Annonce

Kommunerne varsler lockout af kvart million ansatte

KL har på et møde besluttet at sende lockoutvarsel til 250.000 kommunalt ansatte
Kommunernes Landsforening, KL, følger nu staten og regionerne og varsler en omfattende lockout.

Op imod 250.000 kommunalt ansatte, primært skolelærere, pædagoger, SOSU-hjælpere og HK’ere kan dermed blive lockoutet, hvis parterne ikke finder en løsning inden.

Beslutningen blev taget på et møde i KL’s bestyrelse i Aalborg, forud for at KL i morgen holder kommunalt politisk topmøde (generalforsamling, red.).

”I KL har vi en lockoutpolitik, der hedder, at hvis vi bliver mødt med meget omfattende strejkevarsler, så træffer vi også en lockoutbeslutning,” sagde KLs formand, Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), til TV2 efter mødet.

Lockout-varslet kommer efter, at både staten og regionerne tidligere i dag onsdag har varslet lockout for henholdsvis 120.000 og 70.000 ansatte.

Sammenlagt risikerer i alt 440.000 offentligt ansatte nu at blive lockoutet fra deres arbejdspladser den 10. april.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet