8. marts: S vil have ligeløn på dagsordenen

En ny barselsmodel og mere gennemsigtige lønstatistikker skal mindske uligheden mellem mænd og kvinder, mener S.
Billede: Mere fædrebarsel er et af redskaberne til at sikre mere ligeløn mellem mænd og kvinder.

Ligeløn skal igen højt på den politiske dagsorden. Sådan lyder ambitionen fra Socialdemokratiets ligestillingsordfører Rasmus Horn i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts.

Det sker samtidig med, at ny forskning endnu engang viser, at kvindernes løn halter bagefter mændenes. En forskel, som handler om forskelle i uddannelse, arbejdsområde og ikke mindst hvem der tager den store tørn med børnepasning på hjemmefronten.

Men også en forskel, der skyldes regulær diskrimination, hvor mænd og kvinder i nogle tilfælde ikke betales samme løn for samme arbejde, selvom vi i Danmark har haft en lov om ligeløn siden 1976.

”Det er i virkeligheden en gammel problemstilling, som har rødder mange år tilbage, men som ikke er blevet løst endnu”, lyder det fra Rasmus Horn Langhoff, i et interview med Netavisen Pio.

Først ligestilling om 109 år
Danmarks Statistik opgjorde sidste år det såkaldte ”løngab” - det vil sige forskellen på indkomsten mellem mænd og kvinder - til 17 procent. Den gennemsnitlige årsindkomst for kvinder over 14 år er på 170.800 kroner, mens den er på 205.200 kroner for mænd.

Og selv om det er blevet bedre, så er der stadig meget, meget langt igen, før løngabet bliver lukket, lyder det fra en forsker.

”Vi har ikke magtet at gøre noget ved lønforskellen. Den vil ikke se ret meget anderledes ud, hvis ikke der sker nogle markante forandringer. Hvis kurven fortsætter, som den har gjort, har vi i SFI regnet os frem til, at der vil være skabt ligeløn om 111 år. Det går meget, meget langsomt”, fortalte Lisbeth Pedersen, der er afdelingsleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i 2015 til Berlingske.

Mænd står dårligt stillede i forhold til deres barselsrettigheder. Det skal vi have brudt op i

Ifølge Rasmus Horn Langhoff, så skyldes en stor del af forskellen det, man kan kalde ’det kønsopdelte arbejdsmarked’: Mændene arbejder i den private sektor, hvor lønnen er højere, mens mange kvinder arbejder i den offentlige sektor, hvor lønnen er lavere:

”Det er en af bagsiderne ved vores velfærdssamfund, at mange kvinder er endt endte i omsorgsjob og er blevet overrepræsenteret i den offentlige sektor. Så noget af løngabet kan forklares med, at den private sektor er bedre lønnet.

Der er historisk en manglende anerkendelse af det arbejde, der bliver udført i omsorgsfagene. Her har vi brug for at anerkende, at det at arbejde med mennesker er lige så vigtigt som det at arbejde med eksempelvis maskiner.”

Børn koster kvinder 20 procent af lønnen
Det er svært at tale om ligeløn, uden at tale om barsel, mener den socialdemokratiske ordfører. Talrige undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på kvinders lønefterslæb er, at de stadig tager langt størstedelen af barslen. Dermed er de længere tid væk fra arbejdsmarkedet og kommer bagud i forhold til mændene.

I denne uge blev der præsenteret en undersøgelse fra Københavns Universitet, som konkluderer, at omkring 80 procent af lønforskellen mellem mænd og kvinder kan tilskrives barsel.

Undersøgelsen viser blandt andet, at mens mænds løn stort set ikke påvirkes af, hvorvidt de får børn eller ej, så oplever kvinder, der får børn, et fald i deres indkomst på 30 procent i forhold til dem, der ikke får børn. Efter ti år har de kun indhentet cirka en tredjedel, og er derfor fortsat cirka 20 procent efter mændene.

Ifølge Rasmus Horn Langhoff er der brug for at ændre på kulturer og indgroede forestillinger om, hvem der gør hvad i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Ikke kun for at sikre ligeløn, men også for at sikre mændenes ret til barsel.

Som barselsreglerne er i dag, er 18 uger øremærket til mødrene, 2 uger er øremærket til fædrene og 32 uger er til fri deling mellem forældrene. Men praksis bliver de 32 uger tildelt moren, mener Rasmus Horn:

”De 32 uger bliver i dag administreret på den måde, at udgangspunktet er, at det er moren, som har dem. Det betyder også, at mange arbejdsgivere har en forventning om, at det er moren som holder hele barslen. Mænd står dårligt stillede i forhold til deres barselsrettigheder. Det skal vi have brudt op i”.

