Argumentet om lavere arveafgiften er hullet som en si

Nedsættelsen af arveafgiften for de familieejede virksomheder hæmmer produktiviteten og staten mister penge.
Liberal Alliance har nu kastet sig ind i kampen for at få arveafgiften sænket. Første delmål er at sænke arveafgiften på næste finanslov og endemålet hos Liberal Alliance er, at arveafgiften afskaffes helt.

Et af argumenterne for Liberal Alliance lyder, at det er synd for den hårdtarbejdende kassedame eller fabriksarbejder.

Vinderne er bankdirektørens og fabriksejerens børn
Det lyder som en sympatisk mission fra Liberal Alliance, men der er rod i deres argumentation. Lad os først lige slå fast, hvordan arveafgiften i dag er indrettet.

I dag bliver man beskattet med 15 pct. af den arv, der overstiger knap 300.000 kroner. Det betyder, at arver man under 300.000 kroner, så er der ingen arveafgift. Omkring halvdelen af de enlige afdøde i Danmark efterlader en arv på under dette beløb. Den fattigste halvdel af danskerne efterlader altså mindre end 300.000 kroner. i arv, så her beskattes man slet ikke.

De personer, der vil vinde på en lavere arveafgift, vil være bankdirektørens og fabriksejerens børn.

Spørgsmålet er, hvordan det ser ud for arvingerne? Svaret er ret simpelt: Dem, der står til at modtage den største arv, har selv de største formuer og de højeste indkomster. Modsat står dem, der vil modtage den mindste arv, med de laveste indkomster og de laveste formuer. Letter man arveafgiften, forgylder det i helt overvejende grad de rige.

Så letter man arveafgiften, som Liberal Alliance ønsker, vil det ikke komme den hårdtarbejdende kassedame og fabriksarbejder til gode. Ganske simpelt holder argumentationen ikke. De personer, der vil vinde på en lavere arveafgift, vil være bankdirektørens og fabriksejerens børn.

Nedsættelse af arveafgiften hæmmer produktiviteten
Historien og de dårlige argumenter gentager sig desværre. Da regeringen nedsatte arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 procent  til 5 procent var argumentet, at det var godt for de danske virksomheder og væksten i Danmark.

Argumenterne skal ikke pakkes ind i anekdoter om vækst og fairness for kassedamen.

De økonomiske vismænd havde dog en lidt anden konklusion: Nedsættelsen af arveafgiften for de familieejede virksomheder hæmmer produktiviteten og staten mister penge.

Det er fair at have en politisk målsætningen om at sænke arveafgiften, men argumenterne skal ikke pakkes ind i anekdoter om vækst og fairness for kassedamen.

Kassedamen har brug en anden løsning
Hvis Liberal Alliance virkelig ønskede at lette arveafgiften for kassedamen og fabriksarbejderen, så er der en gratis løsning, der ligger lige for: Tilbagerul nedsættelsen af arveafgiften for de rigeste virksomhedsejere og hæv bundgrænsen for, hvornår den almindelige arveafgift rammer.

Tilbagerul nedsættelsen af arveafgiften for de rigeste virksomhedsejere og hæv bundgrænsen for, hvornår den almindelige arveafgift rammer.

Ovenikøbet kunne man bidrage til at give mere lige muligheder for kassedamens, fabriksarbejderens og bankdirektørens børn ved at hæve arveafgiften for de allermest formuende og bruge pengene på uddannelse. Så får børnene i højere grad lige muligheder, i stedet for at deres livschancer bliver afgjort af størrelsen på forældrenes bankbog.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook