Karl Marx fylder 200 år - her er hans liv

Lørdag er det 200 år siden, at Karl Marx blev født. Vi ser tilbage på et liv, der ændrede det politiske landskab for altid

Det stod ikke skrevet, at Karl Marx’ navn skulle blive synonymt med revolutionær socialisme, da han blev født ind i en borgerlig familie med jødiske aner i Trier (dengang en del af det preussiske kongerige) den 5. maj 1818.

Marx’ far var en velhavende advokat, og kom ofte i den liberale selskabsforening Kasino (som det konservative preussiske regime holdt under opsyn). Her færdedes også Marx’ kommende svigerfar, gehejmeråd Ludwig von Westphalen, hvis datter af andet ægteskab, Jenny von Westphalen, Marx blev forlovet med som 17 årig. Hun var fire år ældre end ham, og ifølge Marx den smukkeste pige i Trier.

Marx læste først jura på universitetet, men kom snart ud på et sidespor. Diskussioner, dueller og druk hørte studenterlivet til, men værre var det, at den unge Marx konsekvent brugte flere penge end han havde, og lod sig forføre at den nyligt afdøde filosof Friedrich Hegels (1770-1831) dialektiske filosofi.

Hvilken skam for familien.

Doktor på afhandling om religionskritik

Hans far skrev, og bønfaldt Marx om at vende tilbage til jurastudiet, at bruge sine talenter til samfundets gavn, og tage ansvar for sin kommende hustru, som han var forpligtiget til at skulle forsørge.

Marx var ligeglad. Han slog hånden af sin familie. Marx tog imod deres penge, men kom aldrig hjem i ferierne, og han besvarede sjældent deres moraliserende og formanende breve.

Til sidst resignerede hans far og skrev: ”Du er vokset fra mig, i denne sag er du mig overlegen, så jeg må overlade det til dig, at gøre som du vil.” Marx’ far døde i 1838. Marx var ikke til stede ved begravelsen. Rejsen ville tage for lang tid, forklarede han, og han havde vigtigere ting at tage sig til.

I 1841 blev Marx doktor på en afhandling, der stillede filosofien over religionen. Et radikalt og outreret synspunkt i Preussen under Kong Wilhelm I’s strenge konservative styre.

Derefter hjem til Marx’ lejlighed, hvor de fortsatte samtalen i ti dage

Herefter fulgte en række omskiftelige år for Marx: Først blev han redaktør på den regeringskritiske avis ”Rheinische Zeitung” i Köln, men den blev lukket af censuren i 1842.

Efter at have giftet sig med sin elskede Jenny, flyttede Marx til Paris, hvor han udgav en række skrifter. I 1844 traf han Friedrich Engels, med hvem han indledte et livslangt venskab og samarbejde. De mødtes første gang til en aperitif på Cafe de le Régence i Paris, og gik derefter hjem til Marx’ lejlighed, hvor de fortsatte samtalen i ti dage.

Brugte arv på at købe våben til arbejderne

Det var især Engels indflydelse, der gjorde Marx til revolutionær, men det har givetvist også ansporet Marx’ politiske overbevisning og selvfølelse, at han til stadighed blev chikaneret af en den preussiske stat. I 1845 blev Marx efter tysk pres udvist fra Frankrig (under anklage for majestætsfornærmelse).

Herefter flyttede familien til Bruxelles, hvor Marx kom i forbindelse med ”Det kommunistiske Forbund” (en illegal organisation, naturligvis), på vis opfordring han og Engels i 1848 skrev ”Det kommunistiske Partis Manifest”, der sammen med den monumentale ”Kapitalen” fra 1867, udgør Marx’ hovedværker.

Manifestet forudsagde en snarlig (borgerlig) revolution, og den kom da også en uge efter udgivelsen i februar 1848

Manifestet forudsagde en snarlig (borgerlig) revolution, og den kom da også en uge efter udgivelsen i februar 1848. Marx, der konstant var i pengenød, havde netop modtaget 6000 daler (en formue), som en del af arven fra sin far. Dem brugte han omgående til indkøb af våben, med henblik på at bevæbne Bruxelles arbejdere. Dette tiltrak politiets opmærksomhed, hvorefter Marx og familien straks blev udvist af Belgien.

