Meldingen fra DI om at politikerne skal holde snitterne væk fra dagpengene, vækker stor jubel i fagbevægelsen. LO, 3F og HK understreger dog samtidig, at udhulingen af dagpengene må ophøre og hele dagpengeområdet må rettes op.

”Jeg synes, det er befriende, at arbejdsgiverne nu - endelig - også slår ring om dagpengene. Det er afgørende, at man forstår, at tryghed – dvs. dagpenge man kan leve af – også er en vigtig del af den danske model. Trygge mennesker tør. Tør tage uddannelse, tør skifte job. Derfor må udhulingen af dagpengene ophøre.  Jeg håber og tror, at politikerne nu også tager handsken op”, siger 3F-formand Per Christensen til Netavisen Pio.

Arbejdsgiverne må dog forstå, at dagpengesystemet er blevet beskåret for meget

”Det er godt, at arbejdsgiverne vågner op, og melder klart ud. Dagpengesystemet er jo en af de søjler, som vores fleksible arbejdsmarked står på”, siger LO’s næstformand Ejner K. Holst til Netavisen Pio. Også han vil have udhulingen af dagpengene bragt til ophør:

”Arbejdsgiverne må dog forstå, at dagpengesystemet er blevet beskåret for meget. Konsekvensen af, at dagpengesystemet bliver udhulet er jo, at lønmodtagerne i stedet vil kræve mere af arbejdsgiverne på den lange bane. Så jeg kan godt forstå Dansk Industris udmelding – de er bare lige en postgang for sent ude. Især når man tænker på, at DI selv siger, at vi er ved ”nervespidserne”. Der skal rettes op på dagpengeområdet”, understreger Ejner K. Holst.

HK: Invester i dagpengesystemet

”Værdien af dagpenge er allerede udhulet alt for meget! Fremtidens arbejdsmarked kræver investeringer – ikke nedskæringer – i dagpengesystemet”, skrev HK’s forbundsformand Kim Simonsen i en kommentar på Twitter tidligere på ugen.

Hvis den danske arbejdsmarkedsmodel skal overleve, så skal politikerne ikke skære yderligere i dagpengene, også selv om det måske kunne øge arbejdsudbuddet en lille smule. Sådan lød det noget overraskende budskab fra DI’s adm. Direktør, Karsten Dybvad, i Dagbladet Børsen først på ugen.

Karsten Dybvad frygter, at hvis dagpengene sænkes yderligere, så vil færre have lyst til at melde sig ind i en a-kasse og fagforeningerne vil kræve, at det bliver sværere at fyre folk. Han advarer også politikerne mod at sænke dagpengesatserne yderligere.

“Det kan godt være, at du på marginalen kan jagte noget, der måske beregningsteknisk ville øge arbejdsudbuddet en lille smule. Men du vil starte en proces, hvor vi begynder at ændre vores arbejdsmarkedsmodel. Det vil være meget mere omkostningsfuldt for os", siger Karsten Dybvad til Dagbladet Børsen.

Dagpengene faldet støt gennem 20 år
Karsten Dybvad frygter, at en kortere dagpengeperiode vil føre til, at virksomhederne bliver mødt af længere opsigelsesvarsler fra lønmodtagerne.

Han kalder det en trussel mod det fleksible arbejdsmarked, der er en hovedårsag til, at dansk erhvervsliv er konkurrencedygtigt. Og skærer man i, hvor meget man får i dagpenge, risikerer det at underminere lysten til at melde sig ind i en a-kasse.

Den såkaldte kompensationsgrad – hvor meget af ens løn, som man får dækket i tilfælde af, at

man ryger på dagpenge - har været faldende igennem i de seneste 20 år.

I dag er dagpengeperioden to år og den maksimale dagpengesats er 18.633 kroner om måneden. For nyuddannede – den såkaldte dimittendsats er på 13.323 kroner.