Det skal være slut med jagt på syge borgere

Ny aftale betyder, at det fremover er op til kommunerne at dokumentere, at ressourceforløb vil have en positiv effekt på borgernes arbejdsevne.
Det skal være slut med, at alvorligt syge borgere sendes i ressourceforløb uden udsigt til at komme i arbejde. Derfor skal reglerne nu præciseres, så de bliver tydeligere, og så kommunernes praksis bliver mere ensartet. Sådan lyder det fra et bredt flertal i Folketinget, som i tirsdags blev enige om at ændre lovgivningen om førtidspension og ressourceforløb.

”Der har været enorme udfordringer med reformen gennem længere tid. Vi har kunnet konstatere, at der er kæmpestor forskel mellem kommunerne i forhold til hvor mange der fik tilkendt førtidspension og hvor mange der blev sendt rundt i ressourceforløb, selv om de selve mente, at de var for syge. Når jeg har hørt historier om alvorligt syge, der er blevet jagtet rundt i ressourceforløb, så har jeg taget mig til panden og tænkt, at det kan simpelthen ikke være rigtigt”, lyder det fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Han er tilfreds med tirsdagens aftale, som han mener vil skubbe praksis ude i kommunerne tættere på det, som var den oprindelige intention, da Folketinget tilbage i 2012 vedtog reformen af førtidspension og fleksjob:

”Formålet med ressourceforløb skal være at udvikle mennesker. Men der skal være en udviklingsmulighed, ellers skal man have førtidspension. Det skal være slut med, at folk bliver jagtet rundt i alle mulige ressourceforløb, hvis de er for syge til at arbejde. Nu er loven så meget mere på borgerens side, at vi er tilbage til de intentioner, der er var i den oprindelige førtidspensionsreform fra 2012”, slår Leif Lahn Jensen fast.

Groteske eksempler på ressourceforløb
Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 blev der lukket for adgangen til førtidspension for personer under 40 år, bortset fra helt særlig tilfælde. I stedet introducerede man de såkaldte ressourceforløb. ”Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.”, som Beskæftigelsesministeriet skriver.

Leif Lahn Jensen fortæller, at reformens grundlæggende sigte stadig er rigtigt: ”Vi vil ikke svigte folk. Så hvis der er en mulighed for, at man på sigt kan arbejde, så skal man ikke have førtidspension.”, forklarer han. Problemet ligger i den måde, kommunerne har fortolket reglerne på. Medierne har kunnet fortælle historier om, hvordan folk er blevet sendt i praktik, selvom de kun kunne arbejde fem minutter om ugen, eller om syge borgere, der er sendt i såkaldt ”sengepraktik”.

”Vi fandt ud af, at der er et præciseringsproblem i den nuværende lovgivning. Intentionen i dag er den samme, som da man lavede førtidspensionsreformen i 2012, men det har ikke stået skarpt nok i lovgivningen. Derfor præciserer vi nu, at man godt kan give førtidspension, selvom man ikke har haft folk i ressourceforløb, hvis man finder, at det er formålsløst at køre dem rundt i ressourceforløb,” uddyber Leif Lahn Jensen.

Han fortæller, at der over de seneste år har været rundsendt både vejledninger og orienteringer til kommunerne, ligesom et rejsehold har været rundt i landet. Men det har ikke kunnet ændre ved billedet af, at der er stor forskel på, hvordan reglerne administreres. Derfor har et flertal i Folketinget altså nu på baggrund af en konkret gennemgang af en række sager besluttet at præcisere lovgivningen.

”Det er den store opmærksomhed, der har været i medierne, men ikke kun det. Jeg har fået nok 500 mails om det her emne, og jeg har haft møder med fagforeninger og interessegrupper. Noget af det, der har gjort mest indtryk på mig, var et møde hos 3F Djursland, hvor jeg sad over for syge mennesker og spurgte dem, hvad det er, der er galt med reformen”.

Kommuner skal kunne dokumentere positiv effekt
Af tirsdagens aftale fremgår det, at det skal være ”en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne.” Desuden skal det præciseres, at borgere i visse tilfælde godt kan få ret til en førtidspension, uden at have været igennem et ressourceforløb.

”Hvis man skal have et ressourceforløb, så skal kommune kunne dokumentere, at der er et udviklingspotentiale med ressourceforløbene. Det er altså ikke længere borgerne, som skal bevise, at de er syge nok, men kommunen som skal bevise, at ressourceforløb vil have en gavnlig effekt”, lyder det fra Leif Lahn Jensen.

Reglerne fortolkes i dag meget forskelligt rundt om i kommunerne. En opgørelse fra Ugebrevet A4 viste, at Københavns Kommune kun tildeler 8 førtidspensioner per 10.000 indbyggere. Til sammenligning tilkendes der er Norddjurs Kommune 61 førtidspensioner per 10.000 indbyggere. Det er langt mere, end hvad der kan forklares med forskellene på indbyggerne i henholdsvis København og Norddjurs.

Den lave tildeling i København førte sidste efterår til hård kritik af Københavns daværende radikale beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev, som blandt andet blev hængt ud som ”Anna Ansvarsløs” på plakater rundt om i byen. Allerslev fastholdt på sin side, at kommunen blot fulgte loven, og at det derfor er lovgivningen der skal laves om, hvis Københavns Kommune skal uddele flere førtidspensioner – ellers ville man administrere i strid med loven.

”Jeg har undret mig over den melding, for hvis det er rigtigt, så må det jo betyde, at der er andre kommuner, som bryder lovgivningen,” siger den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører.

Tilfredshed i fagbevægelsen
Også hos LO er der tilfredshed med udsigten til, at reglerne på området ændres. Hovedorganisationen har ved flere lejligheder kritiseret kommunernes praksis med ressourceforløb:

”Det er et skridt i retning af at få færre meningsløse ressourceforløb. Vi har været vidne til alt for mange helt urimelige historier om meget syge eller nedslidte mennesker, der ikke har kunnet få førtidspension, fordi loven var for rigid. Jeg er tilfreds med, at den nye aftale medvirker til, at flere nedslidte – som har behov for det – fremover kan få førtidspension”, udtaler næstformand Ejner K. Holst i en pressemeddelelse.

Ikke i mål med evaluering af reform
Tirsdagens aftale kommer blot en måneds tid inden, at der er planlagt forhandlinger om en større evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Og Leif Lahn Jensen understreger, at gårsdagens aftale ikke betyder, at den kommende reform nu er overflødig.

”Det her aftale er et vigtigt første skridt, men vi er på ingen måde i hus endnu. Jeg har også andre ting, jeg gerne vil kigge på. Det er også utrolig vigtigt, at vi ikke kun spørger kommunerne, hvordan de selv synes, de forvalter reformen, men også spørger borgerne. Derfor har vi fået ind i evalueringen, at vi skal også huske at spørge borgerne, hvordan de har opfattet den her reform.”

Leif Lahn Jensen ønsker blandt andet mere fokus på borgernes retssikkerhed, så det bliver muligt at sige fra, hvis kroppen ikke længere kan følge med. Han nævner også vigtigheden af den tidlige indsats, fordi mange i dag må vente måneds- eller årevis på at komme i ressourceforløb. Og så skal der fokus på sagsbehandlingen, så borgerne kommer i centrum og ikke føler sig som kastebold i systemet. Og endelig skal der gøres mere for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, så der blandt andet kan blive plads til endnu flere personer med fleksjob.


Flere artikler om emnet

Annonce