Vi kan beskytte klimaet langt bedre og skabe flere arbejdspladser, hvis vi kan bevare Danmarks grønne styrkeposition. Det gør vi ved at sikre strategisk energiforskning, vælge en tilskudsmodel til vindmøller og solceller, der giver mere vedvarende energi for pengene, skrue op for ambitionerne og sikre, at vi kommer fremad på andet end det ene område, regeringen har en målsætning for. Og regeringen behøver såmænd ikke engang at tage mit og Socialdemokratiets ord for det. Det er nemlig det samme dansk erhvervsliv beder om.

Til gengæld er der ikke meget, der tyder på, at regeringen lytter til direktørerne i landets grønne virksomheder.

Der tales meget om, at Lars Løkke og hans regering lytter for meget til fiskere med mange kvoter. Til gengæld er der ikke meget, der tyder på, at regeringen lytter til direktørerne i landets grønne virksomheder. De har forgæves råbt vagt i gevær, når regeringen har skåret ned på energiforskningsbudgetter, skabt usikkerhed om investeringer og lavet dyre løsninger, der ikke giver nok vedvarende energi for pengene.

De grønne virksomheder råber højt
Det er opsigtsvækkende, at store virksomheder som Danfoss og Grunfos i Børsen så sent som i december forsøgte at råbe regeringen op ved at udtrykke bekymring for, at vi er ved at miste grøn konkurrencekraft. Senere samme måned var det blandt andre Novo Nordisk og Vestas, der efterlyste en mere ambitiøs grøn dansk regering i EU-forhandlinger .

Og man forstår dem desværre godt. Med klimaaftalen fra Paris som baggrund skal verden investere 90.000 milliarder kroner i grøn omstilling frem til 2030. Det er mange penge, som både erhvervslivet og politikere fra højre til venstre håber, at vi i Danmark kan få del i. Det ville give arbejdspladser og store eksportindtægter - og faktisk står vi i en utrolig gunstig position, fordi vi igennem 30-40 år har været et foregangsland og udviklet de løsninger, som de andre lande kigger til. Så vidt er vi enige.

Det er lidt som at cykle. Hvis ikke man bevæger sig fremad, så vælter man

Problemet er bare, at regeringen mener, vi er så langt foran, at vi kan tillade os at stoppe op eller skrue ned for vores ambitioner. Men det vil være fatalt og er præcist det virksomhederne er bange for. Det er lidt som at cykle. Hvis ikke man bevæger sig fremad, så vælter man. Og mens regeringen har haft travlt med at forsøge at skaffe opbakning til såvel senere pensionsalder som markante topskattelettelser, så er den grønne cykel simpelthen gået i stå.

Højere ambitioner på flere områder
Det er tid til at sadle om og få energi- og klimapolitikken tilbage på ret kurs. Der er brug for højere ambitioner end regeringens, hvis vi skal nå i mål med vores langsigtede omstilling og sikre flere arbejdspladser til 3F’ere, metalarbejdere og ingeniører på vores mange industrivirksomheder rundt omkring i landet.

Vi skal med det næste energiforlig sikre, at mere af vores vindmøllestrøm bruges i fjernvarmen, og vi skal sikre en strategisk satsning på lagringsteknologi

Konkret har vi bedt regeringen om arbejde for EU-mål, der gavner danske arbejdspladser. Derudover skal vi med det næste energiforlig sikre, at mere af vores vindmøllestrøm bruges i fjernvarmen, og vi skal sikre en strategisk satsning på lagringsteknologi, så vi kan gemme den grønne strøm til de dage, hvor vinden ikke blæser. De kommende vindmølleparker på havet bør indrettes, så vi får mest vedvarende energi for pengene og de lavest mulige støtteomkostninger, præcis som industrien har advokeret for.

Dertil kommer, at vi udover højere ambitioner har brug for at sikre fremdrift på flere områder end blot andelen af vedvarende energi. Jeg har nævnt elektrificering og forskning, men som en række industrivirksomheder, organisationer og regeringens egen energikommission har fremhævet, er der også fortsat brug energieffektiviseringer, hvis vi skal holde prisen på den grønne omstilling nede og videreudvikle de systemer og produkter, som sikrer fremtidens arbejdspladser.

Dertil kommer, at det er klogt at sætte sig mål for, hvor meget vi skal eksportere. Her har regeringen faktisk leveret et af sine få ambitiøse mål. Hvis man lytter lidt mere til erhvervslivet og inddrager nogle af de elementer, jeg har fremhævet her, så tror jeg faktisk, vi kan levere på eksportmålet. Og det vil regeringen vel gerne?
Jens Joel er medlem af folketinget for Socialdemokratiet, hvor han er klima- og energiordfører.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og/eller debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.