Kommunernes Landsforening (KL) udsendte i går et såkaldt lockout-varsel. Hvis det ikke er lykkedes at finde en løsning på de igangværende forhandlinger mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de kommunalt ansattes fagforbund, så vil KL lockoute 250.000 kommunalt ansatte fra den 10. april.

Det svarer til over halvdelen af landets i alt 440.000 kommunalt ansatte. Lockout-varslet er en direkte reaktion på, at fagforbundene få dage forinden havde udsendt strejkevarsel for over 50.000 kommunalt ansatte.

Beslutningen om at sende et lockoutvarsel er blevet støttet af de socialdemokratiske medlemmer af KL’s bestyrelse. Det ændrer dog ikke på, at Herlev-borgmester Thomas Gyldal, der er medlem af KL’s Løn- og Personaleudvalg, er ærgerlig over udviklingen. Det fortæller han, da Netavisen Pio fanger ham over en telefon fra KL’s topmøde i Aalborg:

”Vi har haft et langt forhandlingsforløb, som strækker sig tilbage fra før jul. Vi har i KL’s Løn- og Personaleudvalg aftalt, at vi gik efter at få en aftale. Også en arbejdstidsaftale for lærerne, så deres vilkår ikke er bestemt af en lov, men af en overenskomst. Men det har desværre ikke kunne lade sig gøre at lave en aftale. Det beklager vi – det er meget, meget ærgerligt.”

Thomas Gyldal er ikke den eneste socialdemokrat, der har været ude at forklare, hvorfor forhandlingerne er brugt sammen. Aarhus’ socialdemokratiske borgmester og nyvalgte KL-formand Jacob Bundsgaard skrev torsdag på Facebook sådan her om de lønstigninger, som fagforbundene har krævet:

”Hvis vi skulle gennemføre de lønstigninger, som der lige nu forlanges, ville vi skulle fyre omkring 5.000 kommunale medarbejdere rundt i hele landet. Det vil betyde, at de ansatte der i forvejen knokler hver eneste dag vil miste kollegaer og skulle løbe endnu hurtigere. Det kan vi ikke byde nogen.”

Nu er presset totalt, både på dem og på os, og det håber vi selvfølgelig, vil styrke chancen for et forhandlingsresultat

Lockoutpolitik stammer fra 2010
Fagforbundene meldte forleden ud, at konflikten med KL vil betyde, at en række kommuner vil blive særlig hårdt ramt. Således er ti kommuner udtaget af både Danmarks Lærerforening og pædagogerne i BUPL til at være strejkeramte. Og netop det forhold, at man går målrettet efter en mindre del af kommunerne, har udløst reaktionen fra KL, siger Thomas Gyldal.

”Når forhandlingerne ikke kunne komme videre, så er jeg rigtig ærgerlig over, at man har valgt at udtage en række kommuner til strejke, for det vil få meget store konsekvenser for de kommuner. Men som socialdemokrat er jeg selvfølgelig en stor forsvarer for den danske model, og jeg respekterer og accepterer, at det er deres ret.”

Det, vi gør nu, er at sørge for at begge parter bliver ramt, og ikke bare nogle enkelte borgere i nogle enkelte kommuner

KL vedtog efter konflikten på det offentlige arbejdsmarked tilbage i 2008 en ny lockoutpolitik i 2010, som skulle sikre, at det ikke blev en mindre del af kommunerne, som kom til at løfte hele byrden i tilfælde af en ny konflikt. Det er netop den aftale, som nu sættes i værk:

”Det handler om solidaritet med borgere i de kommuner, som blevet udtaget til strejke. KL har en lockout-politik, som er vedtaget på baggrund af konflikten i 2008. Dengang blev der efterlyst større solidaritet fra de kommuner, som blev ramt. Så det, vi gør nu, er at sørge for, at begge parter bliver ramt, og ikke bare nogle enkelte borgere i nogle enkelte kommuner. Det er et værktøj fra den danske model, som her tages frem her i et forsøg på at lægge pres på begge parter for at finde en aftale.”

Men er det ikke ude af proportioner at lockoute over halvdelen af de kommunale medarbejdere, når fagforbundene kun har varslet strejke for 10-15 procent af de ansatte?

”Det handler igen om solidariteten mellem kommunerne. Der er ingen kommuner, som skal føle, at de bliver ladt alene med konsekvenserne af konflikten. Hvis de tog 10 procent ud til strejke og vi så bare tog vi tog 10 procent ud til lockout, så ville der stadig være 80 procent, som ikke var en del af konflikten. Nu er presset totalt, både på dem og på os, og det håber vi selvfølgelig, vil styrke chancen for et forhandlingsresultat”.

De offentlige ansattes forhandlingsorganisation, Forhandlingsforbundet, udsendte kort efter lockoutvarslingen en pressemeddelelse om, at ”Lockout vil ramme almindelige danskere hårdt”. Den melding undrer Thomas Gyldal.

”Jeg synes, at det er lidt mærkeligt høre fagbevægelsen sige, at vores lockout vil ramme mange borgere, når man selv lagde op til at ramme nogle enkelte kommuner meget hårdt. Det er som om, at man har en forståelse af, at der er borgere i nogle kommuner, som er mindre vigtige end borgere i andre kommuner.”

Folketinget skal blande sig udenom
Thomas Gyldal siger samtidig, at der blandt socialdemokraterne i KL er en klar holdning om, at der skal findes en løsning partnerne imellem. Derfor opfordrer han politikkerne på Christiansborg til at holde sig væk med lovindgreb, også selvom det skulle ende i konflikt.

”Hvis det viser sig, at man ikke kan finde en forhandlingsløsning, så er det vores ønske, at man fra Folketingets side blander sig udenom. Vi har brug for en forhandlingsløsning, ikke et regeringsindgreb. Jeg håber, at parterne er blevet modne nok til at nå en aftale, inden det kommer til en konflikt. Men ellers må det være konflikten, som gør parterne modne”.

Han stadig tror på, at det kan lykkes parterne at lande en aftale, inden strejke- og lockout-varslerne træder i kraft.

”Jeg håber selvfølgelig, at man finder en aftale, inden konfliktvarslerne bliver effektueret. For målet er selvfølgelig at lande en aftale, som alle parter kan være tilfredse med. Det vil være en meget, meget alvorlig situation, hvis vi skal ud i en stor konflikt på det kommunale område”, slutter han.

 

Opdateret: Det fremgik tidligere af artiklen, at KL's lockout-politik er fra 2008. Lockout-politikken er vedtaget i 2010, på baggrund af konflikten i 2008.