Annonce

Ugens citat: K-profil vil bruge sparede lockout-penge på at sænke skatten

Denne uges citat går til den konservative Rasmus Jarlov, som går direkte imod sin statsminister og kræver sparede lønkroner anvendt til lavere skat
Netavisen Pio udvælger løbende citater, som på den ene eller anden måde fortæller noget om ugen der gik eller fortjener at blive fremhævet for enten det gode eller det dårlige. Citatet er derfor også kun udtryk for personens egen holdning.

Denne uges citat går til De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, som i spørgsmålet om sparede penge i forbindelse med en eventuel lockout på det statslige område gik direkte imod sin statsminister, Lars Løkke Rasmussen. Tirsdag morgen meddelte Løkke, at eventuelt sparede midler skulle bruges til en velfærdspulje. Men det udmelding undsage den konservative ordfører kort tid efter:

”Sparede udgifter fra lockout bør gå til lavere skat. Borgerne vil få ekstra udgifter, når de eksempelvis ikke kan få passet deres børn. Underligt hvis de eneste, som skal holdes skadesløse, skal være de offentligt ansatte, mens udgifterne tørres af på skatteyderne.”

- Rasmus Jarlov (K), finansordfører, på Twitter, 18. april 2018.


Flere artikler om emnet