Polske arbejdstagere i Danmark skal hjem. Der er brug for dem på de polske virksomheder. De skal tjene fædrelandet og bidrage til opsvinget. Ledigheden er lav, lønningerne stigende, velstanden voksende, og nu har regeringen også indført et generøst børnepengeprogram. Der er god grund til at vende snuden hjemad.

Dét er budskabet fra Polens ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys. Hun begyndte i efteråret sin turné rundt på danske virksomheder for at kalde Polens cirka 40.000 arbejdere hjem.

200.000 polakker skal lokkes hjem
”Polske arbejdsgivere oplever en stor mangel på arbejdskraft,” forklarer Mościcka-Dendys. ”Det betyder, at også de polske virksomheder skal hyre arbejdskraft ind udefra. Vi har mange udenlandske arbejdere på det polske arbejdsmarked i dag. Der er én million ukrainere, men også mange andre nationaliteter, for eksempel kinesere og vietnamesere. Nu ser vi især et behov for arbejdskraft i byggebranchen og i sundhedssektoren”.

Hun fortsætter: ”Der er mange unge, dygtige akademikere og faglærte, som har forladt Polen, siden vi gik ind i EU i 2004. Det er naturligvis en gruppe, vi gerne vil friste til at genoverveje deres beslutning. Vi vil gerne have dem tilbage.”

Det går fremad med at lokke polakkerne hjem, men tempoet er ikke så højt, fortæller Henryka Mościcka-Dendys. ”I 2016 sagde mindst 10.000 arbejdere ja at vende hjem. Det var i året, hvor briterne stemte ja til Brexit, og vi ser også, at de fleste hjemvendte kom fra Storbritannien.”

Der findes ikke data for 2017 endnu, men ambassadøren og regeringen håber, at tallet er steget. ”Målet for regeringen er, at 200.000 arbejdere skal hjem og arbejde i Polen over de kommende år,” siger Mościcka-Dendys.

Social dumping handler om følelser
Østeuropæernes indtog på det danske arbejdsmarked efter EU’s østudvidelse i 2004 har ofte været genstand for ophedet politisk debat. Det gælder både herhjemme og i europæisk sammenhæng. Østeuropæerne accepterer arbejde til lavere lønninger og presser dermed lønningerne nedad, har kritikken lydt fra flere sider over de seneste mange år. Men spørger man den polske ambassadør, er debatten ikke baseret på fakta.

"Vi deltager aktivt i diskussionen om den "såkaldte sociale dumping" på europæisk niveau. Det siger jeg, fordi vi ikke mener, at det rigtigt er et fænomen, der findes. Vi mener, at det snarere er en følelsesmæssig diskussion,” siger Henryka Mościcka-Dendys til Netavisen Pio.

Kan du uddybe det synspunkt?

”Diskussionen om social dumping synes fra mit perspektiv at være en meget følelsesladet debat, som ikke rigtigt er baseret på data. I dag arbejder mere end 30.000 polske arbejdere i Danmark. Deres beskæftigelsesfrekvens er mere end 74 procent. Det er det samme som den danske befolkning. De trækker mindre på de sociale systemer end den gennemsnitlige dansker. Det betyder, at vi taler om mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde. De fleste af dem er medlem af fagforeningen, for eksempel 3F, hvor den polske klub er den største. De vil gerne opfylde alle danske krav og vil ikke misbruge systemet. Tværtimod. De vil bare have samme behandling som danskere. De forsøger ikke at udkonkurrere danske lønmodtagere. De udfylder et hul i arbejdsmarkedet, som ikke ville kunne blive udfyldt af danskere,” siger hun.

Man kan indvende, at når du taler om en følelsesmæssig problematik, vil andre sige, at det er en principiel problematik. Kan du sætte dig ind i det ræsonnement?

”Ja. Jeg forstår selvfølgelig følelsen bag det, og jeg forstår bekymringen. Men jeg mener, at vejen frem er dialog, og at vi snakker om bekymringerne i en åben og seriøs diskussion baseret på fakta. Vi skal ikke give næring til de negative tilgange,” svarer hun.

Unfair, hvis polakker ikke får fulde børnepenge i Danmark
”Vi har altid støttet, at man bekæmper mishandling og udnyttelse af arbejdere, og man skal naturligvis ikke uberettiget kunne tage sociale ydelser fra et andet land. Men samtidig må vi også sørge for, at arbejderne behandles ens. Så når en arbejder kommer til Danmark og betaler ind til det danske velfærdssystem, bør han også – efter en vis periode – være berettiget til den samme grad af social sikring,” forklarer ambassadør Henryka Mościcka-Dendys.

Den sociale sikring, som hun henviser til, er eksempelvis børnepengene. Den danske regering har ønsket at indeksere børnepengene, så en polsk lønmodtager i Danmark eksempelvis vil få mindre i børnepenge, når han har børn i Polen, end hvis han havde børn i Danmark. Simpelthen fordi leveomkostningerne og prisniveauet er lavere i Polen. Dét forslag er ambassadøren dybt uenig i.

”Det giver ikke mening. For det er unfair behandling. Hvis vi tager en polsk arbejder, der arbejder her og har et barn hjemme i Polen: Hvorfor skulle han da ikke have ret til fulde børnepenge, hvis han betaler skat i Danmark?,” spørger hun retorisk.

”Udstationerede arbejderes børn, der bor uden for Danmark, udgør mindre end én procent. Så det er et ubetydeligt antal, vi taler om. Jeg får tit indtrykket af, at det er en mere følelsesbaseret end faktabaseret diskussion.”

Mindsteløn på vej opad
Én ting er, hvordan polske arbejdere hidtil har påvirket det danske arbejdsmarked. En anden ting er, hvordan det påvirker deres hjemlige arbejdsmarked, hvis de rejser hjem. Særligt interessant er det, hvordan det påvirker de over en million udenlandske arbejdere, der er i Polen i dag.

”Vi tror ikke, at det vil påvirke dem. Vi tror nærmere, at det vil gøre situationen nemmere på arbejdsmarkedet, fordi nye jobs opstår i den voksende polske økonomi, der har desperat brug for kvalificeret arbejdskraft; tekniske specialister, ingeniører og mange flere. Polens vækst er høj. Vi har en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 4,5 procent – vi vokser i et utrolig højt tempo. Derfor har vi brug for flere hænder – også fra Danmark,” siger Henryka Mościcka-Dendys.

Den polske ambassadør mener som sagt ikke, at polske arbejdere i dagens Danmark tager job fra danskere. Tværtimod udfylder de et behov på arbejdsmarkedet, som danskerne ikke kan udfylde selv. Det samme er tilfældet, når polske arbejdere vender hjem. De vil ikke presse eksempelvis ukrainerne ud af arbejdsmarkedet, mener hun: ”Nej, der vil ikke blive en hård konkurrence på den måde. Tværtimod”.

”Vi oplever heller ikke løndumping fra ukrainske arbejdere. Det er nærmere modsat. Manglen på arbejdskraft betyder faktisk, at arbejdsgiverne er parat til at betale mere i løn for at holde på arbejderne. Mindstelønnen har også været stigende over det seneste årti. I dag er situationen, at arbejdsgiverne nærmest er tvunget til at betale mere i løn og give bedre arbejdsforhold for at beholde deres arbejdere,” afslutter den polske ambassadør i Danmark, Henryka Mościcka-Dendys.