Folkeskolen svigter erhvervsuddannelserne

De praktiske fag i skolen skal løftes for at få flere faglærte. Men vi risikerer at skræmme de unge væk, hvis vi siger, det er umuligt at få læreplads
Den normale fødekæde til ungdomsuddannelserne er folkeskolen. Det vil sige, at når et ungt menneske går ud af folkeskolen, så har de haft minimum 10 års skolegang, hvor den fornemmeste opgave for skolen har været at vejlede og gøre det unge menneske klar til det videre uddannelsesforløb.

Desværre viser tallene, at kun 18,5 procent søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2017 direkte efter grundskolen. Der er langt til de 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025, som regeringen har sat som mål.

Hvorfor er det så ikke lykkedes at knække denne kurve? Et engelsk studie viser, at de praktiske fag i grundskolen ligger på en suveræn førsteplads over de mest populære fag. Det gør de, frem til man når 8. klasse. Herefter falder populariteten til en femteplads. Man kunne sagtens forestille sig, at samme tendens var gældende i Danmark.

Det viser i hvert fald, at der er potentiale til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Interessen for de praktiske fag er der. Men efter min mening er undervisningen i dag i folkeskolen tilrettelagt alt for meget efter, at de unge skal i gymnasiet.

Mere tid til det praktiske
Vi bliver nødt til at løfte undervisningen i de praktiske fag, så de også er blandt de mest populære i udskolingen. På den måde får flere unge øjnene op for, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Man kan jo spørge sig selv, hvorfor det er stort set umuligt i dag at finde et metalsløjdlokale eller bare et sløjdlokale i folkeskolen i dag.

Man kan jo spørge sig selv, hvorfor det er stort set umuligt i dag at finde et metalsløjdlokale eller bare et sløjdlokale i folkeskolen i dag.

Samtidig skal folkeskolen være bedre til vejlede de unge i, hvad der er af uddannelsesmuligheder. Et godt eksempel på, at det godt kan lade sig gøre, er i Randers. Her ligger den lokale Ungdommens Uddannelsesvejledning på byens erhvervsuddannelsescenter.

UU-vejledningen vejleder unge fra 7. klasse og frem til de fylder 30 år i valg af ungdomsuddannelse og karriere. Placeringen på erhvervsskolen har efter min opfattelse medvirket til, at erhvervsuddannelserne har oplevet en markant stigning i antal ansøgere. Skolen oplever eksempelvis en stigning på murer- og tømreruddannelserne.

Fagbevægelsen skal ikke skræmme de unge væk
Vi i fagbevægelsen skal også kigge indad. Skolen og uddannelsesvejledningen har ikke hele ansvaret. For i arbejdet med at få flere unge til at tage erhvervsuddannelse, så hjælper det ikke, at vi går ud og siger, at det er stort set umuligt at få en læreplads.

Det giver et negativt indtryk af erhvervsuddannelserne som helhed. Ja, der er for få lærepladser i flere brancher, men der er også brancher, der har svært ved at finde lærlinge. Det må vi ikke glemme at fortælle. Det er også grunden til, at der er indført en lærepladsgaranti på de fire uddannelser værktøjsmager, industritekniker, smed eller automatiktekniker.

De muligheder skal vi i fagbevægelsen fremhæve – ikke lave ensidige skræmmekampagner om, hvor svært det er at finde en læreplads.

Jeg hører ofte folk argumentere for, at det bedste argument for at tage en erhvervsuddannelse er manglen på arbejdskraft. Jeg tror ikke en meter på, at det får folk til at tage en erhvervsuddannelse. Nej, grunden til, at du skal tage en erhvervsuddannelse er, at der er høj jobsikkerhed, god løn, spændende arbejdsopgaver og rigtig gode muligheder for at læse videre, for eksempel at blive maskinmester eller ingeniør.

De muligheder skal vi i fagbevægelsen fremhæve – ikke lave ensidige skræmmekampagner om, hvor svært det er at finde en læreplads. Jeg tror, det bliver en negativ spiral, hvis vi kun deler de dårlige nyheder.

I min optik er det en fælles opgave for folkeskolen, fagbevægelsen og politikerne, at vi får gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive og får forklaret de unge, hvorfor der er så mange muligheder med et svendebrev i hånden.


Kasper Palm er forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for bl.a. uddannelsesområdet.

Forbundssekretær i Dansk Metal


Kommentarer fra Facebook