Politik handler også om værdier. For eksempel at sikre lige muligheder for mennesker uanset, hvor man bor i landet.

Der er virkelig meget på spil. For de enkelte kommuner – og for Socialdemokratiet.

Lige nu er rigtig mange byrådsmedlemmer optaget af den udligningsreform, der i disse dage forhandles i Folketinget. Også jeg. For der er virkelig meget på spil. For de enkelte kommuner – og for Socialdemokratiet.

Værdier skal ind i kampen om udligningsreform
Det er helt naturligt, at der er forskellige legitime interesser i spil: Hver kommune kæmper for sine interesser. Desto vigtigere er det, at Socialdemokratiet nationalt formår at hæve sig over interesserne og fokuserer på værdierne.

For udligningsreformen handler om velfærden. Om sammenhængskraften i vores land.

Vi bør bruge reformen til at sikre, at der kommer til at ske en mere solidarisk omfordeling af goderne

Og her har vi i Socialdemokratiet et særligt ansvar. Vi bør bruge reformen til at sikre, at der kommer til at ske en mere solidarisk omfordeling af goderne. Så vi i kommunerne får bedre muligheder for at yde en god service for borgerne – en service som ikke afhænger af, hvor i landet man bor.

5 forslag til en mere ambitiøs kurs
Her kommer vi ikke i mål med de modeller, Finansieringsudvalget har lagt frem, og kan ikke forlade os på regeringen. Udvalgets forslag giver en okay bund, men de er udtryk for en meget forsigtig strategi – og fortjener slet ikke at blive kaldt en reform. Modellerne omfordeler stort set ikke mellem kommunerne! De samlede kommunale udgifter er cirka 250 mia. Finansieringsudvalgets modeller omfordeler 0,5-1 mia. Jeg ser dem som små-reparationer. De er nødvendige, dokumenterede og gennemberegnede, men absolut ikke tilstrækkelige.

Jeg mener, at Socialdemokratiet bør være mere ambitiøse og gå til forhandlingerne med følgende fem principper:

• Vi skal skabe en højere grad af udligning. En høj udligning vil i sig selv være drivende for udbygning af velfærden. For flere kommuner vil få råd til at hæve standarderne. Hvis de fattigste kommuner får flere penge, vil de typisk blive brugt på velfærd, mens rige kommuner vil bruge pengene på at sænke skat og investere i anlæg.

• Vi skal rette op på, at de nuværende sociale kriterier ikke er velegnede til at opfange sociale udfordringer uden for de større bysamfund. Det er ikke sket med finansieringsaudvalgets udspil. Aktuelt er skatten markant lavere i hovedstaden, mens servicen og anlæg er højere sammenlignet med resten af landet.

• Vi skal sørge for, at demografien bliver talt fuldt med. Den nuværende ordning, hvor der alene bliver udlignet 2/3 på demografien betyder, at en kommuner med mange børn og ældre bliver nødt til – som følge af modellen – at have et lavere serviceniveau på velfærdssamfundets kerneopgaver.

• Vi skal have øje på at justere på lavindkomst-kriteriet. Folk i fleksjob og på førtidspension bør tælle med i udligningen. Med den nuværende ordning belønnes kommuner, der fastholder borgere på kontanthjælp i langvarige forløb, og kun i begrænset omfang bruger mulighederne med fleksjobs og førtidspension.
• Og så er der de ekstraordinære puljer + finansieringstilskud. Gør dem til en del af aftalen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at så stor en del af de økonomisk svage kommuner skal have tildelt penge fra år til år og ikke kan regne med pengene på længere sigt. Det kan naturligvis kun lade sig gøre, hvis man samtidig ser på kriterierne for udligning, så dem med størst behov får efter tildelingskriterierne.

Håb om et bredt forlig
Jeg håber, at det vil lykkes at skabe et bredt forlig, som også Socialdemokratiet er en del af. Jeg tror både taktisk og politisk, det vil være fornuftigt. Socialdemokratiet har fået fat i dele af Danmark, hvor vi traditionelt står svagt. Det vil være en kæmpe gevinst, hvis vi leverer en større værdipolitisk omfordeling som vores svar på at få et Danmark i bedre balance.

Johannes Lundsfryd Jensen er borgmester (S) i Middelfart

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.