Ligestilling i forældreskabet
Socialdemokratiet har foreslået en model, hvor man i udgangspunktet tildeler hver forældre 16 ugers barsel ud over det øremærkede for at sikre det, Rasmus Horn kalder 'ligestilling i forældreskabet'. Men det skal fortsat være muligt for forældrene selv at bestemme den endelige fordeling:

”Hvor udgangspunktet i dag hedder 32 til moren og 0 til faren, så vil vi have det delt lige over, så det hedder 16 til moren og 16 til faren. Det er det, som skal være udgangspunktet for den diskussion forældrene skal have med hinanden og med deres arbejdsgivere. Så kan forældrene internt overlevere dele af eller alle deres uger til hinanden. Men ingen skal kunne tage noget fra dem, og faren har sin gode ret til at tage alle 16 uger. På den måde bevarer vi den fleksibilitet, som vi har i dag, hvor forældrene kan indrette sig, som det passer dem. Men samtidig får vi brudt gevaldig op i, hvordan arbejdsgivere og kollegaer ser på fordelingen af barsel”.

Udfordringen ved en øremærkning er, at hvis du ikke holder den del, der er øremærket til dig, så falder den helt bort

Den tidligere SFR-regering havde en egentlig øremærkning af barslen på programmet, men forslaget blev droppet. Rasmus Horn mener, at det nye forslag tager højde for den kritik, som dengang blev rejst af forslaget om øremærkning:

”Udfordringen ved en øremærkning er, at hvis du ikke holder den del, der er øremærket til dig, så falder den helt bort. Det er et lidt hårdere forslag, som man jo har indført i andre skandinaviske lande. Så det her kunne være en særlig dansk model, hvor vi ligestiller forældreskabet, men samtidig indfører en fleksibilitet for forældrene”.

Lønstatistikker skal frem i lyset
Men selv når der tages højde for forskelle i arbejde, uddannelse og barsel, så er der stadig en betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder. En forskel, som ifølge Rasmus Horn ikke kan forklares med andet end diskrimination:

”Der foregår desværre stadigvæk decideret diskrimination på det danske arbejdsmarked. Faktisk er det omkring seks procent af forskellen, som ikke kan forklares. Så selvom vi har en lov om ligeløn, så kan vi desværre se, at det ikke er alle steder, der er lige løn for lige arbejde”

Rasmus Horn Langhoff mener, at mere information om mænds og kvinders løn er vejen frem. Da Venstreregeringen kom til efter valget i 2015, var en af dens første handlinger ellers en kraftig indskrænkning i antallet af virksomheder, der er omfattet af kravet om at fremlægge kønsopdelte lønstatistikker.

”Den bedste måde at komme det her til livs på er, at man løser det ude på arbejdspladser. Men kræver, at der er fuldstændig gennemsigtighed med kønsopdelte lønstatistikker. Der skal være total åbenhed og tillid mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant. Det er vigtigt, at informationen bliver delt lige, så både arbejdsgiver og medarbejdere kan få indblik i data på den enkelte arbejdsplads.”

Samlet islandsk pakke næppe vejen frem
Rasmus Horn Langhoff vurderer, at bedre adgang til data vil betyde et stort skridt fremad i retning af mere ligeløn: ”Jeg tror egentlig, at man langt de steder gerne vil ordne i fred og fordragelighed uden det store drama. Og hvis der skulle være nogle steder, hvor man ikke vil, så kan fagforeningen bruge data og viden til at køre en sag.”

Island vedtog for nylig en lov om ligeløn, som blev kaldt den mest vidtgående verden hidtil har set. Loven betyder blandt andet, at virksomheder med mere end 25 ansatte skal dokumentere, at mænd og kvinder får lige meget i løn. Rasmus Horn Langhoff vil dog vente at se de islandske erfaringer, før han vil tage stilling til, om loven kan bruges i en dansk sammenhæng:

”Overordnet set så synes jeg, at det er en skrap lovgivning. Det bør være sådan, at hvis man pålægger nogen en byrde, så skal man være sikker på, at det, man få ud af det, er brugbart. Jeg synes, at man fordomsfrit skal kigge på deres erfaringer og se om man kan plukke nogle af delene. Men jeg ikke sikker på, at vi gør nogen en tjeneste ved at tage den samlede pakke. ”


Kommentarer fra Facebook