Identitetspolitik er gift for venstrefløjen

Hvis ikke venstrefløjen smider identitetspolitikken på møddingen mister befolkningen troen på at den kan udvikle vores samfund.
Jeg er politisk aktiv, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Ikke bare en forskel på papiret, men en reel forskel, der gør noget ved de udfordringer jeg mener vores samfund står over for. Derfor er jeg socialdemokrat og DSU’er.

Fordi vejen til et friere, ligere og mere solidarisk Danmark går gennem en analyse og nogle politiske løsninger, som har det tilfælles, at begge rummer en stærk forbindelse til virkelighedens verden. Ellers gad jeg ikke bruge min tid på det.

Den tilgang til politisk arbejde burde kendetegne alle partier rundt om os. Men sådan forholder det sig ikke. For en stor del af de partier der højest sandsynligt kommer til at udgøre det parlamentariske grundlag for en ny socialdemokratisk regering, dyrker man nemlig identitetspolitik i bredeste forstand.

Virkeligheden og identiteten kolliderer
Det ses tydeligst hos Alternativet, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Der sker en konsekvent sammenkobling af personlig identitet og politik hos flere repræsentanter fra disse partier, der resulterer i totalt blindhed over for den virkelighed, som alle partier bør være forpligtet til at tage udgangspunkt i.

Et godt eksempel er den meget omtalte sag om billige boliger på seks procent af Amager Fælled i Københavns Kommune. Her var partierne rundt om Socialdemokratiet hurtige til at rotte sig sammen mod de tusindvis af mennesker i lav- og mellemindkomstgruppen, der lige nu kæmper med næb og klør for at få fingrene i en bolig i de store byer.

Den identitetspolitiske forfængelighed og det bæredygtige selvbillede drev disse partier væk fra den ambition, som egentlig altid har været venstrefløjens: At kæmpe mod de vilde markedskræfter, når de forsøger at afskærme de privilegerede mod ”massernes” ønske om også at få adgang til bestemte job- og uddannelsesmuligheder, gennem en bolig.

Et andet eksempel er reaktionen på Socialdemokratiets nye asyl- og integrationsudspil. I stedet for at se virkeligheden i øjnene, og konstatere, at det nuværende asylsystem skaber død og ødelæggelse i flygtningelejre og på Middelhavet, så var Alternativet hurtige til at mobilisere det velkendte ”inhumant”-stempel.

Alt tyder ellers på, at den visionære model som Socialdemokratiet har lagt frem, ender med at blive implementeret på sigt, fordi det er det eneste brugbare svar i en barsk virkelighed, hvor der skal tages utrolig mange hensyn.

Alligevel vælger Alternativet – ligesom Enhedslisten – at lade de identitetspolitiske hensyn råde, og udelukkende tale direkte til den gode mavefornemmelse og bekræfte den opbyggede identitetskultur i baglandet.

Venstrefløjens troværdighed står på spil
Der er ingen tvivl om at både Alternativet, Det Radikale Venstre og Enhedslisten også stemmemæssigt lukrerer på identitetspolitikken. Men spørgsmålet er hvor længe det varer. På den lange bane vil den brede folkelige opbakning til partier til venstre for midten svækkes yderligere, hvis befolkningen oplever, at en stor del af partierne stirrer sig blindt på en politisk identitetskultur, i stedet for at finde konkrete løsninger på svære problemer i den virkelige verden. Venstrefløjens troværdighed står på spil.

Jeg håber at et opgør med identitetspolitikken rykker tættere på, efterhånden som konsekvenserne viser sig. Den er nemlig gift for alle der ønsker et mere retfærdigt, progressivt og bæredygtigt samfund.

 

Frederik Vad Nielsen er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratisk Ungdom.

Frederik Vad er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidl. forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Annonce