Troels Lund erkender: Kender ikke effekt af lave ydelser

Der er ikke dokumentation for, at det er regeringens politik, der er årsag til, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet.
Selvom antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet, så kan det ikke siges med sikkerhed, at det skyldes regeringens politik. Det står klart, efter et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg fredag formiddag.

Her skulle beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen blandt andet svare på, om det kan dokumenteres, at indførelsen af fattigdomsydelser som integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel har været årsagen til, at flere kontanthjælpsmodtagere de seneste år er kommet i beskæftigelse.

Jeg er jo ikke Donald Trump

Regeringen forventede tilbage i 2016, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen på lang sigt ville løfte beskæftigelsen med cirka 700 personer.

Kontanthjælpsmodtagere får gavn af jobfremgang
Troels Lund Poulsen fortalte på samrådet, at der fra april 2016 til oktober 2017 er kommet 17.700 færre personer i kontanthjælpssystemet. Og at blandt de personer, som i oktober 2016 blev trukket i ydelse som følge af kontanthjælpsloftet eller 225-timers reglen, var 13 procent i beskæftigelse eller uddannelse året efter. Blandt dem, som er ramt af både 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet, er tallet 21 procent.

Men der er ikke nogen dokumentation for, at det skulle være på grund af fattigdomsydelserne, at tallet er faldet, har det blandt andet lydt fra den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen. Og det synspunkt bakkes op af førende økonomer.

”Der er ikke noget belæg for, at det skulle være kontanthjælpsloftet, der er årsag til faldet siden april 2016. Jeg tror primært faldet skal ses i lyset af, at de bedre konjunkturer og den kraftige jobfremgang, vi har set de seneste år, nu også begynder at komme kontanthjælpsmodtagerne til gode”, sagde eksempelvis AE-Rådets Erik Bjørsted sidste år til Netavisen Pio.

Troels Lund Poulsen anerkendte da også, at jobfremgangen på arbejdsmarkedet har spillet en væsentlig rolle. Og at det ikke er muligt at opgøre, hvor meget de forskellige faktorer har bidraget med.

”Jeg er jo ikke Donald Trump. Jeg tager ikke æren for alt. Jeg anerkender også, at man ikke bare kan sige, at alt er regeringens skyld. Men man kan heller ikke have den modsatte tendens, som Leif Lahn jo har givet udtryk for gentagne gange, at regeringens politik slet ikke har noget med nogen ting at gøre. Så det her er en kombination af flere ting, som er rigtig, rigtig god for Danmark”, sagde ministeren.

Lund Poulsen lovede dog samtidig, at der inden udgangen af februar vil blive offentliggjort en såkaldt ”effektanalyse” af Jobreform fase I, det vil sige af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel. Analysen vil forsøge at givet bud på, hvorvidt der er en direkte årsagssammenhæng mellem fattigdomsydelserne og faldet i antallet af personer på kontanthjælp.

Vil ikke anerkende fattigdomsgrænse
Samrådet var indkaldt af Enhedslistens Finn Sørensen på baggrund af beregninger fra den borgerlige tænketank Cepos. Her fremgik det, at antallet af fattige, målt ved den tidligere SFR-regerings fattigdomsgrænse, allerede i 2016 var steget med 2.600 personer. Cepos konkluderer, at ”Der er ingen tvivl om, at integrationsydelsen er en stærkt medvirkende faktor”. Kontanthjælpsloftet kun var i kraft de sidste tre måneder af 2016.

”Jeg synes han [ministeren, red.] skylder en undskyldning. Vi har hele tiden fået at vide, at fattigdomsydelserne blev indført, fordi flere skulle i arbejde og altså føre til, at folk kom ud af fattigdom. Men så kan vi jo bare se, at selv en meget borgerlig tænketank forholder sig til virkeligheden og siger, at det er altså ikke det, der sker”.

Der er ingen tvivl om, at integrationsydelsen er en stærkt medvirkende faktor

Som en af sine første handlinger afskaffede Løkke-regeringen den tidligere regerings fattigdomsgrænse, og Troels Lund Poulsen afviste gentagne gange at forholde sig til fattigdomsgrænsen: ”Det er ikke en grænse, regeringen kender. Opgørelsen indfanger ikke den dynamik og mobilitet på arbejdsmarkedet, som regeringen skaber med sin politik”, sagde han.

Finn Sørensen gjorde opmærksom på, flere børn end voksne rammes af kontanthjælpsloftet. Ifølge ministerens egne tal fra september 2017, så levede 32.485 børn i familier der var ramt af kontanthjælpsloftet, mens det var tilfældet for 24.823 voksne. ”Nogle regler for, at det skal kunne betale sig at arbejde, rammer flere børn end voksne”

Også Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen lagde vægt på kontanthjælpsloftets negative konsekvenser for børnefamilier, især enlige forsørgere. Han gjorde også opmærksom på, at antallet af personer, som søger julehjælp, er steget dramatisk efter indførelsen af kontanthjælpsloftet.

 


Flere artikler om emnet

Annonce