Regeringen og DF vil skære en femtedel af DR og afskaffe licensen

Medielicensen omlægges og skal fremover opkræves over skatten, er DF og regeringen enige om. Samtidig skal DRs budget skæres med 20 procent.
Det skal fremover være slut med at betale licens til DR. Pengene vil fremover blive opkrævet over skatten, er DF og regeringen enige om. Derudover skal DR’s budget skæres med 20 procent over de kommende fem år.

Så meget vil regeringen og Dansk Folkeparti spare i DR, efter parterne er blevet enige om de økonomiske rammer for et kommende medieforlig.

Det offentliggjorde partierne på et pressemøde foran Finansministeriet fredag.

”Jeg er stolt af at være den finansminister, der fik afskaffet licensen, det er en medieskat, der hører fortiden til. Og så er jeg meget tilfreds med, at vi får slanket DR, ikke dramatisk, men fornuftigt,” siger finansminister Kristian Jensen i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder en ændring af medielicensen. I dag er det sådan, at medielicensen opkræves af DR, mens dele af den herefter fordeles videre til andre public service-medier. Fremover vil opkrævningen ske over skatten.

I praksis vil licensen blive gradvist udfaset fra næste år og frem mod 2022. Afskaffelsen finansieres gennem en sideløbende reduktion af personfradraget, ligesom at der laves en særlig mediecheck til pensionister, der i dag har ret til nedsat licens.

Kulturminister: DR skal fokusere på kerneopgaven
Reduktionen af DR’s tilskud med 20 procent svarer til en besparelse på omkring 750 millioner kroner ud af DR’s årlige budget på 3,7 milliarder kroner. Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at DR skal tilbage til det, regeringen kalder ”public service-kerneopgaver”.

”Det er en massiv fokusering af DR, og det er den brændende platform, jeg tror, at der skal til for, at DR kan gentænke sig selv, siger hun.

Planerne om besparelserne får hårde ord med vejen fra de radikales leder Morten Østergaard, som kalder planen ”historieløs og virkelighedsfjern”.

”Det svækker os alle sammen, når danske nyheder, drama og debat bespares massivt. En institution som samler nationen rundbarberes. I en tid, hvor andre kræfter søger at dele os, var der brug for det modsatte,” skriver han i en kommentar på Twitter.

Journalistformand: En mediepolitisk "massakre"
Heller ikke formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, er ovenud begejstret for aftalen eller kulturministerens brug af betegnelsen ”fokusering”.

”Det er falsk varebetegnelse at beskrive en massiv nedskæringspolitik som en ”fokusering” af DR. Der er kun ét ord for det: Det er en massakre på dansk public service-indhold, og det er utroligt, at DF og regeringen på et oplyst grundlag åbner danske medier for endnu hårdere angreb fra de udenlandske giganter, der allerede i dag truer dansk indhold og dermed dansk sammenhængskraft,” skriver Lars Werge, der kalder aftalen en mediepolitisk massakre.

"Det her vil uden tvivl gå hårdt ud over både indholdet i Danmarks Radio, og ikke mindst vil det gå hårdt ud over bemandingen på DR. Det er den største arbejdsplads, som Dansk Journalistforbund har medlemmer og overenskomst på, og jeg beklager på alle kollegernes vegne konsekvenserne af det udspil, som den borgerligt-liberale regering er kommet med i dag," skriver han.

Dansk Journalistforbund har knap 1.000 medlemmer, der er ansat i Danmarks Radio, og mange af dem risikerer nu at miste jobbet.

Enhedslisten: En asocial finansiering
Regeringens model med at indføre et lavere personfradrag møder kritik fra oppositionen, der mener, at det vil ramme socialt skævt.

”Regeringen og DF har selvfølgelig valgt den mest asociale skattefinansiering af medielicensen: Lavere personfradrag. I stedet burde man lade de stærkeste skuldre bære de tungeste byrder fx ved at finansiere over bundskatten,” skriver Enhedslistens folketingsmedlem Pelle Dragsted på Twitter.

Licensen blev indført i Danmark ved Statsradiofoniens grundlæggelse i 1925. Licensen blev opkrævet alle der var i besiddelse af et såkaldt krystalapparat, men allerede tre år senere blev  både TV- og radioapparater omfattet.

Siden da gik licensen under navnet fjernsyns- og radio-licens. I 2007 skiftede fjernsynslicensen navn til medielicens, og i den forbindelse blev også internetadgang licenspligtig.

I år koster en medielicens 2.527 kroner om året.

Opdateret kl. 15.10: Det ser ud som om det bliver et smalt medieforlig. Socialdemokratiet vil nemlig ikke acceptere det ultimative krav fra regeringen om at finde besparelser i DR på 20 procent over fem år. Det fortæller medieordfører Mogens Jensen til DR.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook