Arveafgift har ligget stabilt siden 90’erne

Indtægterne fra arveafgift har været uændret de seneste 20 år målt i forhold til velstanden. Liberalister kræver alligevel afgiften fjernet
De seneste uger er debatten om arveafgift atter blusset op. Berlingske skrev for nylig, at statens indtægter fra arve- og gaveafgift på 20 år er steget med knap 50 procent. Det har fået en lang række af borgerlige politikere og meningsdannere til at kræve afgiften nedsat eller helt afskaffet.

”Det her er principielt. Er det her en rimelig afgift at lægge på borgerne? Det synes vi ikke, at det er. Det er helt urimeligt,” sagde Liberal Alliances Joachim B. Olsen. Også den borgerligt-liberale tænketank Cepos og Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, er positive over for at afskaffe arveafgiften.

Men faktisk har arveafgiften ligget konstant de sidste 20 år, når man i stedet for at måle i kroner og øre ser på, hvor stor en andel den udgør i forhold til det samlede danske velstandsniveau, målt ved bruttonationalproduktet (BNP). Det fortæller Jonas Schytz Juul, analysechef i AE-Rådet.

”Man opgør jo normalt et skattetryk ved at måle i procent af BNP, og ikke ved at måle i kroner og øre. Så kunne man jo også tage andre skatter, for eksempel momsen, og vise, de er steget i kroner og øre siden 1990’erne. Men reglerne for arveafgift er altså ikke ændret siden 1990’erne, og måler man i procent af BNP, så kan man ikke se nogen opadgående tendens.”

Indtægter faldet markant siden 1980’erne

I 2017 betalte danskerne 4,4 milliarder kroner i arve- og gaveafgift. I 1997 lå beløbet på 2,2 milliarder kroner. Det svarer, omregnet til 2017-priser, til 3,1 milliarder kroner. På den baggrund konkluderes det i artiklen i Berlingske, at ”over en 20-årig periode er der kommet næsten 50 procent mere i statskassen i forbindelse med skatter og afgifter på arv og gave.”

Den opgørelse tager imidlertid ikke højde for, at danskerne i samme periode også er blevet markant rigere. Ser man på provenuet som andel af danskernes samlede velstand, målt ved bruttonationalproduktet, så er der ikke sket nogen ændring fra 1997 til 2017.

Kilde: Danmarks Statistik

I 1997 udgjorde provenuet fra afgiften 0,19 procent af bruttonationalproduktet, mens det i 2017 udgør 0,20 procent af bruttonationalproduktet. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og bortset fra tre år med udsving, 2008, 2011 og 2015, så har den i hele perioden ligget mellem 0,18 og 0,22 procent af bruttonationalproduktet. Går man ti år længere tilbage til 1987, så udgjorde afgiften hele 0,3 procent af BNP.

Jonas Schytz Juul gør desuden opmærksom på, at regeringen og Dansk Folkeparti sidste år besluttede at nedsætte arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent: ”Kigger man fremad, så har man allerede vedtaget sætte arveafgiften for familieejede virksomheder ned. Og det vil betyde, at provenuet falder fremadrettet.”

Afskaffelse vil især gavne de rigeste

En anden påstand i debatten har været, at arveafgiften rammer mange almindelige danskere. ”Lige så vel at vi fik nedsat arveafgiften for familieejede virksomheder, så skal vi have fjernet den skat, der gælder for den hårdtarbejdende kassedame eller fabriksarbejder,” skrev Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen for nylig i et indlæg.

Jonas Schytz Juul gør dog opmærksom på, at man skal efterlade sig en formue på næsten 300.000 kroner, før det overhovedet bliver aktuelt at betale den såkaldte boafgift på 15 procent. ”Det er kun cirka halvdelen af de enlige, som dør, der har en nettoformue på over 300.000 kroner. Så der er mange, som slet ikke betaler arveafgift,” forklarer han.

AE-Rådet har også kigget nærmere på, hvem det er, som i dag arver de største formuer. Og her er billedet tydeligt, fortæller Jonas Schytz Juul:

”De arvinger, der står til at modtage en stor arv, har faktisk selv pænt høje formuer og indkomster. Så hvis man letter arveafgiften, så vil det entydigt være sådan, at den store gevinst går til de mest velhavende. Hvis man virkelig gerne ville gøre noget for fabriksarbejderen, så kunne man jo hæve grænsen for, hvornår der skal betales arveafgift, og så til gengæld at hæve den for de allerhøjeste formuer,” foreslår han.

Han gør desuden opmærksom på, at arveafgiften set fra et økonomisk perspektiv er en af de mest optimale skatter, vi har, fordi den eksempelvis ikke mindsker folks motivation til at arbejde:

”Der er ingen økonomiske argumenter for at lette arveafgiften. Det er en af de mindst forvridende skatter, vi overhovedet har. At lette arveskatten vil være dyrt, skævt, og det vil ikke løse nogen af de problemer, Danmark står med,” slutter han.


Kommentarer fra Facebook