit er en krise for EU, men i forbindelse med Brexit kommer der en diskussion om EU – og hvad der egentlig er EU’s kerneinteresser? En af EU’s kerneinteresser er at stå stærkere sammen om at begrænse ureguleret tilstrømning mod Europa, og samtidig stå sammen om at skabe bedre og værdige muligheder for at folk kan leve der, hvor de bliver født. Og her kan vi fra Europas side gøre langt mere end i dag”.

Macron vil gøre op med tabu om landbrugspolitik
Peter Hummelgaard Thomsen peger særligt på landbrugsstøtten som et sted at slå ned. Det vil blandt andet indebære, at der skæres ned på EU’s landbrugsstøtte og strukturfondsmidlerne, som ifølge Tænketanken Europa tilsammen udgør omkring 70 procent af EU’s samlede budget. Den direkte udviklingsstøtte kan imidlertid ikke stå alene. Den skal suppleres med andre tiltag, som kan skabe udvikling på det afrikanske kontinent:

”Hvis vi skal sikre udvikling er det mindst luge så vigtigt, at føre en mere retfærdig politik over for Afrika. Blandt andet en mere retfærdig fiskeripolitik og en en retfærdig handelspolitik, og så skal der gøres noget ved skattely, så vi får sat en stopper for den store udsugning af værdier fra Afrika”, fortæller han.

Emmanuel Macron er begyndt at snakke om, at det for franskmændene ikke længere bør være et tabu at diskutere landbrugsstøtte

Men vil Storbritanniens udtrædelse ikke netop gøre det sværere at komme igennem med ændringer af eksempelvis landbrugspolitikken – de har vel traditionelt hørt til blandt de mere skeptiske lande?

”Vi er ikke de eneste, der siger det her. Emmanuel Macron er begyndt at snakke om, at det for franskmændene ikke længere bør være et tabu at diskutere landbrugsstøtte. Han er også udmærket klar over, at Europas migrationsudfordringer ikke kun skal løses ved Europas grænser, men også ved selve roden. Og her er en del af nøglen til at få flere finansieret en mere langsigtet støtte til nærområderne, at få ændret landbrugsstøtten”.

Den kinesiske indflydelse skaber ikke retfærdighed
Vi har i årtier talt om, at vi skal hjælpe Afrika, og der er skudt mange milliarder af kroner i hjælpeprogrammer. Alligevel hører vi stadig meget om elendighed – hvorfor skulle det blive anderledes denne gang?

”Der er jo faktisk sket meget i Afrika. Der er blevet færre ekstremt fattige og der er pæn vækst i mange afrikanske lande. Den store udfordring er, at velstanden ikke kommer alle til gavn, og at den bliver fordelt på en uretfærdig måde. I øjeblikket er det kineserne, der står for investeringerne, men de bekymrer sig hverken for retfærdig fordeling eller for demokrati og bekæmpelse af korruption. Så længe det er kineserne alene, der står for investeringerne, så vil vi se en stadig skævere udvikling med den konsekvens, at der vil komme flere migranter. Derfor skal Europa på banen”.

Så længe det er kineserne alene, der står for investeringerne, så vil vi se en stadig skævere udvikling med den konsekvens, at der vil komme flere migranter

Men vil mere velstand nødvendigvis betyde færre migranter – det er jo netop ikke de allerfattigste, som har råd til at betale menneskesmuglere for at blive fragtet over Middelhavet?

”Dem der typisk tager mod Europa er dem, der er blevet rige nok til, at de kan rejse, men stadig ser så meget elendighed, at de ikke ser en fremtid for dem selv i Afrika. Det er der vi skal gå ind og sikre, at alle ser en værdig fremtid i Afrika. Det kræver investeringer i infrastruktur og uddannelse – og det kræver adgang til markeder, hvor de kan afsætte deres varer”.

Netop spørgsmålet om handelspolitik og markedsadgang kan lyde kontroversielt i en tid, hvor protektionismen er på fremmarch. Er europæerne parate til at åbne mere op for Afrika?

”Det er jo altid en balance, for man må også diskutere, hvordan vi bedst beskytter os selv. Hvis udviklingen fortsætter i en skæv retning, så kan vi forvente, at endnu flere vil forsøge at komme til Europa. At flere vil leve uden rettigheder og til dårlige lønninger. Og at det vil være svært at sende mange af dem hjem, selv hvis de få afslag på asyl. Det vil få enorme konsekvenser for sammenhængskraften. Så Europa har intet andet valg end at arbejde for, at der kommer mere velstand til Afrika.”