Det står klart, efter de to hovedorganisationer har stemt på hver deres kongres i Odense fredag.
Der var ikke meget tvivl om udfaldet hos LO. Stemmerne på LO-kongressen fordelte sig således, at 389 stemte ja. 10 stemte nej, mens én blank stemme. Ifølge reglerne skulle 2/3 stemme for, hvilket svarer til 266 stemmer.
Hos FTF skulle man have opbakning fra hvad der svarer til 66 procent af organisationens medlemmer og med 71,4 procent af stemmerne for ja, så blev det også vedtaget.
LO’s nuværende formand og formentlig kommende formand for den nye hovedorganisation skrev således på Twitter.
Sådan! LO og FTFs delegerede har stemt ja til fusion. 1,5 mio lønmodtagere samles i DKs største og stærkeste faglige fællesskab. Stolt! Sammen skaber vi fremtidens fagbevægelse 💪 Følg med til pressemøde ca kl 13.30 el live på FB kl 14.30 https://t.co/5eO6yOtpX7 #dkpol #arbejde pic.twitter.com/fy41EmQWYr
— Lizette Risgaard (@LRisgaard) April 13, 2018
Også formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, var tilfreds.
Kæft, jeg er glad og lettet i dag! Det er SÅ godt for lønmodtagerne i DK, at vi danner en fælles hovedorganisation for 1,5 mill. lønmodtagere. 5 år lang og svær proces, men den store nyfødte er stærk og velskabt! #dkarbejde #dkpol #enløsningforalle pic.twitter.com/jvQKGGhZnJ
— Bente Sorgenfrey FTF (@bentesorgenfrey) April 13, 2018
Fusionen af LO og FTF skal efter planen udmunde i en ny hovedorganisation, der officielt har første arbejdsdag 1. januar næste år.