Marx flyttede tilbage til Tyskland, og udgav på ny avis. En overgang så det ud til, at revolutionen havde sejret, og Tyskland skulle genopstå samlet og demokratisk. Men reaktionen sejrede til sidst, og det konservative preussiske styre fik atter magten. Avisen måtte lukke og familien Marx blev igen udvist af Tyskland. Herefter flyttede familien til London, der blev Marx’ opholdssted resten af livet.

I konstante pengeproblemer

Navnlig de første år i London var præget af elendighed. Marx ernærede sig som skribent for avisen ”New York Daily Tribune,” og derudover af arv samt pengegaver fra især Engels, der var medejer af en fabrik i Manchester.

Elendigheden skyldtes ikke så meget, at Marx manglede indkomst, men mere at han havde et ekstravagant forbrug. Hver gang han kom til penge, sørgede han for at få dem brugt i en fart. Familien skulle jo leve standsmæssigt. I et svagt øjeblik erkendte han dog, at han skulle have lyttet til sin mor: ”Hvis nu bare Karl havde lavet noget kapital i stedet for, etc.”

Udover at være politisk aktiv i diverse socialistiske bevægelser og uddanne arbejderne i politisk økonomi, var Marx et dedikeret familiemenneske. Han elskede sine børn, og de forgudede ham. Marx lod sig gerne bruge som ridehest, og han kunne fortælle fantastiske historier, der tryllebandt publikum.

Han fik mange børn. Tre døtre overlevede til de blev voksne. En søn døde af tuberkulose som otteårig. ”Først nu ved jeg, hvad det vil sige at være ulykkelig,” skrev Marx til Engels i sorg over sønnens død.

En enkelt gang blev Jenny nok lidt sur, nemlig da Marx kom til at gøre tjenestepigen gravid

Jenny var Marx en udholdende og loyal hustru, og de havde et nært forhold. En enkelt gang blev hun nok lidt sur, nemlig da Marx kom til at gøre tjenestepigen gravid. Men da havde Jenny også været bortrejst i mange måneder. Barnet blev sat i pleje, og erfarede aldrig, hvem hans far var.

Midt i al den økonomiske desperation, det krævende politiske arbejde, de mange børn, og tiltagende helbredsproblemer (bylder), fandt Marx ressourcer til at læse og skrive (han tilbragte det meste af sin tid på læsesalen på British Museum). Det var hans livsmission at levere den intellektuelle ammunition til revolutionen.

Opnående ikke bred anerkendelse af samtiden

Hovedværket, ”Kapitalen”, som Marx skrev på i næsten tyve år, blev endelig udgivet i 1867. De sidste sider skrev han stående, fordi bylderne gjorde det for smertefuldt at sidde. Nu håbede Marx bare, ”at bourgeoisiet vil mindes mine bylder til deres dages ende”.

Det var kun første bind af ”Kapitalen”, der udkom ved den lejlighed. To andre bind udkom posthumt, redigeret af Engels. Marx opnåede ingen bredere anderkendelse i sin samtid, før end i sine allersidste år. Og da havde han allerede resigneret.

Hans livsværk ville aldrig blive færdigt.

Da Marx døde fandt man i hans jakkelomme et fotografi af hans far. Det fik han med i graven.  Elleve mennesker mødte op til Marx begravelse på Highgate Kirkegård den 17. marts 1883. Engels holdt talen ved graven, hvor han kaldte Marx et revolutionært geni, hvis værk ville leve gennem århundrederne.

Modsat skrev avisen ”Daily News”: ”Han levede længe nok til at opleve, at hans teorier, der engang skræmte kejsere og kanslere, mistede deres betydning.”

Det skulle vise sig, at Daily News skød lidt forbi med den bemærkning.

 

Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Kommentarer fra Facebook