På Vipperød Mark, hvor jeg voksede op, var der i min barndom en enkelt jordbruger tilbage. Med 140 malkekøer var min nabo Leif ud fra alle objektive kriterier landmand, men han foretrak at kalde sig selv husmand. Det gjorde han, fordi han var radikaler som så mange andre på Holbækegnen. Dagens timer gik med arbejde på gården, og han ruttede ikke med ordene.

Jeg kom til at tænke på Leif, da jeg læste Ida Aukens nye bog ”Dansk

Modsat hans yngre partifæller skrev han ikke lange indlæg i Politiken om diskurserne i samfundet eller strukturel diskrimination, men han argumenterede sagligt og roligt for den radikale snusfornuft, når det var en naturlig anledning til det.

Jeg kom til at tænke på Leif, da jeg læste Ida Aukens nye bog ”Dansk”. For selvom Auken har den korteste partibog af de radikale politikere, er hendes bog nært beslægtet med den forståelse af de radikale som et bredt og forankret parti, som dominerede nogle år tilbage.
Forfatterens engagement brænder tydeligt igennem

Mest tydeligt står den brede forankring i hendes analyse af den danske kultur og integrationsdebatten. Ikke nødvendigvis konkret, men på det overordnede plan, som i denne vigtige erkendelse: ”En af mine grundlæggende værdier er overbevisningen om, at alle mennesker rummer noget godt. Som følge af denne værdi mener jeg, at alle mennesker bør have ret til at leve i frie og lige samfund under menneskelige forhold. Det er naturligvis en fin tanke, men den har en bagside, jeg ikke var opmærksom på. Den er grænseløs, og den forlanger mere af mennesker, end de kan klare. Den vil altid kunne finde en ny gruppe at have medfølelse med. Den forlanger af andre, at de dagligt skal kunne strække sig til at klare mere og mere”.

Det er naturligvis en fin tanke, men den har en bagside, jeg ikke var opmærksom på. Den er grænseløs, og den forlanger mere af mennesker, end de kan klare

Bogens helt store styrke er grebet om vores kulturelle og kristne arv, og i anden række analysen af den teknologiske udvikling og tendenserne inden for cirkulær økonomi. Også på det sidste er der for en socialdemokrat interessante pointer i bogen, og forfatterens engagement brænder tydeligt igennem. At indføre kodning som skolefag er for Auken ikke bare en yderligere teoretisering af vores uddannelser, men også en demokratisering af adgangen til teknologien. Modsat de fleste stemmer i teknologidebatten, tager bogen et klassisk højskolestandpunkt, og det er befriende.
Opgør med den rituelle radikale dans

Det er svært at være konkret på mere en et par områder på 143 sider, og svagheden i bogen er da også de dele, der falder uden for de to områder, kulturen og teknologien, der virker til at have Aukens primære interesse. Når hun begiver sig ud på at beskrive EU’s fremtid eller reformbehovet i velfærdsstaten henover et par sider, er det fra starten dømt til aldrig at blive andet end lidt kradsen i overfladen. I bedste fald kan de det betragtes som indgangsbønner, der skal glatte de øvrige kapitlers kantede ord i radikale ører.

På den måde er ”Dansk” et godt kompas i den værdipolitiske debat.

Men det ødelægger ikke billedet af en modig bog, der giver nye perspektiver på to af de vigtigste debatter i vores tid, integrationen og teknologiudviklingen. Auken formår især i værdidebatten at skabe en selvstændig radikal position, i stedet for den rituelle dans, hvor man først tager kraftigt afstand, og så et par år senere alligevel følger med af taktiske årsager. Det gør hun helt uden at imitere andre, men med udgangspunkt i det radikale parti, som også min nabo på Vipperød Mark tilhører. På den måde er ”Dansk” et godt kompas i den værdipolitiske debat.

Spørgsmålet er, om hendes parti tør bruge det, eller blot fortsætter med at orientere efter den nedtrampede sti foran dem?

Kaare Dybvad er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og valgt i Holbæk.

"Dansk" er skrevet af Ida Auken og udgivet på forlaget People's Press den 17. april 2018