Gule Johnny indrømmer: Vi ”høster frugterne” af andres anstrengelser

Formanden HK Kommunal, Bodil Otto: ”Befriende at de gule endelig indrømmer, at de nasser på de rigtige fagforeningers arbejde”
Formanden for og stifter af den største gule fagforening Det Faglige Hus, Johnny Nim, indrømmer nu, hvad de gule fagforeninger ellers hårdnakket har benægtet i årevis:

At de gule fagforeninger og deres medlemmer høster af det arbejde, som de overenskomstbærende LO/FTF-fagforeninger og deres medlemmer forhandler og kæmper hjem.

Indrømmelsen falder i et debatindlæg på Altinget.dk fra Johnny Nim:

"De overenskomster, der er til forhandling og genstand for en mulig konflikt, gælder også en del af vores medlemmer. De nyder altså også godt af de goder, som de andre fagforeninger forhandler hjem – og høster frugterne af deres anstrengelser, herunder en eventuel strejke og lockout."

LO: "En tilståelsessag"
”Befriende at Johnny Nim og de gule endelig indrømmer, at de nasser på de rigtige fagforeningers arbejde,” siger formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, til Netavisen Pio.

de gule er forretninger, som lukrerer på noget andre laver

"Det er jo en ren tilståelsessag. Nu indrømmer de gule, hvad vi andre har sagt hele tiden," siger LO's næstformand Ejner K. Holst, til Netavisen Pio.

Han understreger, at "de gule er forretninger, som lukrerer på noget andre laver."

Bodil Otto understreger, at det ikke er småting de overenskomstbærende fagforeninger har kæmpet hjem:

”Vi har beregnet, at værdien af en overenskomst på HK Kommunals område i snit er ca. 90.000 kroner værd – sammenlignet hvad man kunne have fået i løn uden overenskomst.”

Det er resultater, der kun lader sig gøre, fordi vi, der forhandler overenskomster, har en høj organisationsgrad

”Det er resultater, der kun lader sig gøre, fordi vi, der forhandler overenskomster, har en høj organisationsgrad”, siger Bodil Otto.

De gule har ikke dårlig smag i munden
Johnny Nim understreger i sit debatindlæg på Altinget.dk, at han ikke ser nogen grund til, at de gule fagforeninger og deres medlemmer skal have en dårlig smag i munden over, at de gule høster frugterne af andres arbejde:

”Skal vi have dårlig smag i munden over det? Tja, som sagt har LO selv afvist et samarbejde med os (…..).”

Her henviser Johnny Nim til, at Det Faglige Hus flere gange, senest i 2012, forgæves har søgt om optagelse i LO.

"Det Faglige Hus siger ja til at optage alle medlemmer - uanset fag. Det Faglige Hus anerkender dermed ikke LO's grænseaftaler - og opfylder dermed ikke LO's love," forklarer LO's næstformand Ejner K. Holst.

 

 

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce