For nylig kom det frem, at der på nettet findes en såkaldt dødsliste over danske politikere. Ukendte gerningsmænd opfordrer til, at man krydser grænsen, opsøger og dræber en række mål, herunder alle folketingsmedlemmer.

Institut for Menneskerettigheder udgav sidste år en rapport om hadefulde ytringer i online-debatten. De fandt frem til, at 15 procent af kommentarerne på DR og TV2’s Facebook-sider er hadefulde, selv efter debatten er blevet modereret af en administrator. Rapporten beskriver også, hvordan danske politikere er udsat for had og trusler.

For når du skriver hadefulde, truende, personangribende kommentarer – uanset modtager – så glemmer du måske, at du ikke bare skriver til din intenderede modtager. Det er ikke længere en sag mellem dig og modtageren. Din hadefulde adfærd har betydning for flere end dig selv.

Så kære, vrede Facebook-hadprædikant. Der er naturligvis et stykke vej mellem dine hadske Facebook-kommentarer og deciderede dødslister. Men begge dele er udtryk for en fjendtlig trend imod vores folkevalgte. En trend, der er dårlig for demokratiet. Det handler dog ikke kun om, hvad vores folkevalgte udsættes for. Det handler om os alle sammen.

For når du skriver hadefulde, truende, personangribende kommentarer – uanset modtager – så glemmer du måske, at du ikke bare skriver til din intenderede modtager. Det er ikke længere en sag mellem dig og modtageren. Din hadefulde adfærd har betydning for flere end dig selv. Vi ved jo alle sammen, at der er langt flere, der læser Facebook-kommentarerne, end der er folk, der skriver dem. Med andre ord er der et stort, tavst flertal, der læser med.

Facebook er ikke en lukket kanal mellem to parter, som du kan hælde din gylle ned i og sende til din modstander. Tværtimod svarer din online-adfærd til, at du hælder gylle direkte ud på gaden, mens vi andre står og kigger på.

Skræmmer folk væk fra politik
Facebook er ikke en lukket kanal mellem to parter, som du kan hælde din gylle ned i og sende til din modstander. Tværtimod svarer din online-adfærd til, at du hælder gylle direkte ud på gaden, mens vi andre står og kigger på. Det er ikke et kønt syn. Det afholder naturligvis folk fra at træde ud på gaden, for de gider ikke blive smurt ind i retorisk lort.

Der er en stor tredjepart, der ikke deltager aktivt i debatten, men som observerer. Som tager stilling. Og som afskrækkes fra nogensinde – eller nogensinde igen, hvis de da har skrevet en kommentar før – at deltage i debatten.

Du har sandsynligvis en stor politikerlede. Du er træt af politikerne, deres beslutninger, det politiske system. Fair nok. Men din adfærd på nettet er i værste fald kontraproduktiv. For du skal huske på, at dine hadefulde ytringer ikke kun rammer politikerne, men også dem, der måske kunne overveje selv at gå ind i politik en dag: Hvis de nuværende politikere er elendige, og de derfor fortjener trusler eller en verbal overhaling, får vi så flere eller færre nye stemmer til at udfordre de siddende politikere, når de ser, hvordan politikere behandles?

Hvis de nuværende politikere er elendige, og de derfor fortjener trusler eller en verbal overhaling, får vi så flere eller færre nye stemmer til at udfordre de siddende politikere, når de ser, hvordan politikere behandles?

Forstå mig ret. Jeg er ret hærdet som debattør. Jeg har fået voldstrusler, modtaget postordre-forsendelser som gentagen chikane i min postkasse og været udsat for chikane ved, at ukendte gerningsmænd bestilte et ekstremt antal pizzaer til min venindes adresse med mit telefonnummer anført. Jeg fået utallige grimme ord kastet i nakken gennem skærmen fra folk som dig. ”Du er fandme ikke for klog”, skrev en. ”Du er en syg rød satan”, skrev en anden. ”Dig kan pædagogerne slås med”. ”Kæmpefjols”, ”landsforræder”, ”lille naive snothvalp” – og angreb mod min alder. Mange er i småtingsafdelingen, men det ændrer ikke pointen.

Vores demokrati bliver fattigere
Jeg smågriner oftest af kommentarerne og trækker på skuldrene. Det meste preller af på mig. Min digitale hud er blevet hårdere. Og jeg synes selvfølgelig, at vi skal gå til stålet i debatterne, men vi skal gøre det på indhold, fakta, argumenter – ikke via personangreb og skældsord.

... jeg skriver det her på vegne af alle de danskere, der i dag ikke har en stemme selv i debatten, fordi trusler og personangreb holder dem væk ... Vores demokrati bliver fattigere, når så mange skræmmes væk fra den digitale samtale

Nej, jeg skriver det her på vegne af alle de danskere, der i dag ikke har en stemme selv i debatten, fordi trusler og personangreb holder dem væk. Det er dem, jeg gerne vil have ind i debatten. For jeg ærgrer mig. Vores demokrati bliver fattigere, når så mange skræmmes væk fra den digitale samtale. Demokratiet fungerer nemlig kun optimalt, hvis den offentlige debat inkluderer så mange forskellige mennesker som muligt, der kan afveje aktuelle politiske beslutninger.

Det mest chokerende er, at I ofte er voksne mennesker. Voksne, der gennem tastaturet spreder så mange sårende ord. Voksne mennesker, der burde vide bedre, og sandsynligvis er rollemodeller for jeres børn. Tænk, hvad dine børn ville tænke, hvis de så, hvad du skrev om andre mennesker! Der er naturligvis grader af grovheden, men jeg er sikker på, at langt de fleste af jer, der skriver grimt, gør det, fordi internettet giver jer en distance til andre mennesker. De færreste af jer ville nok sige så grimme ting, hvis I stod ansigt til ansigt med mig. Filteret forsvinder bag skærmen, men ordene gør ondt alligevel.

Så min opfordring er til dig, der skriver grimt på Facebook: Tænk dig om. Overvej, om dine kommentarer bidrager til, at flere eller færre deltager i debatten. For dine grimme kommentarer påvirker andre end modtageren. De er med til at svække vores demokrati.

 

Jakob Esmann (f. 1993) er bachelor i retorik, ivrig Facebook-debattør og journalist på Netavisen Pio.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.